Vi er ikke selvstændige mennesker i den digitale verden

“It was the best of times, it was the worst of times”. Sådan lyder det i Charles Dickens’ roman “A Tale of Two Cities”. En passende måde at beskrive techgiganternes indflydelse på. For aldrig har vi haft så meget information lige ved hånden, men aldrig har vi været mindre autonome.

Jeg møder Vincent F. Hendricks på KUA, hvor Det Humanistiske Fakultet er placeret. Han ligner ikke stereotypen på en professor. Han bærer store sølvringe, en olivengrøn turtleneck og sorte læderbukser. Mens han følger mig op på sit kontor, fortæller han kort om formålet med at skrive bogen “Vend verden”.

“Mit mål er at skabe refleksion hos læseren”, lyder det kort fra professoren i formel filosofi.

Swipe, zap og scroll. Noget, de fleste af os formentlig gør hver dag. Talemåden “Det er sundt at kede sig” er udfordret. Techgiganterne og de sociale medier sørger for, at vi hele tiden har noget at beskæftige os med.

“Det centrale ved at være borger er udfordret i den tid, vi lever i”, siger Vincent F. Hendricks, når han skal beskrive techgiganternes indflydelse på den måde, vi lever på. De sociale medier påvirker os nemlig mere, end vi tror, fortæller han.

Religion sociale medier

Techgiganterne har fået en næsten guddommelig evne til at forudse og styre, hvad mennesker gør på deres digitale enheder. Denne evne kan skabe ekkokamre.

“Mange mennesker vil sige, at de er autonome og selvstændigt tænkende på internettet. Det er oftest bare ikke sådan, det reelt forholder sig”, siger han.

Techgiganter som Facebook, Twitter og Google bliver ofte rost for at give alle mennesker en stemme i demokratiet. Det står dog i skarp kontrast til, hvordan det forholder sig, mener Vincent F. Hendricks.

“Det er noget bullshit, at internettet og sociale medier i sig selv er demokratiserende. Det interessante er ikke, hvorvidt du har en profil og hermed en stemme. Det interessante er, hvorvidt du bliver hørt. Det er to vidt forskellige ting. Den almene borger bliver ikke hørt i samme grad som en influencer”, siger han.

Vincent F. Hendricks har ikke selv en profil på Facebook. Han går glip af både nyheder og oplysninger, fordi meget information i dag går igennem Facebook. Facebook har så stor en brugerandel af befolkningen, at det er blevet hverdag for mange mennesker, og det gør det svært at stille noget op.

Vincent F. Hendricks er kritisk over for, at det er private hænder, som styrer store dele af den demokratiske proces.

“Det bekymrer mig, at de platforme, hvor meninger brydes, og der hvor vi kan være uenige med hinanden, er på private hænder. Det er en grundpille i demokratiet, at vi kan diskutere åbent med folk, vi er uenige med, og den diskussion foregår nu på sociale medier. Det er problematisk, fordi techgiganterne ikke er forpligtede over for demokratiet”, siger han.

Vincent F. Hendricks siger, at der kan blive tale om et såkaldt corpokrati. Corpokrati er et begreb, som er kendetegnet ved, at det er store firmaer, som står for at varetage samfundets vigtige funktioner som demokratiske processer og diskussioner. Det er skræmmende, i sammenhæng med at vi er nået over mod et mere postfaktuelt samfund, mener professor Hendricks.

“Hvis techgiganterne som Google, Twitter og Facebook kun tænker på profit på bundlinjen, så er vi på vej et sted hen, hvor corpokrati og postfaktuelt samfund går hånd i hånd”, siger han og fortsætter:

“Zuckerberg udtalte i forbindelse med Cambridge Analytica-skandalen, at folk selv må skelne, om det er fake news, de læser. Det er ikke godt for demokratiet, hvis så store spillere som Facebook ikke gør op med fake news, og det kan have store konsekvenser for demokratiet”, siger Vincent F. Hendricks.

Alligevel er der håb. Forskning og specielt humaniora har en vigtig rolle i at løse problemer som kampen mod misinformation. Humaniora kan svare på spørgsmålene, der handler om, hvorfor der er misinformation på nettet.

“Der har ofte været en fortælling om, at humaniora ikke kan være med til at adressere de store udfordringer. Humaniora har traditionelt haft fokus på kultur, tillid, ansvar og respekt, og det er vigtige begreber i en verden, der bliver mere og mere globaliseret. Det er det, vi har brug for nu”, siger han.