Akademikere vil have større frihed

85 procent af DM’s medlemmer har arbejdet hjemme under coronakrisen, og mange har været glade for den fleksibilitet, der følger med.

42 procent af medlemmerne er således blevet mere positive over for hjemmearbejde, viser en ny medlemsundersøgelse.

Det overrasker ikke DM’s formand, Camilla Gregersen, at den øgede fleksibilitet falder i god jord hos mange.

“Akademisk arbejde er præget af en høj grad af selvstændighed, samtidig med at der er et stort arbejdspres. For at det kan hænge sammen i en travl hverdag, hvor der også skal være tid til familie og fritid, er der behov for fleksibilitet, der går begge veje. Og så er der færre forstyrrelser, når man arbejder hjemmefra”, siger hun.

Katrine Gro Nielsen er en af dem, der er blevet glad for at arbejde hjemme. Hun mærker, at det er godt for hende.

“I starten var det en ny og udfordrende hverdag, at alt skulle foregå på skærmen. Nu synes jeg, det er let, og jeg ser flere og flere fordele”, siger Katrine Gro Nielsen, som er biolog og regulatory affairs specialist hos Haldor Topsøe.

“Jeg er mere selvstyrende nu, og ingen dumper lige ind og afbryder mit arbejde, så der er ikke de samme forstyrrelser. Det er superfedt”, siger hun.

Selv om hun har savnet at se kollegerne tredimensionelt, har hun nydt hjemmearbejdet og synes, det bliver mærkeligt og lidt vemodigt at slå den lille arbejdslejr ned, som hun har rejst i spisestuen derhjemme.

Vellykkede onlinemøder fordrer facilitering

Undersøgelsen viser også, at DM’erne er blevet ret vilde med onlinemøder. 70 procent angiver, at de er blevet meget mere eller lidt mere positive over for møder på Zoom og Teams.

Dermed ligger DM’s medlemmer langt over gennemsnittet, når det gælder onlinemøder. En Gallup-undersøgelse i slutningen af april viste, at 42 procent af danskerne generelt er blevet mere positive over for on­line­møder.

Katrine Gro Nielsen har som så mange andre mødtes online med kollegerne i afdelingen til morgenmøde hver dag.

“Vi har snakket om løst og fast. Det har primært været arbejdsrelateret, men der har også været plads til at høre, hvordan hinanden har det, og tale om noget mere privat”, siger hun.

Ib Ravn er ph.d. og lektor på DPU og har forsket i mødekultur. Hans bud på, hvorfor så mange er blevet glade for onlinemøder, er, at de ganske enkelt har prøvet det.

“Rent teknologisk er det jo nemt. Men jeg gætter på, at når den teknologiske lettelse letter, vil irritationen over ustyrede møder og behovet for facilitering melde sig”.

“Så jeg håber, at en øget opmærksomhed på mødefacilitering bliver en positiv effekt af coronakrisen”, siger Ib Ravn.

Hjemmearbejde kræver stor empati hos lederne

Ifølge undersøgelsen mener hele 74 procent af DM’s medlemmer, at deres nærmeste leder har håndteret krisen godt eller endda meget godt, og det er positivt. For hvis hjemmearbejde skal være en god oplevelse, kræver det empatiske ledere, mener John Paulin Hansen, professor ved DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet, som er ved at undersøge, hvordan det går med at samarbejde og lede under coronakrisen.

“For når man leder på distance, skal man udvise endnu større empati, da det er svært at se på et videobillede, om en person har det godt. Derfor kan det blive en udfordring at opfatte og tage aktion på de signaler, som pressede medarbejdere sender”, mener han.

Samarbejdsudvalgene får en udvidet dagsorden

DTU-professoren forudser travlhed i samarbejdsudvalgene. Både medarbejdere og arbejdsgivere kan se fordele ved det fleksible arbejde, men udfordringen er, at nogle ledere vil forvente, at man kan deltage i on­linemøder, selv om man er lidt småsyg, ligesom barns sygedag ikke længere nødvendigvis bliver en undskyldning for ikke at være online.

“Derfor skal der snakkes og forhandles og lægges nye linjer i samarbejdsudvalgene”, siger han.

Camilla Gregersen mener, det er en selvfølge, at muligheden for onlinemøder ikke skal presse dem, der har lovligt fravær. For det er vigtigt for arbejdsmiljøet, at sygemeldinger respekteres, og at man kan trække sig fra arbejdet, når man selv er sygemeldt eller har et sygt barn, der kræver pasning.

“Derfor er det vigtigt, at ledelse og medarbejdere på de enkelte arbejdspladser får talt det grundigt igennem, så der er enighed om fælles aftaler og retningslinjer”, siger hun.

John Pauli Hansen forudser også, at nogle arbejdspladser kommer til at diskutere, om lederne må kigge med derhjemme, når de ikke længere bare kan gå en tur ned ad gangen og spørge, hvordan det går.

“Man kan følge med ved at dele kalendere, som mange allerede gør. En anden mulighed er at dele dokumenter, så lederen har mulighed for at se, hvad der bliver skrevet og af hvem, og om nogen hænger i bremsen”.

“Men det kræver ledere, der bruger det konstruktivt og ikke til at spionere. Så det handler om tillidsbaseret ledelse”, slår han fast.

Camilla Gregersen kan godt se, at behovet for løbende kommunikation bliver større, når man arbejder mere på afstand. Både i forhold til forventninger til udførelsen af opgaver og i forhold til feedback mellem ledere og medarbejdere.

“Men tilliden skal ikke sættes over styr af kontrol. Det handler i stedet for om sparring om opgaverne, så det gode samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i hverdagen understøttes – også når der er en fysisk afstand. Og der er ingen grund til mistillid, for opgaverne bliver jo løst glimrende også under hjemmearbejde, viser vores erfaringer nu”, siger hun.