Lektoroprør: Væk med reglen om genbedømmelse

Selv om uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) lige inden sommerferien sendte svar på et åbent brev fra på det tidspunkt 858 undervisere på landets professionshøjskoler, er de fortsat stærkt kritiske over for, at nogle lektorer skal genbedømmes, hvis de skifter til en anden professionshøjskole.

Det siger lektor og tillidsrepræsentant på læreruddannelsen i Odense Jesper Zimmer Wrang.

Det var hans lærerkollegium, der i maj tog initiativ til et åbent brev til ministeren i frustration over styrelsens bestemmelse om, at lektorer, der bestod deres lektoreksamen før 2013, skal genbedømmes, hvis de skifter arbejdssted.

Siden er kritikerskaren vokset, og mere end 1.100 undervisere fra alle seks professionshøjskoler har meldt sig som medunderskrivere af brevet.

“En lektor, der tog sin lektoreksamen i 2012, er god nok som lektor på sin nuværende professionshøjskole, men ikke god nok til at blive ansat som lektor i nøjagtig samme stilling på en anden professionshøjskole. Det er verdensfjernt juristeri”, siger Jesper Zimmer Wrang.

Genbedømmelsesprocessen er spild af både tid og kostbare uddannelsesressourcer, mener kritikerne.

“Det skaber desuden en mistillid til embedsværket, fordi de åbner for den nyskabelse at annullere en én gang bestået eksamen”, påpeger Odense-lektoren.

Et tåbeligt vildskud

Ministeriet har begrundet de nye regler om lektorbedømmelser med, at stillingsstrukturen fra 2013 medførte en række nye opgaver for professionshøjskolerne, fx inden for forskning og udvikling. I sit første brev forklarede Ane Halsboe-Jørgensen, at bekendtgørelsen skulle præcisere, at “når man ansøger om en ny stilling som lektor, og man ikke allerede er lektorbedømt efter stillingsstrukturen fra 2013, så skal man i forbindelse med sin ansøgning dokumentere sit arbejde med forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det er jeg sikker på, at mange ansøgere uden videre er i stand til”.

Den formulering formilder ikke Jesper Zimmer Wrang, der kvitterer med at sende 24 nye spørgsmål af sted til ministeren.

“Vi vil fx gerne have fastslået, om styrelsen virkelig mener, at det er en super god idé at bruge offentlige kræfter på at genbedømme erfarne lektorer”, siger Jesper Zimmer Wrang.

Spørgsmålene skal også afklare, om ministeren mangler tillid til professionshøjskolernes ledelser.

“Hvis du er en dårlig lektor, så skal du enten kompetenceudvikles eller fyres, nøjagtig som det gælder for alle andre faggrupper. Det er et ledelsesansvar, og derfor bliver det et tåbeligt vildskud at indføre en bestemmelse, der kan fratage lektorer deres titel. Det viser de mange underskrifter på brevet med al ønskelig tydelighed”, siger Jesper Zimmer Wrang.

Han siger, at han håber, at ministeriet besinder sig, når de har sovet på brevet.

“Ellers kan det skabe en bekymrende præcedens. Hvem bliver i så fald de næste, der får rullet en bestået eksamen tilbage? Lægerne eller gymnasielærerne?” spørger han.
Ane Halsboe-Jørgensen skriver i sit brev, at ministeriet er indstillet på, at den nye ordning bliver evalueret efter en passende periode på to-tre år.

Magisterbladet har bedt om en uddybende kommentar til kritikken fra uddannelses- og forskningsministeren, men ministeriet var ikke vendt tilbage ved bladets deadline.