Pres på S for flere internationale studiepladser

U-forliget fra 2018 satte loft over antallet af engelsksprogede studiepladser og reducerede antallet af engelsksprogede studerende på universiteter og professionshøjskoler. I regeringsgrundlaget lovede S og støttepartierne at fjerne loftet, men det er ikke sket endnu.

Og det møder nu kritik både på universiteterne og i erhvervslivet.

“Det er stærkt bekymrende, at den nye regering efter et år endnu ikke har taget fat på det problem. Det internationale har en enorm betydning for hverdagen på universiteterne. Vi kan ikke stå alene”, siger Katja Brøgger, der er lektor på DPU med speciale i uddannelsespolitik og uddannelsesstyring på universiteterne.

Ifølge Jesper Langergaard, der er direktør for Danske Universiteter, bidrager internationale studerende til at løfte og udvikle samfund og virksomheder.

“Samlet set er det en god forretning for Danmark at tiltrække kloge hoveder”, siger Jesper Langergaard.

Også DI tripper for at få forliget lempet.

“Vi lever i en virkelighed, hvor internationaliseringen burde ligge øverst på en uddannelses- og forskningsministers dagsorden”, lyder det fra DI’s underdirektør Mette Fjord Sørensen.

En dyr besparelse

Den seneste opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at 1.400 internationale studiepladser er forsvundet fra seks universiteter og en professionshøjskole. Hårdest beskåret er CBS og Aalborg Universitet med hhv. 361 og 331 færre studiepladser på to år.

Formålet med forliget fra 2018 var at stoppe de stigende SU-udgifter til udlændinge. I 2010 udbetalte Danmark SU til 6.700 borgere fra EU eller EØS. Sidste år var tallet steget til 22.200.
Men det kan blive en dyr besparelse, mener lektor i interkulturel kommunikation på Aalborg Universitet Hanne Tange. På sprog og internationale studier i Aalborg betød SU-forliget, at man i 2019 indførte dansk på A-niveau som et adgangskrav.

“Til foråret skal jeg for første gang undervise et hold på 4. semester, som ikke er internationalt, på et studie der skal give de unge kompetencerne til at begå sig i internationale miljøer. De kommer til at mangle en grundlæggende træning i multikulturelt projektarbejde, som de nuværende studerende får helt automatisk,” siger Hanne Tange.

“Udfordrer mine indgroede tankegange”

Jacob Blasius går på 5. semester på Sprog og internationale studier på Aalborg Universitet. Holdet tæller studerende fra både Østeuropa, Afrika og de øvrige nordiske lande.
Det internationale miljø var helt afgørende for, at Jacob Blasius søgte ind på studiet.

“Sproget er jo helt naturligt engelsk, når vi mødes. Alle byder ind med vidt forskellige perspektiver, når vi diskuterer kultur, internationalisering og globale sammenhænge”, siger han. Foruden at være studerende er Jacob Blasius også studenterpolitisk ordfører for studentersamfundet på Aalborg Universitet.

Det store flertal af kandidater fra den humanistiske uddannelse ender i job i internationale virksomheder, i organisationer eller i FN- og EU-systemerne.

“Vi får erfaring med at udføre gruppearbejde med forskellige nationaliteter, vi spiser frokost sammen hver dag og deler perspektiver. Det udfordrer mine indgroede tankegange og klæder mig på til mit fremtidige job”, siger Jacob Blasius. Ifølge Bjørn Brandenborg, der er forsknings- og uddannelsesordfører for Socialdemokratiet, afventer regeringen en afrapportering af, hvordan effekten af SU-forliget har påvirket udgifterne til såkaldte “vandrende arbejdstagere”.

“Når vi har de tal og er blevet klogere på uddannelsesinstitutionernes erfaringer med at reducere i antallet af studiepladser, tager vi sagen op med kredsen bag SU-forliget. Det bliver i efteråret”, lover Bjørn Brandenborg.

Han understreger, at regeringen er glad for internationale studerende og har blik for den værdi, de har for et lille land som Danmark.

“Men det var også rigtigt at sætte en dæmper på udgifter til SU i 2018. Vi skal have fundet den rette balance”, siger Bjørn Brandenborg.