Stress - gør noget ved det!

“Knæk stressekoden – enkle værktøjer til høj trivsel på arbejdspladsen”.

Det er titlen på erhvervspsykolog Pernille Rasmussens nye bog, der har som ambition at guide chefer og medarbejdere til at forebygge stress.

“Der findes masser af bøger, der beskriver, hvad stress er. Jeg vil gerne vise, hvordan vi undgår at få stress. Det handler ikke om store kampagner og dyre kurser, men om små ting, som vi alle sammen kan gøre hver eneste dag. Mange arbejdspladser mangler den viden. Og små ting har stor effekt. Banalt er ofte genialt, hvis vi altså gør det”, siger Pernille Rasmussen.

At der mangler handling mod stress, viser Dansk Magisterforenings spørgeundersøgelse fra begyndelsen af 2020 blandt medlemmer, der er ledere. Hver fjerde leder svarer, at der ikke gøres nok for at forebygge stress på deres arbejdsplads, og knap hver tredje har selv været sygemeldt med stress.

Forsiden af bogen “Knæk stressekoden – enkle værktøjer til høj trivsel på arbejdspladsen”, som er skrevet af Pernille Rasmussen.

Kort fortalt opstår stress, når vi mennesker efter en belastning ikke når at restituere, før vi kastes ud i den næste kraftanstrengelse, forklarer Pernille Rasmussen. Ingen kan holde til at være “på” hele tiden. Men hvordan tager man hul på dialogen om, at “puha, nu har jeg brug for at sunde mig”, på en akademikerarbejdsplads, hvor den enkelte i høj grad selv styrer sit eget arbejde?

“Det kan man gøre ved at italesætte, at det er vigtigt at holde pauser, hjernepauser, væk fra skærmen. På et møde kan man sige: “Hey, skal vi ikke blive bedre til det med pauser?” Man kan jo starte med at spise frokost sammen i stedet for at sidde ved skærmen, og i løbet af dagen kan man foreslå lige at gå ned og få noget luft eller hente noget kaffe. Det er en måde at drage omsorg for hinanden på. Og i fritiden skal vi lade være med at holde hinanden i gang med arbejdet med mails og sms. Vi holder fri, når vi holder fri”, siger Pernille Rasmussen, der efter at have beskæftiget sig med stress som psykolog og forsker i 17 år har en vigtig pointe:

Små skridt bedre end ingen skridt

Se nu bare at komme i gang med at gøre noget for at forebygge stress og fremme trivsel. Små skridt fremad er bedre end ingen skridt – og det er i hvert fald ikke noget godt argument at sige, at man har for travlt.

Men risikerer man ikke med den tilgang at pynte lidt på overfladen af et dårligt arbejdsmiljø – i stedet for virkelig at komme til bunds i problemet?

“Det er klart, at hvis der virkelig er problemer med stress, så er det ikke løst ved, at man holder frokost eller gør en anden lille ting. Det kan blive ridser i overfladen. Men når 25 procent af lederne siger til Dansk Magisterforening, at der ikke er nok forebyggelse af stress på deres arbejdsplads, hvorfor siger de så det? Det er måske, fordi de ikke kan overskue, hvad de skal gøre ved det. De tænker måske: “Gud, vi magter ikke at tage os af det”. I den situation kan småt være godt, for så er man i gang. Man får måske nogle sejre, der kan føre til det næste initiativ”.

Inspiration fra succeshistorier

Som tidligere ansat i et forskningsprojekt på Bispebjerg Hospital i samarbejdede med den kendte “stressoverlæge” Bo Netterstrøm ved Pernille Rasmussen en masse om evidens og om, hvad der virker forebyggende mod stress: At topledelsen skal bakke op, at man skal have en gennemarbejdet og ajourført stresspolitik, at hele organisationen skal tage et medansvar, at arbejdet skal give mening, at man skal have ressourcer nok til at løse opgaverne, det skal være trygt, og der skal være klare roller osv.

Denne viden deler hun ud af i bogen, der er opdelt i fem temaer: Restitution og mentalt fokus. Balance mellem arbejde og fritid. Fællesskab og hjælpsomhed. Innovation og kreativitet. Mening og passion.

For hvert tema er der en fortælling fra en arbejdsplads, der har haft succes med at forebygge stress på forskellig vis. Pernille Rasmussen knytter til hver af dem sine faglige kommentarer og samler pointer og gode råd op i listeform. Derudover rummer bogen interview med fire fagpersoner: en læge, en psykolog, en antropolog og en fremtidsforsker.

Hvorfor stress ved skrivebordene?

En af fortællingerne er fra en neurologisk afdeling på et sygehus, hvor det er lykkedes at få nedbragt sygefraværet og at skabe en omsorgsfuld kultur. Her skriver Pernille Rasmussen, at job i sundhedssektoren oplagt kan være stressende, fordi de rummer en kombination af tidspres, ansvar, lille indflydelse og store konsekvenser for liv og død, hvis der sker fejl. For de fleste akademikere er der slet ikke samme kontante konsekvens, hvis de fejler.

Hvordan kan det så være, at stress er udbredt bag skrivebordene?

“Fordi rigtig mange akademikere på en måde er deres egen chef og i høj grad styrer deres egen tid. Der står ikke en leder og styrer det. Det er dejligt med den fleksibilitet og egenrådighed, der præger jobbet. Men problemet er, at man kan komme til at tage for meget ansvar – også for noget, der reelt er lederens ansvar, som at sørge for at der er ressourcer nok til de opgaver, der skal løses. Man får ikke sat grænser og får ikke bedt om hjælp, men tænker: Jeg må bare speede op, og så får man dårlige vaner med at arbejde “around the clock”, siger Pernille Rasmussen.