Det er skamfuldt ikke at have penge
”Jeg søgte job og opgaver i alle retninger, men det var udfordrende. Jeg følte mig fortvivlet og magtesløs, men først og fremmest syntes jeg, at det var flovt”, fortæller Ida Albek om perioden med arbejdsløshed. © Foto: Lars Bech
Høj husleje, dyre lån, perioder med arbejdsløshed. Der er et hav af grunde til, at stadig flere unge misligholder at tilbagebetale deres studiegæld, og at godt 100.000 unge under 30 år har gentagne problemer med at betale deres regninger. Fælles for de pengepressede er følelsen af skam. Ny bog tager fat i tabuet.
Enkelte unge ryger ud i så store pengeproblemer, at det tager år at komme ovenpå igen. En langt større gruppe oplever, i kortere eller længere perioder, at være så økonomisk pressede, at det går ud over både søvn, selvtillid og generel livskvalitet.
Til den sidste kategori hører Ida Albek.
“Jeg har ikke været i nærheden af at ryge i Ribers. Men i forbindelse med at jeg blev færdig på universitetet, var der et halvt år, hvor min økonomiske situation bare blev dårligere og dårligere. Jeg søgte job og opgaver i alle retninger, men det var udfordrende. Jeg følte mig fortvivlet og magtesløs, men først og fremmest syntes jeg, at det var flovt”, fortæller hun.
Den 28-årige cand.mag. i dansk og historie virker både velovervejet, mild og langtfra som typen, der lader følelserne tage kontrol.
Selvtilliden var også ret god, da Ida Albek fik sin kandidatgrad fra RUC i efteråret 2019. Hun var vildt optaget af emnet for sit speciale om litteraturens potentiale i sundhedskommunikation og i arbejdet med patienter og pårørendegrupper. Men hun kom ud på et svært marked.
“Både mit speciale og mine studiejob har rettet sig mod at arbejde med sundhedskommunikation, så jeg havde både gode anbefalinger og relevante erfaringer på mit cv. Men jeg blev ikke hevet til samtale”, forklarer Ida Albek.
På et tidspunkt besluttede hun sig derfor for at satse 100 procent på sin freelance-forretning.
Mit humør var sort
Da SU’en stoppede, og alle studierabatterne samtidig røg, begyndte hun at tære på sin opsparing.
“Det lykkedes mig lidt efter lidt at få nogle gode freelanceopgaver, men ikke nok til, at jeg kunne leve af det. Til sidst var jeg tvunget til at søge supplerende dagpenge”, siger Ida Albek.
Det var vanskeligt at få hjælp fra a-kassen og samtidig få lov til at køre selvstændig virksomhed. At skulle kæmpe med både økonomi og dagpengesystem var tæt på at slå hende ud.
“Mit humør var sort i den periode. Det var en kamp at få det hele til at køre rundt. Jeg ville gerne klare det alene, men måtte til sidst indse, at det kunne jeg ikke”.
Det blev endnu sværere, fordi mange af Ida Albeks venner begyndte at få velbetalte job og pludselig kunne tillade sig at gå ud.
“Jeg var flov, fordi jeg ikke havde styr på mine penge”, erkender hun.
Når man hele tiden har pengebekymringer, så påvirker det både livstilfredsheden, ens muligheder for at deltage i samfundet og i værste fald helbredetFrederik Gliese, Forbrugerrådet Tænk
Svært at sige nej
Ida Albek er langtfra den eneste unge, der har oplevet, at en fortvivlet økonomisk situation er et hårdt slag mod selvtilliden.
En undersøgelse fra Finans Danmark viser, at 18 procent af alle unge ender i gældsrestance, inden de er fyldt 27. Forbrugerrådet Tænk har opgjort, at 11 procent i aldersgruppen 18-29 år inden for det sidste år har haft svært ved at betale en eller flere regninger. Det svarer til knap 100.000 personer.
Forbrugerrådet Tænk driver blandt andet en økonomi- og gældsrådgivning og ser her en tæt sammenhæng mellem de unges trivsel og omfanget af deres økonomiske problemer. Det forklarer Frederik Giese, der er projektchef.
“Når man hele tiden har pengebekymringer, så påvirker det både livstilfredsheden, ens muligheder for at deltage i samfundet og i værste fald helbredet”, siger han.
Samtidig er det tabu at være på spanden.
“Blandt de unge, der er pressede, taler 14 procent hverken med venner eller familie om, at de har en dårlig økonomi. Samtidig er det svært for mange at sige nej til at gå på bar med vennerne eller spise takeaway, og det kan være med til at skubbe dem ud i endnu mere overforbrug”, forklarer Frederik Giese.
I følelsesmæssig lås
I august udkom bogen “De Pengepressede” med 20 fortællinger om unge, der har ondt i økonomien. Bogen er skrevet på initiativ af blandt andet Ungdomsbureauet, et konsulenthus, der arbejder for, at unges stemmer bliver hørt i samfundsdebatten.
Hvor mange af de pengepressede, der er studerende eller som Ida Albek befinder sig midt imellem universitet og arbejdsmarked, har projektleder Markus Klejnbeck fra Ungdomsbureauet ikke tal på.
“Til gengæld ved vi, at skamfuldheden går igen hos alle i bogen – uanset om de er tynget af studiegæld eller af afbetalinger på et kviklån. De slår sig selv oven i hovedet over, at de har bragt sig i en møgsituation, og det belaster dem hårdt både socialt og psykisk”, forklarer Markus Klejnbeck.
Bogen er blevet til, fordi der er et kæmpe behov for at bryde det tabu, det er at være ung og på røven, siger han.
“Du bliver låst følelsesmæssigt, hvis du ikke deler dine bekymringer eller rådfører dig med familie, venner eller kæreste. Det kan i sidste ende presse dig endnu længere ud”, siger Ungdomsbureauets projektleder.
Hos Forbrugerrådet Tænk kan Frederik Giese bekræfte, at ungegruppen benytter økonomi- og gældsrådgivningen i mindre omfang, selv om de er overrepræsenteret i statistikkerne.
“Samtidig er de mere udsatte end andre, for gældsproblemer, der opstår tidligt, kan ofte udvikle sig til langvarige problemer”, forklarer Frederik Giese.
I stedet for at sige: Tillykke – du blev færdig” langer vi “dummebøder” på otte procent i strafrente over disken til unge, der ikke fluks får job og kan afdrage på deres studiegældAnn Lehmann Erichsen, afdelingsleder i Nordea
Dummebøder til arbejdsløse
Antallet af unge, der misligholder at tilbagebetale studiegæld, er vokset fra 11 procent til 18 procent siden 2013. Det er ikke, fordi de unge ikke vil. Men fx kan en dimittendledighed, der varer længere end et halvt år, slå folks økonomi helt ud af kurs. Det påpeger Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom og afdelingsdirektør i Nordea.
“I stedet for at sige: Tillykke – du blev færdig” langer vi “dummebøder” på otte procent i strafrente over disken til unge, der ikke fluks får job og kan afdrage på deres studiegæld. Det sker, samtidig med at alle studierabatterne falder bort. Det burde vi nok få gjort noget ved”, siger Ann Lehmann Erichsen.
De unge har ikke selv nogen indflydelse på, hvordan jobmarkedet ser ud, når de forlader universitetet, påpeger hun
“Hvis du ser bort fra corona, så er resten af samfundet jo medskyldig i, om der er job til de unge eller ej. Vi vil gerne have et ordentligt afkast på den samfundsinvestering, som en universitetsuddannelse er. Men så nytter det jo ikke, at de unge møder alt for mange forhindringer og går ned, før de overhovedet får en chance for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet”, påpeger Nordeas afdelingsdirektør.
Hjælp til bump på vejen
Ida Albek nåede kun at være på dagpenge i to måneder.
“Jeg fik lykkeligvis omsider et fedt deltidsjob og arbejder 22 timer om ugen som kommunikationskonsulent i en it-virksomhed. Det giver mig to dage om ugen til at arbejde freelance, blandt andet for Ældre Sagen, hvor jeg har været tekstforfatter på et pårørendeprojekt og lige nu skriver artikler til deres forskellige platforme og magasiner. Det er både dejligt og en kæmpe lettelse”, fortæller hun.
Ida Albek havde mulighed for at låne penge af sine forældre, da økonomien var allermest fortvivlende, og ved godt, at hun er mere privilegeret end de fleste. Det fortæller hun om i bogen “De Pengepressede”.
“Jeg har fået en lang uddannelse og har haft et bagland, der kunne hjælpe mig, da der kom bump på vejen. Men selv jeg, der er så privilegeret, oplevede, at min dårlige økonomi greb negativt ind i alt andet”, forklarer Ida Albek.
Mange i omgangskredsen har læst hendes historie. Men økonomi er stadig svært at tale om:
“Penge er et ømtåleligt emne. Det gælder jo også, hvis nogen tjener godt. Uanset om man er på røven eller på den grønne gren, vil man jo nødigt være en moodkiller”.