Aktivistfrøet blev sået, da universitetet svigtede

20. november sidste år var der kandidatdag på Aalborg Universitet. Det er dagen, hvor udvalget af kandidatuddannelser bliver præsenteret og markedsført.

Dagen efter meddelte universitetet imidlertid, at man allerede fra 2020 ville lukke for optaget på både bachelor- og kandidatuddannelserne i tysk og spansk virksomhedskommunikation.

Først troede Sabina Fie Hansen, der læser tysk, at hun havde hørt forkert.

“Jeg havde brugt kandidatdagen på at fjerne al tvivl. Efter præsentationen stod det klart, at det var tysk, jeg skulle fortsætte med på kandidaten. Retskravet, altså at man har ret til at tage en kandidatuddannelse, når man er optaget på en bachelor, havde desuden stor betydning, da jeg skulle tage beslutningen om at flytte fra Slagelse til Nordjylland. Så jeg følte, at svigtet var totalt!” siger Sabina Fie Hansen.

Et helt urimeligt indgreb

Den 24-årige vestsjællænder er aldrig gået på barrikaderne før for en sag og hæver sjældent stemmen. Et arbejdsophold i Stuttgart, Tyskland, har desuden gjort hende bevidst om, hvor privilegeret det er at få SU såvel som en gratis universitetsuddannelse.

“Det var noget andet, hvis universitetet bare havde meldt ud i ordentlig tid eller foreslået en overgangsperiode. I stedet gentog dekanen bare igen og igen, at optaget var for lavt, så de måtte lukke. Vi talte også for døve øren, da vi forsøgte at forklare, hvorfor beslutningen var så urimeligt et indgreb i manges liv. Da fik jeg nok”, siger Sabina Fie Hansen.

Ingen andre tog teten, og pludselig befandt hun sig i front for aktionsplanlægningen. I en Facebook-gruppe aftalte de mødetidspunkter og slogans på bannere. Hun stod også for pressekontakten til de nordjyske medier.

Da ledelse og medarbejdere på AAU kom til orienteringsmøde om situationen, blev de mødt af lavmælte, men insisterende protester. Først stod de studerende diskret på gangen uden for auditoriet, men da de så snittet til det, fulgte de med ind i auditoriet, så protesten også blev transmitteret via Skype til AAU’s afdeling i København.

Sabina Fie Hansen og hendes medstuderende gik ind i auditoriet med skilte og bannere under et orienteringsmøde på instituttet i protest over lukningen af bl.a. tysk. På Sabinas skilt stod der “Hvor er vores retskrav – det her er bedrag”.

Svært at se stiltiende til

Universitetets svigt såede et aktivistfrø i Sabina Fie Hansen den dag.

“Det var vildt inspirerende at opleve, at vi omsider blev hørt, da vi tog sagen i egen hånd. Ledelsen og de ansatte blev helt klart påvirkede af, at vi reagerede og viste vores store utilfredshed. Og fordi vi ikke bare accepterede tingenes tilstand, fik vi rent faktisk indflydelse på sagens udfald”, forklarer hun.

Det var hårdt midt i en eksamensperiode at bruge nogle dage på at planlægge aktion og snakke med medier. Men det gav mening.

“Jeg tilhører ikke en politisk yderfløj og er ikke drevet af vrede. Men jeg selv – og mange omkring mig – er oprigtigt bekymrede over, at noget af det fineste, vi har, får lov til at smuldre, fx stærke uddannelser. Det er svært at se stiltiende til”, siger Sabina Fie Hansen.

En provokerende udmelding

De sprogstuderendes aktion på Aalborg Universitet var medvirkende til, at lukningen af kandidatuddannelser blev udsat et år. Ikke en kæmpe sejr, men trods alt en forbedring.

“I det mindste kan vi studerende nå at overveje vores næste træk. Vi har fået at vide, at der er gode chancer for, at Aarhus Universitet gerne vil optage os på kandidaten. Det vil sige, at vi går fra at have et retskrav på AAU til at have gode chancer i Aarhus. Det er altså en provokerende udmelding”, fastslår Sabina Fie Hansen.

Hvis hun havde bedre tid, ville hun klart gå mere systematisk ind i det uddannelsespolitiske arbejde.

“Vi er nødt til at råbe op, når beslutninger går i den åbenlyst forkerte retning. Det er en vigtig erfaring, jeg tager med videre”, siger hun.