Coronasyg og hjemsendt uden løn i staten: Beskyttelseslov beskytter ikke

Får en ansat løn under sygdom, ja, så “skal du også have det” som vikar. Det er selve “kernen i det her lovforslag”. Sådan sagde Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Ane Halsboe-Jørgensen, da Folketinget i 2013 førstebehandlede vikarlovens ligebehandlingsprincip:

Af lovens første paragraf fremgår det da også, at udsendte vikarer ikke må stilles ringere end de øvrige ansatte i virksomheden.

Men kernen i loven gjaldt tilsyneladende ikke, da 30 vikarer i Erhvervsstyrelsen og mindst 59 vikarer i Rigspolitiet blev smittet med coronavirus. De syge blev sendt hjem i isolation uden at få en krone i løn.

For SF’s arbejdsmarkedsordfører, Karsten Hønge, var sagen “en decideret skandale”, og ordføreren sendte straks en byge af spørgsmål af sted til erhvervsminister Simon Kollerup (S) med krav om en redegørelse for vikarernes løn- og arbejdsvilkår.

SF var i 2013 et af de partier, der stemte for vikarloven, som ellers skulle sikre vikarerne ligestilling. Kun Enhedslisten stemte imod, for partiet var bekymret for en undtagelse i lovforslaget, der betyder, at ligebehandlingsprincippet i loven kan fraviges, hvis virkarbureauet, vikaren er udsendt af, er tilsluttet en overenskomst, som vikaren er omfattet af.

Under fremlæggelsen og behandlingen af loven understregede daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen gang på gang, at loven – og undtagelsen fra ligebehandlingsprincippet – tog hensyn til ønsker fra arbejdsmarkedets parter og balancen mellem beskyttelse og fleksibilitet.

Det fremgår dog af høringssvarene, at fagforeningerne var bekymrede for undtagelsen. LO lagde vægt på, at en fravigelse fra loven skulle tage udgangspunkt i et “minimumsniveau”, mens Akademikerne mente, at en evt. fravigelse skulle respektere den “generelle beskyttelse” i loven. FTF ønskede en tilføjelse om, at en fravigelse fra ligebehandlingsprincippet ikke måtte resultere i ringere vilkår for den vikaransatte end for de øvrige ansatte.

Enhedslisten fremsatte FTF’s ønske som ændringsforslag, hvilket blev afvist af samtlige øvrige partier, herunder også SF.

Derfor kunne de coronasmittede vikarer sendes hjem uden løn.

Moment, der har leveret hundredvis af vikarer til Erhvervsstyrelsen og Rigspolitiet, meldte sig nemlig efter lovens vedtagelse – som de fleste vikarbureauer – ind i Dansk Erhverv (DE), der har den såkaldte funktionæroverenskomst med HK Privat. Heri står der ikke et ord om løn under sygdom, og det er der en god forklaring på, siger Simon Tøgern, formand for HK Privat.

“Det er, fordi vikarer ikke er funktionærer. Vores overenskomst er baseret på de rettigheder, man er født med som funktionær i funktionærloven. Så fordi det er en ret i funktionærloven, er løn under sygdom ikke nævnt i vores overenskomst”, siger han.

Han peger samtidig på, at overenskomsten er fra slutningen af 1990’erne, på et tidspunkt hvor ingen kunne forestille sig, at staten ville “hyre folk ind i tusindvis” som vikarer på et område, der i forvejen er dækket af statslige overenskomster, og slet ikke i så lange perioder som under coronaepidemien, hvor vikarerne i nogle tilfælde har arbejdet det samme sted i op mod et år.

“Her springer staten over, hvor gærdet er lavest”, siger Simon Tøgern.

“Ikke nok med at regeringen svigter de nyuddannede akademikere, den er også medskyldig i fremkomsten af et dansk prekariat”, mener Charlotte Bengstrøm.

Hun er en af flere Moment-vikarer i Erhvervsstyrelsen, der efter coronaudbruddene valgte at stå frem med kritik af løn- og arbejdsforholdene.

“Vilkårene er ringere end de vilkår, staten selv ville ansætte sine medarbejdere på, da staten ikke må ansætte akademikere på HK-overenskomst og undlade at betale løn under sygdom – for ikke at nævne at benægte dem retten til at arbejde hjemme under epidemi”, skrev hun i et indlæg på akademikerbladet.dk.

Andre peger på, at staten ikke havde andre muligheder, idet fx politiet lynhurtigt skulle oprette smittesporingsenheder.

Problemstillingen kendes også fra det private arbejdsmarked. DM modtager blandt andet jævnligt henvendelser fra medlemmer, der sættes til vikararbejde i banksektoren – uden sygeløn.

Ifølge Simon Tøgern har HK sager i både privat og offentligt regi.

Men hvad skal man stille op?

“Der kan være behov for at kigge på funktionærloven og vikarloven. Og måske skal vi kigge på overenskomsten. Problematikken blev drøftet ved de sidste overenskomster, men listen med uindfriede krav er i forvejen lang”, siger han.

DM’s formand, Camilla Gregersen, tilkendegiver, at DM vil arbejde for en lovændring.

“Medarbejdernes vilkår lige nu hører under vikarlovens område, og her er der basis for forbedringer. Vi vil gå i dialog med ordførerne på området og opfordre til, at loven revideres, så vi undgår situationer, hvor vikarer stilles ringere end fastansatte, hvilket i bund og grund er i strid med lovens intention”, siger DM-formanden til akademikerbladet.dk.

En politisk løsning kan blive vanskelig. DM Akademikerbladet har spurgt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), om han mener, at vikarer bør have ret til at modtage løn under sygdom, og hvad han mener om, at vikarer i nogle tilfælde ikke kan få løn under sygdom.

Ministeren er ikke vendt tilbage på spørgsmålene, og selvom vikarloven hører under Beskæftigelsesministeriet, henviser Peter Hummelgaards pressemedarbejder til ministrene på Erhvervsstyrelsens og Rigspolitiets område.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl er problemstillingen da heller ikke let.

“Det er klart, at vi i Danmark helst ikke vil have lovgivning, som overtrumfer overenskomsterne. Og hvis man skal give vikarerne nærmest ordinære vilkår, hvad betyder det så for vikarområdet? Det er jo en fleksibel arbejdskraft, som arbejdsgiverne efterlyser”, siger han.

Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering beskæftigede vikarbranchen i 2017 mere end fire pct. af lønmodtagerne svarende til 120.000 personer. I 2010 var det godt 70.000 personer.

Lektor og arbejdsmarkedsforsker Trine Pernille Larsen ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet peger på, at parterne på det danske arbejdsmarked også under implementeringen af EU’s vikardirektiv arbejdede for, at danske overenskomster skulle have forrang.

”Loven blev indrettet efter tæt dialog med parterne, og man var dengang godt klar over, at der ville være overenskomster under vikarområdet, der stillede folk anderledes. Omvendt har flere af dem netop løn under sygdom, fx industriområdet og sygeplejerskerne. Og når der ikke er løn under sygdom, bunder det blandt andet i, at det jo er et forhandlingsemne og afhænger blandt andet af, hvad parterne prioriterer, og hvad der er mulighedernes kunst”, siger hun.

Michael Larsen, konsulent i DM, vurderer, at den manglende ret til sygeløn er en guldgrube for vikarbureauerne.

“Det er jo helt oplagt, at de sparer en masse penge på det. Og hvis HK vil have en forbedring, bliver det rigtig dyrt for dem”, siger han.

Mens Peter Hummelgaard (S) er tavs har skatteminister Morten Bødskov (S) siden januar ført drøftelser med blandt HK og Akademikerne for at finde en løsning for vikarerne. Alligevel har Erhvervsstyrelsen besluttet at ansætte 100 nye vikarer.