Dansk Magisterforening skal have nyt brand: Er tiden kommet til et nyt navn?

Tiden er inde til en radikal forandring af Dansk Magisterforening. Så radikal, at selv navnet er op til diskussion. Det er den grundlæggende tanke bag udviklingen af DM, som DM’s hovedbestyrelse arbejder med.

Der er omfattende ændringer på tegnebrættet. Foreningen skal udvikle nye relevante servicer til medlemmerne – ikke mindst digitale – og der skal udvikles en ny visuel identitet og muligvis findes et nyt navn. Det hele skal basere sig på en kernefortælling, der skal gøre det tydeligt, hvorfor Dansk Magisterforening er en relevant fagforening for eksisterende og potentielle medlemmer.

“Jeg håber, vi kan gøre det tydeligt, at vi er en fagforening, der former fremtiden for akademikere. Og at vi bliver kendt for at nytænke strukturerne omkring arbejdslivet og karrieren og for at skabe stærke netværk mellem medlemmerne. Hvis jeg skulle skære det ned til én vision, kunne det være: “Sammen former vi fremtiden for akademikere””, siger formand Camilla Gregersen.

“Det skal være tydeligere, at vi er et stærkt fællesskab, som er åbent og relevant for alle akademikere – og ikke en lukket klub for folk med bestemte uddannelser. Det er jo den fordom om DM, jeg ellers møder af og til”.

Hvorfor er det nødvendigt at gentænke Dansk Magisterforening?

“Mange tror, vi er en fagforening udelukkende for humanister. Jeg hører også tit, at vi er en fagforening for gymnasielærere. Og det er jo, fordi mange ikke ved, hvad en magister er. Det er et lidt gammeldags udtryk, som nærmest ikke engang bliver brugt af os selv. Og derfor har vi brug for at tænke og opføre os på en anden måde, end vi har været vant til”, siger Camilla Gregersen.

Er du bange for, at DM mister medlemmer, hvis ikke foreningen skifter kurs?

“Det kan i hvert fald godt ske. Og det betyder faktisk noget, hvor mange vi er. Lige nu har vi flot indflydelse på overenskomster, lovgivning og rammebetingelserne for det akademiske arbejdsmarked. Men det er klart, at der vil blive lyttet mere til vores stemme, hvis vi er 100.000 medlemmer, end hvis vi er 50.000”, siger Camilla Gregersen.

Et nyt navn kan være på vej

Det er konsulentbureauet Kontrapunkt, hvis øvrige kunder tæller Ørsted, Noma og Glyptoteket, der leder udviklingen. Bureauet har gennemført interview med omtrent 40 eksisterende og potentielle medlemmer, medarbejdere i sekretariatet, politikere og eksterne aktører foruden en håndfuld workshops og strategiske analyser af de øvrige akademiske fagforeninger.

Kontrapunkts anbefalinger skal diskuteres og godkendes af DM’s hovedbestyrelse. Indebærer strategien et navneskifte, skal dette vedtages af kongressens 270 medlemmer – om end udbruddet af coronavirus kan betyde, at arbejdet bliver forsinket.

“Jeg kan ikke i dag sige, om vi i hovedbestyrelsen vil anbefale et navneskifte. Men det er en relevant snak at tage, synes jeg. I sidste ende er det et valg, som skal afgøres af de kongresdelegerede”, siger Camilla Gregersen. 

Hun var for nylig til et digitaliseringsseminar, hvor hun faldt i snak med en gruppe it-uddannede akademikere, der fortalte hende, at de ikke følte sig hjemme i DM. Hvorfor? spurgte hun dem. Hør bare navnet, sagde de.

“Dansk Magisterforening er et navn, som folk enten føler sig umiddelbart hjemme i eller umiddelbart ekskluderet af – selv om de faktisk hører til hos os. Og det nytter ikke, hvis halvdelen af det akademiske felt føler sig ekskluderet på forhånd. Så får vi ikke den tværfaglighed og bredde, som jeg ellers ser som vores store styrke”, siger Camilla Gregersen.

Mange fagforeninger har en kernefaglighed eller profession, som fællesskabet er centreret om. Hvad skal medlemmerne samles om, når de kommer fra alle dele af den akademiske verden?

“Vi skal fokusere på det værdibaserede fællesskab frem for titlen på dit eksamensbevis. Jeg oplever, at akademikere af alle slags er drevet af en smuk passion for at gøre en forskel i samfundet og på de enkelte arbejdspladser. Det har vi til fælles”, siger Camilla Gregersen.

Idéen om at skifte navn er ikke ny. Det er en diskussion, der jævnligt er blevet taget op fra forskellige sider, ikke mindst i DM’s 100-års jubilæumskampagne for to år siden. Det er nu på tide at træffe en beslutning, mener Camilla Gregersen. 

“Jeg synes, vi skal tage en kvalificeret beslutning og så bruge energien på at sikre gode arbejdsforhold og vilkår for medlemmerne. Der skal være en god proces omkring navn, men navnet er jo ikke det vigtigste – det vigtigste er at levere den bedste understøttelse, sparring og organisering til medlemmerne”.

“Vi skal forsvare viden og faglighed”

Sidste år vedtog kongressen nyt principprogram, nyt arbejdsprogram og nye vedtægter for Dansk Magisterforening. Det har blandt andet betydet et langt større fokus på netværk, som medlemmerne selv faciliterer, og mere målrettede digitale tilbud til medlemmerne. Kongressen vedtog også et mål om, at DM skal være den foretrukne fagforening for en større andel af landets akademikere. 

De beslutninger skal der nu bygges videre på, siger Camilla Gregersen. Hendes vision er et fagligt fællesskab, der ikke kun beriger medlemmerne selv, men også samfundet. DM skal være dem, der forsvarer viden og faglighed.

“Akademikere drives af at gøre en forskel og skabe resultater baseret på viden. Og det er der brug for, hvis de store samfundsudfordringer skal løses – hvad enten det handler om at mindske smitterisikoen under en pandemi eller finde måder at gennemføre den grønne omstilling på”, siger hun.

“Samtidig oplever jeg, at værdien af akademisk arbejde er under pres for eksempel i form af fake news og humanistbashing. Der er det vigtigt, at vi har en faglig organisation, der forsvarer akademikerne og deres vigtige virke. Jeg tror, DM kan få en stærk position ved at kæmpe den kamp”, siger Camilla Gregersen.

“Vi skal være den fagforening, der vedvarende og insisterende arbejder for at skabe gode arbejdsvilkår, som er grundlaget for at få viden bedst muligt ud i verden – uanset om du er ansat i det offentlige eller private eller er selvstændig”.

DM skal være en livsledsager

De foreløbige anbefalinger fra Kontrapunkt lyder blandt andet, at DM skal være bedre til at tilbyde individuelle ydelser, der giver umiddelbar værdi til det enkelte medlem, for eksempel mere målrettet karrierevejledning.

Målet er, at DM skal føles lige så relevant for den nyuddannede datalog som for den garvede universitetslektor, den privatansatte humanist med børnefamilie, jobsøgende og den leder, der efter 30 år på arbejdsmarkedet nu vil afslutte arbejdslivet som selvstændig.

“Arbejdsliv er i dag mere flydende end nogensinde, og mange skifter jævnligt ikke bare job, men også branche og sektor. Det er de færreste, der kommer til at få en 40-års slipsenål fra arbejdspladsen som jubilæumsgave – eller bare kan fejre 10 år i samme virksomhed for den sags skyld. Det betyder, at den enkelte akademiker får brug for mere personlig sparring til at navigere gennem arbejdslivet, og det skal DM tilbyde. DM skal være en livsledsager, der følger og hjælper dig, uanset hvor du arbejder, og hvor i livet du er.

Og så skal DM tilbyde fællesskaber, både dem, der er på arbejdspladser og omkring forholdene i bestemte brancher, og dem, der opstår omkring fælles fagpolitiske interesser som fx klima. Så det er en stor ambition at skabe det her – det bliver spændende”.

Opdateret 15. april:

Siden artiklens udgivelse er Dansk Magisterforenings hovedbestyrelse blevet enige om at foreslå, at foreningen skifter navn til DM.

”Så får man de gode ting med, som DM er kendt for, og som vi kan være stolte af. Beslutningen i Hovedbestyrelsen hviler på en grundig analyse af, at stort set ingen unge naturvidenskabelige, it-uddannede eller samfundsvidenskabelige kandidater betragter sig selv som magistre. Og de unge humanister gør faktisk heller ikke. Så navnet favner ikke de nuværende faggrupper og støder desværre fremtidige medlemmer fra sig. Det er vi nødt til at handle på og ændre, så vi også fremover har en stærk fagforening med mange tilfredse medlemmer”, siger formand Camilla Gregersen og tilføjer: "Det er samtidigt vigtigt at sige, at navnet ikke gør det alene. Derfor kigger vi også på, om vores fagforening har de relevante indholdstilbud til medlemmerne."