Eksperternes dom efter et år med Ane Halsboe-Jørgensen: En jævn ministerpræstation - med mangler
© Illustration: Llustra
Det startede med et brag, da S-regeringen trådte til 27. juni 2019. Uddannelsesloftet blev fjernet og de forhadte toprocentsbesparelser skrottet. Siden har Ane Halsboe-Jørgensen haft stort fokus på velfærdsuddannelserne, mens internationalisering og universiteter har stået i skyggen. Eksperter og iagttagere venter stadig på at se en moderne og visionær S-politik for området. Magisterbladet gør status over regeringens løfter, sejre – og det, der lader vente på sig.
Uddannelsesloftet blev fjernet
Loftet, der blev indført i 2015, forbød unge med en videregående uddannelse at starte på en ny videregående uddannelse inden for seks år.
“En rigtig positiv beslutning og en beslutning, der blev effektueret hurtigt. Det skubbede til universiteternes forventning om, at der for første gang i mange år ville komme til at ske vigtige forandringer på de videregående uddannelser”.
Katja Brøgger, DPU-lektor med speciale i uddannelsespolitik og uddannelsesstyring på universiteterne
“Selv om vi jubler over, at et af årtiers værste uddannelsespolitiske tiltag blev puttet i graven, så ser jeg det mere som en sejr for Danmarks studerende end for Ane Halsboe-Jørgensen. I årevis har vi protesteret og argumenteret og kæmpet for at få stavnsbindingen fjernet, så også studerende kan få lov til at begå fejl og vælge om undervejs”.
Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd
“Radikale Venstre er superglad for, at det loft er væk. Men det var ikke socialdemokraterne, der ønskede at fjerne det i deres finanslovsudspil. Det skete kun, fordi de øvrige partier fik det skrevet ind i forståelsespapiret”.
Katrine Robsøe, uddannelsesordfører (R)
Hvad sagde Ane Halsboe-Jørgensen ved sin tiltræden:
- Stop uddannelsesbesparelser
- Sikre uddannelse i hele landet
- Fokusér på øget trivsel hos børn og ungeStop præstationskulturen
- Fjern uddannelsesloftet
Hvad satte hun på dagsordenen i sit tiltrædelsesinterview den 14.08 2019 i Politiken:
- Kontor for unges trivsel
- Ny karakterskala
- Nyt optagelsessystem
- Afskaffelse af uddannelsesloft
Omprioriteringsbidrag blev droppet
De årlige uddannelsesbesparelser på to pct. blev afskaffet med finansloven for 2020. Men de besparelser, som har været gennemført hvert år siden 2016, blev ikke rullet tilbage.
“Vi er rigtig glade for omsider at været sluppet for de ødelæggende toprocentsbesparelser. Men vi kæmper fortsat med efterslæbet af flere års nedskæringer og savner nogle større ambitioner på forskningens vegne – vi når ikke målene om 70 procents reduktion, hvis vi ikke forsker langt mere intensivt, får ny viden og udvikler ny teknologi”.
Anders Bjarklev, DTU-rektor og rektortalsmand for universiteterne
“Der følger stadig ikke nok penge med den enkelte studerende på velfærdsuddannelserne. Omprioriteringsbidraget er stoppet, men hullet er ikke fyldt op. Det er en meget vanskelig opgave at skabe varige forbedringer med midlertidige midler, fx puljepenge til at etablere uddannelsesstationer ude i landet, til at forbedre overgangen til praksis for sygeplejerskerne og til at give pædagoguddannelsen et løft over de næste fire år. Vi kan ikke for alvor garantere et løft af kvaliteten af vores uddannelser på de præmisser”.
Stefan Hermann, rektor på KP og rektortalsmand for professionshøjskolerne
Hvad stod der i forståelsespapiret?
- Styrk forskningen, værn om ytringsfriheden, de offentlige investeringer i forskning skal være mindst en pct. af BNP
- Fasthold internationale studerende, som har taget deres uddannelse i Danmark og fjern loftet over engelsksprogede uddannelser.
- Åbn for flere engelsksprogede studerende fra resten af Europa på de områder, hvor virksomhederne mangler medarbejdere.
- Afskaf omprioriteringsbidraget
- I takt med, at der kan anvises den nødvendige finansiering, vil en ny regering investere i uddannelse.
- En ny regering vil også understøtte de unges muligheder for fleksibelt at tage en uddannelse ved at tage initiativ til en meritreform.
- Sikre uddannelser i hele landet. Geografisk spredning af velfærdsuddannelserne.
Forskningen styrket/investeringer på mindst 1 pct. af BNP
Besparelser på forskningsreserven blev skrottet og investeringerne sat til mindst én pct. af BNP. S spillede i forslaget til finanslov ud med at finde 750 millioner til forskning i “krigskassen”.
“Det trak ikke mange overskrifter, selv om det var vigtigt, at vi sidste år nåede op på bevillingsniveauet fra før 2016, hvor der blev skåret brutalt i forskningsreserven. Den store ildprøve til årets finanslovsforslag for ministeren har været, om hun kunne sikre, at vi holder niveauet i kroner og ører i investeringer i forskningen selv om BNP falder. Det har hun klaret i god stil.”
Mette Fjord Sørensen, underdirektør i Dansk Industri
“Den grønne milliard var ikke en ny investering, men en prioritering af eksisterende forskningsmidler. Det var for uambitiøst, når man tænker på hvad det er for opgaver, der venter. Derfor er det glædeligt, at S i finanslovsforslaget foreslår en ekstra pulje, der sørger for, at man holder niveauet for 2020. Dermed signalerer regeringen, at den vil sikre forskningen fremadrettet”.
Anders Bjarklev, DTU-rektor og rektortalsmand for universiteterne
Der er hverken åbnet for flere engelsksprogede studerende eller engelsksprogede uddannelser
S har ikke ændret på, at optaget af internationale studerende i 2018 blev beskåret med 1.000-1.200 pladser for at sænke udgiften til SU og studiepladserne begrænset til kandidatuddannelser med relevans for det danske arbejdsmarked.
“Det var en skandale, at den forrige regering lukkede flere engelsksprogede uddannelser. Og det er stærkt bekymrende, at den nye regering efter et år endnu ikke har taget fat på det problem. Det internationale har en enorm betydning for hverdagen på universiteterne. Vi kan ikke stå alene. Jeg har stadig et lille håb om at se en moderne S-regering, der tænker internationalt. Jeg aner konturerne af det modsatte”.
Katja Brøgger, lektor med speciale i uddannelsespolitik og uddannelsesstyring på universiteterne
“Seks universiteter og en professionshøjskole har lukket engelsksprogede uddannelser ned. Coronaen er en forklaring, men ingen undskyldning, for samtidig har man jo oprettet 5.000 nye studiepladser. På det punkt synes jeg, at regeringen falder over sine egne fødder”.
Katrin Hjort, professor emerita i pædagogik og uddannelsesforskning på SDU
“DI’s medlemsvirksomheder tripper for at få flere internationale kræfter til landet og står på spring for at bidrage til, at de også får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi lever i en virkelighed, hvor internationaliseringen burde ligge øverst på en uddannelses- og forskningsministers dagsorden”.
Mette Fjord Sørensen, underdirektør i Dansk Industri
Større geografisk spredning af velfærdsuddannelser
Oprettelsen af en række nye uddannelsesstationer har ikke ændret på, at det store flertal af unge søger studieplads i de fire store byer.
“Det er klogt at fokusere på at udbrede uddannelser til hele Danmark. Og vi har faktisk leveret mange flere pladser uden for de store byer de sidste 10 år, men uddannelsesstationerne er oprettet ad hoc, og finansieringen er tidsbegrænset. Det er p.t. en fortsættelse af den forrige regerings politik”.
Stefan Hermann, rektor på KP og rektortalsmand for professionshøjskolerne
Øget investering i uddannelse
Nyinvesteringer er udeblevet bortset fra på pædagoguddannelsen, der har fået et ekstraordinært løft på 127 millioner over fire år.
“Nye investeringer i universitetsuddannelser virker ikke til at have høj prioritet i denne regering. Fokus ligger i højere grad på professionsuddannelserne, og det er fx støttepartierne, der har kæmpet for at få taxameterforhøjelserne forlænget”.
Rune Stubager, professor på Institut for Statskundskab på AU
“Forståelsespapirets formulering er meget sigende – at i takt med at der kan anvises den nødvendige finansiering, vil en ny regering investere i uddannelse. Vi skal selvfølgelig ikke bruge penge, vi ikke har. Men vi bør investere langt mere massivt i de videregående uddannelser. Universiteterne er samfundsbærende institutioner og i høj grad med til at betale for vores velfærd. Det bør ministeren sætte en tyk streg under”.
Anders Bjarklev, DTU-rektor og rektortalsmand for universiteterne
Stop for præstationskulturen
Fem embedsmænd og en kontorchef er blevet ansat i et trivselskontor i ministeriet. Et bedre arbejdsmiljø for studerende er en erklæret topprioritet hos Ane Halsboe-Jørgensen.
“Vi har ubehageligt høje tal for selvoplevet stress blandt studerende, så hvis ministeren kan gøre noget ved præstationskulturen, ville det være en kæmpe bedrift”.
Rune Stubager, professor på Institut for Statskundskab på AU
“Jeg tror, hun mener det oprigtigt, men når mistrivslen er strukturel, bliver et trivselskontor let til en symbolsk handling. Det er ikke nok, at man tilfører ekstra midler til institutionernes studievejledning eller til studenterrådgivningen, for skaden er sket, når de studerende søger hjælp. Det var desuden et kæmpe svigt, at studerende som de eneste under coronakrisen skulle gældsætte sig med ekstra SU-lån, der skal betales tilbage med renter, mens mange andre fik hjælpepakke”.
Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd
Oversigt over Ane Halsboe-Jørgensens ministerperiode
Hvad villle hun? | Er sket | I proces | Intet sket |
Fjerne uddannelsesloftet | X | ||
Værn om ytringsfrihed | X | ||
Forskningsinvesteringer på mindst én pct. af BNP | X | ||
Fjerne loft over engelsksprogede uddannelser | X | ||
Åbne for flere engelsksprogede studerende | X | ||
Afskaffe omprioriteringsbidraget | X | ||
Øge investeringen i uddannelse |
X (Engangsbevillinger til pædagog- og sygeplejerskeuddannelser) |
||
En meritreform - mere fleksible uddannelser |
X (En uddannelse, merit-pædagog) |
||
Større geografisk spredning af især velfærdsuddannelser | X |
|
|
Stop for præstationskulturen |
x |
||
Nyt optagelsessystem |
x |
||
Ny karakterskala |
x |
||
Derudover |
|
||
Ahlers lærerkommision nedlagt | x |
|
|
Genbedømmelse af lektorer på professionshøjskoler |
|
x | |
5.000 nye coronastudiepladser | x |
|
|
øget forskningsindsats for de 0-6-årige |
x |
Den overordnede dom: Regeringen skal skrue op for ambitionerne
En minister, der ikke kan sætte sig igennem, eller en regering, der ikke prioriterer området? Efter et år spejder iagttagere fortsat forgæves efter de store uddannelses- og forskningspolitiske dagsordener. Vi er nødt til at træffe nogle valg, siger Ministeren.
“Den venlige fortolkning? At uddannelses- og forskningspolitikken først kommer på dagsordenen, når Arne og de andre store S-mærkesager er ekspederet. Den uvenlige: At denne regering ikke prioriterer området særligt højt og ikke har sat en stærk minister i spidsen for det. Det, der for alvor flytter noget, er jo, om der går store penge ind eller ud af en ministers ressortområde, og hverken uddannelser eller forskning ser ud til at være på s-regeringens A-liste. I forbindelse med coronanedlukningen har de videregående uddannelser også stået sidst i køen i forhold til en genåbning”.
Rune Stubager, professor på Institut for Statskundskab på AU
“Ærligt talt, vi venter fortsat på det kæmpestore initiativ, der kan gøre en radikal forskel. Og på en offensiv investering i den sektor, der skal betale for velfærden i vores samfund. Vi kan slet ikke se, at forskningen har en plads. Jeg er ærgerlig over, at det nationale står over det internationale, og at småsager ender med at lægge beslag på for mange gode kræfter i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Vi har brug for internationalisering og for viden, der kan bringe os i mål med 70-procents reduktionen af CO2-udledningen”.
Anders Bjarklev, DTU-rektor og rektortalsmand for universiteterne
“Fokus har ikke mindst været på pædagoguddannelsen, på studentertrivsel og den grønne agenda.
Ane Halsboe-Jørgensen kan med fordel snøre sine mærkesager ind i en mere langsigtet helhedstænkning, altså en klog uddannelses- og forskningspolitik realiseret tålmodigt i brede, varige forlig”.
Stefan Hermann, rektor på KP og rektortalsmand for professionshøjskolerne
“Ane skal løfte barren. Velfærdsuddannelserne er vigtige og trivselsdagsordenen ligeså. Men det er meget få dagsordener, ministeren selv har sat i sit første år. Det er alene på grund af forståelsespapiret, at vigtige resultater – en afskaffelse af uddannelsesloftet og fjernelsen af toprocentsbesparelserne – overhovedet kom på bordet”.
Katrine Robsøe, uddannelsesordfører (R)
“På ni år – siden 2011 – har uddannelse og forskning haft syv ministre. Syv – og siden 2015 seks forskellige ministre. Nu har vi brug for ro til at komme i dybden med reformer og tiltag. S har gjort det klart fra start, at hjertet ligger hos velfærdsuddannelserne, men især STEM-området og digitaliseringen kunne også godt trænge til mere kærlighed. Min oplevelse er, at Ane Halsboe-Jørgensen er en lyttende minister, der brænder for sit område og gerne sover på det, før hun træffer en beslutning. Det vil jeg passe på med at forveksle som passivitet”.
Mette Fjord Sørensen, underdirektør i Dansk Industri
”Jeg er ked af, at S-regeringen i sin retorik udelukkende kalder pædagog- og læreruddannelsen og andre mellemlange uddannelser for velfærdsuddannelser, for hvad gør det os andre til? Al uddannelse er kernevelfærd, uagtet hvad man læser. Det skaber et skel, og det er uheldigt, at universiteterne desværre ofte bliver talt ned. Jeg håber, det lykkes for Ane Halsboe-Jørgensen at tage styringen med sit område og få hentet nogle midler ind til uddannelsesområdet. Det er det, hendes succes står og falder på. Det andet er i småtingsafdelingen”.
Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd
Ministerens svar
Regeringen har høje ambitioner for både velfærdsuddannelserne, STEM-uddannelserne og forskningens bidrag til den grønne omstilling. Og vi har allerede gang på gang vist, at vi er villige til at prioritere de områder.
Vi har stoppet de endeløse omprioriteringsbidrag og bremset planlagte uddannelsesbesparelser på mere end en milliard kroner. Vi har afsat over 100 millioner kroner til øget optag på STEM-uddannelserne, og i aftalen om 5.000 ekstra studiepladser var fokus netop at oprette pladserne inden for STEM og uddannelser, der understøtter den grønne omstilling.
Sidste år løftede regeringen den grønne forskning med over en milliard kroner, og med udspillet til næste års finanslov vil vi hæve de øremærkede midler til området, så de overstiger sidste års historisk høje niveau. Samtidig er jeg også åben om, at når vi satser markant på den grønne omstilling, så vil der være nogle andre forskningsområder, der vil få færre midler. Det er de valg, vi skal kunne træffe.