CBS får skarp kritik for røgslør om samarbejde med Danske Bank

Da Copenhagen Business School i midten af november besluttede at blåstemple nye samarbejder med Danske Bank, skete det i al hemmelighed.

Indstillingen var på forhånd ikke kendt af universitetets forskere og studerende og blev behandlet som et lukket punkt på et bestyrelsesmøde 15. november.

CBS besluttede i efteråret 2018 at stoppe alle fremtidige samarbejder med Danske Bank, som igennem mange år har haft omfattende samarbejder med universitetet. Det skete, kort tid efter at en intern undersøgelse i banken frikendte den øverste ledelse for at have et ansvar i sagen om formodet hvidvask i Estland.

CBS-rektor Nikolaj Malchow-­Møller ønsker ikke at svare på spørgsmål om forudsætningerne for beslutningen om nu at genoptage samarbejdet, som CBS har meddelt i en kortfattet pressemeddelelse.

“Vores betingelse for at indlede nye samarbejder med banken har været, at der skulle udpeges en ny topledelse, der skal arbejde for at genskabe den tabte tillid til banken. De betingelser er nu opfyldt, og CBS er derfor igen klar til at indgå i nye samarbejder med Danske Bank”, lyder det i pressemeddelelsen.

Danske Bank efterforskes i selvstændige sager af myndigheder i Estland, Storbritannien, Frankrig, USA og Danmark for bankens håndtering af transaktioner for op imod 1.500 mia. kr. i den nu nedlagte estiske filial.

I Danmark har bagmandspolitiet (SØIK) sigtet banken for at overtræde hvidvaskloven. Derudover er ti tidligere direktører i banken sigtet i sagen.

CBS oplyser i en mail, at det er normalt, at bestyrelsens drøftelser af forhold vedrørende en “tredjepart” er fortrolige. Men ifølge Morten Sørensen Thaning, lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS, er det bemærkelsesværdigt, at bestyrelsen har så lidt at meddele om beslutningen om at genoptage samarbejdet, sagens alvor taget i betragtning.

“Man tager jo blot til efterretning, at banken har fået en ny topledelse med en erklæret hensigt om at genoprette tilliden. Men har CBS draget nogen lære eller ændret sin tilgang til banken? Det ved vi ikke. I stedet for får man det indtryk, at man ukritisk vil have det hele til at gå i glemmebogen”, siger han.

At Danske Bank som selskab er under efterforskning, tydeliggør blot, at bestyrelsens fortrolige blåstempling af banken er problematisk, mener Morten Sørensen Thaning. 

NGO: Har man intet lært?

Også Jesper Olsen, næstformand i Transparency International Danmark og ekstern lektor i offentlig ret ved Københavns Universitet, finder den lukkede beslutningsproces betænkelig.

“I den her situation, som er meget følsom, er der et særligt behov for åbenhed, fordi spørgsmålene ellers kommer til at stå i kø. Så når man har været lukket ude, er der et behov for klar kommunikation om præmisser og betingelser for, at man igen kommer ind i varmen. Ellers kommer det nemt til at lugte af moralsk hvidvask. Det virker, som om man intet har lært af de sidste års forløb”, siger han.

I pressemeddelelsen skriver CBS, at universitetet er forpligtet til at “udvikle viden og stille den til rådighed for samfundet”, ligesom CBS ønsker at “bidrage til en styrket og ansvarlig udvikling af erhvervslivet”. Men det betegner Morten Sørensen Thaning som en “minimal udmelding”.

“Når man har opdaget, at ens partner har svigtet ens tillid i så stor skala, kunne man godt være mere ambitiøs. Man vil stille sin viden til rådighed, men hvad vil man opnå? Det skriver man kun vagt. Men hvidvasksagen viser vel netop, at man er nødt til i højere grad at have nogle kritiske fordringer til, hvordan man som universitet vil påvirke banken”, siger han.

Den britiske korruptionsekspert Frank Vogl har i en kommentar i ­magasinet The American Interest skrevet, at oprydningen efter hvidvaskningsskandalen også bør adressere “kulturelle reformer i bestyrelseslokalerne”.

Ikke mindst bør der ifølge Frank Vogl gøres op med de store bonusser, som bestyrelsesmedlemmer tildeler ledende medarbejdere på baggrund af kortsigtede profitrater, og som fremmer en kultur, der sætter penge over hensynet til etik. 

“Når en bank tjener penge på ulovlige aktiviteter, havner noget af udbyttet sandsynligvis i lommerne på ledere, der er direkte involveret i ulovlighederne, og i bonusser til den øverste ledelse”, siger Frank Vogl til Magisterbladet.

På CBS er der nu tillid til Danske Bank.

“Vi har tillid til, at den nye ledelse er i gang med en omfattende oprydning i banken, og at den arbejder hårdt for at genskabe den tabte tillid til banken”, skriver rektor Nikolaj Malchow-Møller i en mail til Magisterbladet.