Rekordmange følger KU’s onlinekurser

Såkaldte MOOCs (Massive Open Online Cources) blev udviklet for at give et ubegrænset antal studerende fra hele verden nem og gratis adgang til uddannelse.

Og mens store dele af verden har været lukket ned under Covid-19-pandemien, melder Københavns Universitet nu om en stærkt forøget interesse for universitets MOOCs, der spænder over emner som bæredygtig turisme, globale sundhedsudfordringer, strategisk ledelse og nordisk mad, og som tiltrækker studerende fra lande som USA, Indien, Storbritannien og Brasilien.

KU’s i alt 18 nuværende kurser tilbydes via læringsplatformen Coursera, og alene i april har 19.700 studerende her tilmeldt sig et KU-kursus, en stigning på 534 pct. i forhold til 2019, hvor 3.650 blev tilmeldt.

Det svarer nogenlunde til den samlede fremgang hos Coursera, der ifølge Class Central har været på 644 pct. eller 10 mio. nye brugere, der benytter sig af platformens adgang til mere end 200 uddannelsesinstitutioner.

Flemming Konradsen, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab og formand for KU’s MOOCs-styregruppe, betegner udviklingen som “eksplosiv”. Han tror på baggrund af henvendelser og feedback, at de mange nye kursister blandt andet skyldes voksende global arbejdsløshed og nedlukningen af uddannelsesinstitutioner.

“Det er hjerteskærende, at så mange unge ikke har adgang til uddannelse. Så det er jo bare endnu mere tydeligt, at vi er nødt til at forfølge en agenda om ikke at skabe endnu større ulighed ved at gøre strukturerede uddannelsesforløb tilgængelige i en lavindkomstsetting”, siger han.

KU er globalt synlig

Mens Coursera på det seneste har bevæget sig i en mere kommerciel retning og nu fx tilbyder fulde onlinemasteruddannelser til en pris på op til 100.000 kroner ved de mest prestigefyldte uddannelsesinstitutioner, holder KU fast i, at kursusudbuddet skal være frit tilgængeligt. Ønsker kursisterne et diplom, koster det 49 dollars. Halvdelen er KU’s andel og går til at forbedre kursusindholdet.

“Coursera giver os en mulighed for at tilbyde forskningsbaseret undervisning med global gennemslagskraft og nå grupper, vi ikke kan med en traditionel tilgang til videnskabsformidling”, siger Flemming Konradsen.

Han lægger ikke skjul på, at det også handler om at udnytte platformen til at gøre KU mere synlig i resten af verden. Ifølge Coursera har platformen mere end 200 partnerinstitutioner og 56 mio. registrerede brugere.

“Selvfølgelig er det også en måde at synliggøre, hvor vi står stærkt, og sælge os selv til dygtige studerende og ansatte. Populært sagt vil man nok kalde det branding, men det er nok et lidt for snævert begreb”, siger Flemming Konradsen.

Kritikere har betvivlet læringsudbyttet af ren onlineundervisning som den, KU tilbyder via Coursera, hvor kursisterne ikke har mulighed for at konsultere underviserne, men i stedet for skal give hinanden feedback. Gennemførelsesraten på 6,5 pct. af i alt 734.000 indskrevne siden 2013 opfatter Flemming Konradsen ikke nødvendigvis som et problem. Han hæfter sig i stedet ved, at de båndede forelæsninger er set mere end 5 mio. gange, og betragter det som en succes, at knap 50.000 studerende har gennemført et kursus.

“Men vi vil da gerne have, at folk består, og af samme grund er vi også begyndt at udbyde kortere kurser, fordi det øger gennemførelsen. Desuden går tendensen i retning af mere specialiserede kurser”, siger han.