Gældsat studerende: ”Jeg har følt mig grim, mislykket og dybt, dybt skamfuld”

Min gæld har defineret mit liv, siden jeg var 21. Jeg har følt mig grim, mislykket og dybt, dybt skamfuld. Først nu, hvor jeg er ved at finde en vej ud, tør jeg ærligt tro på, at jeg ikke er et dårligt menneske med en slem karakterbrist”.

I fem år holdt Nanna det hemmeligt for kæreste og venner, hvor galt det stod til med hendes privatøkonomi. Det belastede hendes venskaber, især til de veninder, hun boede sammen med. Efterhånden løb hun tør for forklaringer på, hvorfor huslejen blev forsinket. Til sidst blev hun bange for at tage sin telefon, når hun ikke kendte nummeret, fordi hun troede, det var banken, der ringede. Selv ikke den nærmeste familie i Holstebro kendte til det gabende hul på hendes konto.

“Jeg holdt på min hemmelighed, fordi jeg var bange for, hvad andre ville tænke om mig. Jeg fik ondt i maven af at holde andre på afstand. Jeg tænkte, at økonomi var privat, og at jeg bare skulle klare det selv”, forklarer Nanna.

Sådan en chance skal man gribe

Den høje, atletiske vestjyde brugte i gymnasieårene al sin tid på dans og havde talent for det. Som 21-årig blev hun optaget på en forberedende danseuddannelse i København. Herfra gik hun videre til et prestigefyldt akademi i Holland. Uddannelsen slugte al hendes tid, så hun havde kun lidt arbejde ved siden af.

På et tidspunkt blev det nødvendigt at låne 50.000 kroner i banken.

“Jeg var helt ung og totalt fokuseret på at forfølge min drøm. Jeg havde snakket med både banken og mine forældre og vidste godt, at det ikke var en god idé at tage et lån. Men jeg vidste også bare, at jeg stod med en stor chance, og sådan én skal man gribe”, fortæller Nanna.

Hun var kun lige startet på danseskolen i København, da økonomien begyndte at skride.

“Det er vanskeligt at afdrage 1.000 kroner om måneden på et banklån, når man kun har sin SU og lidt småjob”, konstaterer hun.

Hendes forældre forærede hende penge, så hun kunne betale det samlede gebyr på én gang, da hun begyndte på akademiet i Holland.

“Men jeg blev nødt til at bruge en del af de penge på at lappe hullerne i min privatøkonomi. Da jeg nogle måneder senere skulle betale endnu en rate af uddannelsesgebyret, var pengene fra mine forældre brugt til at afdrage på bankgælden”, husker Nanna.

Den ene paniklappeløsning afløste den næste. Samtidig voksede skamfølelsen:

“Det var flovt, at jeg ikke havde styr på mit liv. Det føltes, som om jeg hele tiden overforbrugte og var ufornuftig. Men jeg kan jo se nu, at mine faste udgifter bare var for høje, selv om jeg levede fornuftigt”.

Jeg skulle løse det selv

Hun fandt på undskyldninger for ikke at deltage i sociale arrangementer, der kostede penge.

”Det er, som om dårlig økonomi hænger sammen med en svag karakter. Måske derfor følte jeg, at jeg konstant skulle bevise, at jeg var en god og fornuftig person”, funderer hun.

Nanna har altid haft en tæt relation til sine forældre. Alligevel var det først i coronaforåret, at filmen knækkede, og hun fortalte hele sandheden i køkkenet hjemme i Holstebro. På det tidspunkt havde hun lagt dansedrømmen bag sig og studerede antropologi på Aarhus Universitet.

”Jeg ville ikke være en hæmsko. Min familie skulle ikke bøde for, at jeg havde taget en dum beslutning. Jeg havde skabt problemet, så jeg måtte løse det selv – det var min indstilling og derfor, jeg tav så længe. Men det er det værste, man kan gøre”, advarer Nanna.

Sidste gæld ude af verden

Det var forløsende at få talt ud.

”Man skal ikke undervurdere, at det sociale aspekt ved at have en dårlig økonomi spiller en lige så stor rolle som penge, måske endda større”, fastslår hun.

Hun tænker meget på de unge, der ender i samme situation, men ikke har det samme robuste bagland:

”Det kan let gå rigtig galt. Skammen er forståelig og naturlig, men den må ikke afholde dig fra at bede om hjælp”, påpeger Nanna.

Da den nu 26-årige kvinde for to måneder siden fik sin bachelorgrad, lå der en plan.

”Jeg har taget et sabbatår og skal arbejde, så den sidste gæld er ude af verden, når jeg begynder på kandidaten”, siger hun.

Det har kostet stort mod at stille op og fortælle historien om sin gæld i bogen ”De Pengepressede”. Men det er utroligt vigtigt at bryde tabuet, mener Nanna.

”Det er opskriften på depression at gå alene og slå sig selv i hovedet med sine pengeproblemer”, advarer hun.

Bankgælden, der voksede, har i det hele taget fyldt alt for meget i fem lange år.

”Nu vil jeg bare leve et godt og almindeligt liv”, siger Nanna.