Ekspert: Det ligner brugerbetaling ad bagvejen på VIA’s animationsuddannelser

Studerende, der bliver optaget på TAW – The Animation Workshop, der huser VIA’s tre animationsuddannelser – skal indstille sig på at hive den helt store tegnebog frem.

Det koster 2.300 kroner ud af SU’en hver måned at uddanne sig til animationstegner eller grafisk fortæller på Kasernevej i Viborg. Tilsammen lægger de cirka 240 studerende omkring 6,6 millioner om året for brug af materialer på en af de tre uddannelser. Gebyret har eksisteret, lige siden TAW’s uddannelser blev statsanerkendte og en del af VIA i 2003.

Men 2.300 kroner om måneden er et eksorbitant højt gebyr at pålægge studerende på en uddannelse, der i lighed med andre ordinære uddannelser modtager taxametertilskud fra staten. Det ligner brugerbetaling på en ordinær uddannelse, og det er ikke tilladt. Sådan lyder det fra blandt andre professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

“Man kunne få den tanke, at TAW har opfundet en “cashcow”, og at noget af bidraget fra de studerende går til at dække almindelig uddannelsesdrift”, siger Per Nikolaj Bukh.

Også Dion Rüsselbæk, der er uddannelsesforsker på Syddansk Universitet, undrer sig.

“Det ligner, at man har en uddannelse, der får statsfinansiering, men samtidig fungerer på markedsøkonomiske vilkår”, siger han.

En uddannelse, der koster mellem 80.000 og 90.000 kroner, truer principperne om, at uddannelser i Danmark skal være frie og lige, og at det skal være muligt for alle at bryde den sociale arv, mener uddannelsesforskeren.

“Det er ikke alle beskåret at kunne betale så store beløb, og derfor bliver TAW-uddannelserne mest for eliten. Det er særligt bemærkelsesværdigt, når de samtidig deler bankkonto med VIA’s lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelser, som er blevet udsultede i årevis”, påpeger Dion Rüsselbæk.

Fritidsudflugter med tegnetema

STÅ-midlerne til TAW var i 2019 på 12 millioner kroner. Samme år fik VIA et særtilskud på finansloven på 9,5 millioner til at dække aktiviteter i Center for Animation, hvor TAW holder til.
Af TAW’s egne materialelister, som ligger på hjemmesiden, fremgår det, at de studerendes materialegebyr fx skal dække udgifter til tegneudstyr, til softwareprogrammer og computer samt finansiere deres deltagelse i en årlig animationsfestival.

Derudover betaler de studerende for adgangen til et bibliotek med tegneserier og film og til en svømmehal og en indendørs sportshal. Materialegebyret dækker også udgiften, hvis de ønsker at deltage i fritidsudflugter med tegnetema.

De studerendes egenbetaling er problematisk af flere årsager, siger professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.

“De bliver pålagt at købe hele pakken. De kan ikke fravælge at betale for udstyr, som de måske selv kunne skaffe billigere. De betaler også til fritidsfaciliteter, som intet har med deres uddannelse at gøre, og endelig bør basale fornødenheder som en e-mailkonto, blyanter og adgang til et fagbibliotek være dækket af STÅ-midler fra staten”, vurderer Per Nikolaj Bukh.

Det høje materialegebyr er et historisk fænomen, som fulgte med, da TAW i 2003 blev anerkendt som en professionsbacheloruddannelse og herefter blev en del af VIA. René Foli, der er uddannelsesdekan på VIA og ansvarlig for uddannelserne i Viborg, erkender, at det er højt.

“Man kan diskutere beløbets størrelse, men så længe gebyrerne går til materialer og ikke til almindelig uddannelsesdrift, har vurderingen været, at det ligger inden for rammerne. Materialegebyrer kender vi også fra andre uddannelser”, siger René Foli.

Ingen luksus på TAW’s materialeliste

Ingen anden uddannelse kommer dog i nærheden af at opkræve så høje materialegebyrer, som TAW pålægger sine studerende. Men materialeomkostningerne er reelle, lyder vurderingen fra Anders Mastrup, der er direktør for selskabet A. Film og dermed arbejdsgiver for en del af de animationstegnere, som TAW uddanner.

“Der er ikke noget overflødigt her set med mine øjne. Hvis vi skal uddanne de bedste – og det gør de i TAW – så er der ikke noget luksus på den materialeliste. Også deltagelse i festivaler er essentielt. En sømand skal jo også ud at sejle”, siger Anders Mastrup.

DM’s sektorblad DM Professionshøjskoler har bedt Styrelsen for Forskning og Uddannelse svare på, hvor stort et materialegebyr må være, før det kræver lovhjemmel, om TAW efter styrelsens vurdering har holdt sig inden for rammerne for gratis, ordinær uddannelse, og hvorvidt styrelsen har været bekendt med den praksis, som har fundet sted på TAW siden 2003. Styrelsen svarer:

“Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har på baggrund af dine spørgsmål besluttet at anmode VIA om en udtalelse i sagen. Baggrunden er, at styrelsen har brug for at få undersøgt de konkrete omstændigheder til brug for en vurdering af, om der er forhold, der ligger uden for institutionens retlige rammer”.

En ekstra kilde til utryghed

Selv om det er foregået i 17 år, er VIA først for nylig blevet opmærksom på praksis i TAW i forbindelse med et større regnskabsmæssigt oprydningsarbejde. Oprydningen kommer i kølvandet på, at stifter af TAW og tidligere uddannelsesleder Morten Thorning fratrådte sin stilling sidste efterår. Det skete efter en række sager om bilagsrod, budgetoverskridelser på et tocifret millionbeløb og uddannelseslederens handel med nære relationer.

René Foli medgiver, at det kan virke mærkeligt, at VIA ikke langt tidligere har kigget på, hvilke udgifter TAW pålagde sine studerende.

“Men vi har at gøre med en kompleks organisation, og vi er først ved at få udredet hele driften nu. Jeg forventer, at de penge, der er blevet indbetalt, er tilgået de studerende, men vi skal naturligvis kunne redegøre for hvert et beløb i regnskabet og rette ind, hvis vores undersøgelser viser, at der er behov for det”, siger René Foli.

Hvis VIA står over for et tilbagebetalingskrav i millionklassen fra tidligere studerende, risikerer regningen i værste fald at lande hos VIA’s velfærdsuddannelser i hele Region Midtjylland. Det frygter Tommy Dalegaard Madsen, der er formand for professionshøjskoleunderviserne i DM.

“Professionshøjskolen er netop nu i gang med budgettilpasninger og fyringsrunder, og det vil derfor være en ekstra kilde til utryghed, hvis det viser sig, at animationsuddannelsen endnu en gang ikke har styr på den basale drift”, siger Tommy Dale­gaard Madsen.