Universiteterne risikerer kæmperegning for forsinket it-projekt
© Illustration: Llustra
It-projektet Kopernikus beskrives som et fællesskab mellem universiteter og Uddannelsesministeriet, men når det kommer til økonomien, holder fællesskabet op. Universiteterne betaler hele gildet, hvis omkostningerne løber løbsk.
Universiteterne skal have et nyt studieadministrativt it-system, da det nuværende, STADS, er gammelt, fejlbehæftet og truet af sammenbrud, men som DM Akademikerbladet og Forskerforum kunne afsløre i det seneste nummer af bladet, er arbejdet med afløseren Kopernikus allerede nu to år forsinket.
Uddannelses- og Forskningsministeriet styrer projektet, men en anonym kilde tæt på arbejdet i styregruppen kritiserer ministeriet for utilstrækkelig projektstyring.
Søren Lauesen, professor ved IT-Universitetet, der i over 20 år har undersøgt problemfyldte offentlige it-projekter, vurderer på baggrund af de mødereferater, som Forskerforum har fået aktindsigt i, at “tingene ikke flytter sig”.
“De kører rundt i de samme spørgsmål og snakker om de ting, de vil gøre, og at det nok skal gå godt, når de får ansat de rette folk, men så vidt jeg kan se, kommer der ingen resultater, ud over at de er blevet enige om, at systemet skal hedde Kopernikus”, siger han.
Derfor spreder frygten sig nu på universiteterne for, at it-projektet er ved at køre af sporet, og at omkostningerne ender med at løbe løbsk, som det ofte er sket i det offentlige.
Det er nemlig universiteterne, der skal betale alle udviklingsomkostninger, licenser, drift og implementering, herunder også løn til ministeriets medarbejdere i Kontoret for Studieadministration.
Hold det dog simpelt
Arnold Boon, universitetsdirektør på Aarhus Universitet, var en af universiteternes medlemmer af styregruppen indtil 2019. Han er bekymret for udviklingen.
“Kopernikus er et centralt system, hvor hele studieadministrationen samles og skal integreres med andre it-systemer. Alene på AU er der tale om cirka 60 systemer, der skal spille sammen og kunne tale med hinanden, så rigtig meget kan gå galt. Jeg havde gerne set et mindre komplekst projekt”, siger AU-direktøren.
Han understreger, at ledelsen på alle universiteterne har et stort ønske om, at Kopernikus-projektet bliver en succes, da der er brug for et fælles it-system, der kan effektivisere administrationen og sætte de studerende i centrum.
“Ministeriet burde også have hånden på kogepladen og påtage sig en del af ansvaret, hvis det går galt, hvilket vi også har påpeget over for ministeriet”, siger Arnold Boon.
Så vidt jeg kan se, kommer der ingen resultater, ud over at de er blevet enige om, at systemet skal hedde KopernikusSøren Lauesen, professor ved IT-universitetet
Erfaringerne med STADS skræmmer
Universiteterne har mildest talt ikke gode erfaringer med at overlade budgetstyringen og udviklingen at it til staten.
STADS blev forsinket med fem år, og de 65 mio. kr., som oprindeligt blev bevilget, rakte ikke langt. Medregnet alle følgeudgifter kostede projektet 359 mio. kr. alene i perioden 1995 til 1998, og samlet blev der brugt mindst 800 mio. kr. på udviklingen af STADS.
Ifølge Rigsrevisionen fik universiteterne heller ikke de økonomiske fordele, som var årsagen til, at projektet overhovedet blev sat i gang. Rigsrevisorerne konkluderede, at STADS er så kompliceret og arbejdskrævende at bruge, at det kræver flere personaleressourcer.
“Sporene fra STADS skræmmer, men vi burde have lært, hvordan man ikke skal gøre. Vi skal gøre det simpelt og overlade så meget som muligt til det enkelte universitet”, siger Arnold Boon.
Flemming Bøge, kontorchef i Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og ansvarlig for Kopernikus-projektet, siger, at de gør alt for at minimere risikoen for, at det går galt.
Af den grund har de besluttet at indkøbe et standardsystem fra en af fem mulige leverandører fra USA og få det tilpasset til danske forhold. Han er godt klar over, at det får alle alarmklokker til at begynde at bimle hos mange, fordi det netop var den løsning, som regionerne Hovedstaden og Sjælland blev kritiseret for i forbindelse med indførelsen af Sundhedsplatformen.
“Med ønsket om et internationalt standardsystem til at løse en kompleks opgave er der en række ligheder mellem Kopernikus og Sundhedsplatformen, men vi er meget grundige med at sikre, at vi ikke står med de samme udfordringer. Vi har gennem tidlig dialog sikret os, at markedet kan honorere vores krav, at projektet er forankret ude på universiteterne, og at implementeringen er på plads”, siger Flemming Bøge.
