10 procent har oplevet nærgående kommentarer om udseendet

Seksuelle overgreb, uønskede befamlinger og verbal chikane er hverdag for mange højtuddannede kvinder på jobbet. 10 procent af de privatansatte kvindelige akademikere har de seneste 12 måneder oplevet nærgående kommentarer om udseendet, som de oplever som krænkende. Blandt midlertidigt privatansatte kvinder er det 16 procent, der har oplevet dette.

Det viser en analyse fra DM om krænkende adfærd og sexisme på arbejdspladsen.

I rundspørgen, som 1.240 privatansatte kvinder har svaret på, svarer fire procent, at de har oplevet uønskede kram, kys og omfavnelser en eller flere gange. Og de fysiske overgreb kan være af meget grov karakter. Det understreges af indtil videre 78 vidnesbyrd fra DM-medlemmer.

DM oprettede i oktober måned et forum på sin hjemmeside, hvor alle medlemmer har haft mulighed for anonymt at sige fra og dele deres oplevelser med sexisme og krænkende adfærd på jobbet.

Her fortæller en kvinde mellem 20 og 30 år, hvordan hun til en firmafest oplevede et seksuelt overgreb fra en kollega. Til festen spiste, drak og dansede de. Hun var blevet fuld, men husker alt.

“En selvstændig grafiker tager mig på et tidspunkt i hånden og hiver mig med ovenpå. Jeg har aldrig gjort tilnærmelser til ham. Han vælger et stort åbent kontorrum med en sofa og hiver trusserne af mig og begynder at penetrere mig med sine fingre i noget tid. Jeg er i fuldstændig choktilstand og er sygt ubekvem. En anden fra kontorfællesskabet går ind i lokalet og skynder sig ud, da han ser os. Jeg kommer lidt til mig selv over chokket og beder grafikeren stoppe. Jeg har sjældent følt så stor skam og turde ikke sige det til nogen på min arbejdsplads, da jeg var den yngste på min arbejdsplads og ikke følte, at nogen ville forstå det”.

En anden ung kvinde mellem 20 og 30 år fortæller, at hun gentagne gange har oplevet at blive berørt og få uønsket massage, mens hun har siddet på sit kontor og arbejdet.

“Derudover har jeg dagligt fået at vide af en mandlig kollega, at jeg er hans drømmepige, at jeg er lækker og sexet, at han drømmer om mig, og at jeg passer perfekt til ham. Han har derudover fortalt, at min ene chef har givet ham ret i, at vi vil være et perfekt par, og at vi burde finde sammen. Faktisk har mine kolleger højlydt gået og grinet foran mig af, at han er vild med mig og uønsket kontakter mig. Og det er, selvom alle på arbejdspladsen ved, at jeg har en kæreste gennem 8 år og er forlovet”, fortæller hun.

Karakteren af de 78 vidnesbyrd er rystende læsning. Det mener chefpsykolog i Hartmanns A/S Louise Dinesen, som har speciale i kriserådgivning og arbejdsmiljø, og som har læst de anonyme vidnesbyrd for DM Akademikerbladet.

“Det er virkelig alvorligt at læse, hvor mange voldsomme hændelser og oplevelser der her er blevet dokumenteret. Det strækker sig fra fysiske overgreb og voldtægt til uønskede verbale seksuelle og subtile bemærkninger ofte pakket ind som jokes. Det viser, at hverdagssexisme er blevet normaliseret i vores arbejdskultur”, siger Louise Dinesen.

Blandt de i alt 78 vidnesbyrd – langt de fleste fra kvinder – som DM har fået, fortæller flere om hverdags­chikane og krænkende udtalelser om deres krop og udseende på jobbet.
De oplever fx, at mandlige kolleger eller chefer demonstrativt taler til deres bryster i stedet for at kigge dem i øjnene.

“Hvornår mon jeg skal bestige dit venusbjerg?” Sådan blev en kvinde spurgt af en overordnet mand i firmaet en sen eftermiddag.

En yngre kvinde fortæller, at hendes chef sagde til hende: “Når jeg er færdig med dig, kan du også sige me too”. Hun skriver, at hun sagde fra og blev fyret dagen efter.

Asymmetrisk magtforhold kan føre til frivillig underkastelse

Seksuelle krænkelser og chikanerende udtalelser som disse er en måde at udøve dominans på over for andre. Det forklarer lektor på Aarhus Universitet Camilla Møhring Reestorff, som forsker i #metoo-fænomenet.

“Denne type adfærd er tæt koblet op på mobning. De krænkelser, der sker på arbejdspladsen, skaber en stor usikkerhed for dem, der er udsat for det. På grund af sexismen føler mange sig alene på arbejdspladsen, og det betyder, at de bliver usikre på, hvorvidt krænkelsen er et egentligt overgreb, eller om de måske bare overreagerer, og så slår de det måske bare hen, selvom det kan være af virkelig alvorlig karakter”, siger Camilla Møhring Reestorff.

Hun kan genkende mønsteret fra film- og skuespilsmiljøet, som hun har studeret.

“Man bliver befølt uden at bede om det. Man bliver gramset på og får lige lidt massage. Der er en fornemmelse af ikke at have kropslig integritet, og de oplevelser har vi nu set går igen i rigtig mange brancher”.

Mange af de beretninger og vidneudsagn, som chefpsykolog og arbejdsmiljøekspert Louise Dinesen har set i sit arbejde omkring sexisme og seksuel chikane, er direkte relateret til et asymmetrisk magtforhold mellem fx en chef og ansat eller en professor og en studerende.

“Det viser disse 78 vidnesbyrd også flere eksempler på. Når der sker krænkelser under et asymmetrisk magtforhold, bliver det ofte til en slags frivillig underkastelse, hvor den krænkede stiltiende accepterer, at hendes autonomi bliver sat ud af spil”, siger Louise Dinesen.

“Deraf kan man se, at rigtig mange ikke får sagt fra højt, og at man ikke får talt om disse problemer på arbejdspladsen. Der er en indbygget forventning om, at ledere eller ældre ansatte i organisationen skal passe på unge og nyansatte, og når de ikke gør det, så bliver man som krænket meget desillusioneret. Man fyldes i stedet for med skam og tvivl om, hvorvidt de krænkende oplevelser, man har haft, nu også er rigtige”, fortsætter hun.

Krænkelser særlig udbredt blandt ny- og løstansatte

I DM-analysen om krænkelser på privatansatte akademikeres job svarer 15 procent af de fastansatte kvinder, at de ikke er beskyttet godt nok mod chikane på arbejdet. Blandt midlertidigt ansatte gælder det samme for 18 procent.

11 procent af kvinderne siger, at de det seneste år har oplevet præstationer nedgjort en eller flere gange. Blandt ansatte inden for branchen forskning og undervisning er det hele 27 procent, der svarer dette, og dermed er det den hårdest ramte branche, når det gælder nedgørelse af præstationer.

“Det er skræmmende høje tal. Det er ikke sjovt at arbejde i så barskt et miljø. Det afspejler et hierarkisk problem, men også et vertikalt problem blandt kolleger. Det er derfor, vi har en så stor opgave med at drøfte denne type problemer med arbejdspladserne, og det er vi i fuld gang med”, siger arbejdsmiljøkonsulent i DM Søren Bjerregaard Kjær.

Han understreger, at det ifølge arbejdsmiljøloven ubetinget er et ledelsesansvar at få gjort op med sexisme og krænkelser på arbejdspladserne. Det fritager dog ikke tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, veletablerede og fastansatte på arbejdspladserne for et medansvar.

Netop unge akademikere er den faggruppe, som er hårdest ramt af ufrivillige midlertidige ansættelser. Cirka otte procent af unge akademikere i beskæftigelse er ufrivilligt tidsbegrænset ansat, viste en DM-analyse fra januar måned.

Camilla Møhring Reestorff understreger, at krænkelser og chikane er særlig udbredt blandt ny- og løstansatte. Det ser man også konkret i flere af de 78 DM-vidnesbyrd.

“Det er meget markant, hvor mange unge der beskriver en job­usikkerhed og løse ansættelsesforhold, og at det, at de ikke ved, om de får forlænget deres ansættelse, betyder, at de er bekymrede for at rapportere krænkelser og chikane. Der kommer flere og flere atypiske ansættelser blandt akademikere, og sammenholder man den udvikling med disse oplevelser, betyder det, at man som atypisk ansat og ung er særlig udsat”, siger hun.

Vi mangler etiske retningslinjer på jobbet

Ifølge Louise Dinesen er det typisk meget svært for dem, der foruretter andre, at forstå, at de bidrager til en krænkende kultur, fordi krænkende og nedsættende jokes har været normalt.

“Der er et narrativ om, at det er sådan, vi joker her. Derfor er det svært at påkalde sig, at der faktisk er tale om grænseoverskridende adfærd, og så fremstår den krænkedes manglende handlen som en stiltiende accept”.

Louise Dinesen mener, at der mangler normer, værdier og grundlæggende etiske retningslinjer på mange arbejdspladser for, hvordan vi omgås hinanden på arbejdet.

“Det har vi været meget dårlige til at tale åbent om og opstille klare rammer for. Der er i vidnesbyrdene mange udsagn om uønskede berøringer og verbale overgreb – også uden for arbejdets rammer ved fester og sociale arrangementer. Her opstår gråzoner, hvor det er uklart, hvad der må ske, fordi arbejdet her er vævet sammen med et privat felt”, siger hun.

Louise Dinesen mener ikke, at der er brug for strammere lovgivning end i dag. Man bør i stedet indføre etiske pejlemærker på den enkelte arbejdsplads, som man arbejder aktivt med gennem hele året.

“Sexisme og chikane er noget, man skal turde tale åbent om, når man vedtager politikker på arbejdspladsen. I dag er der mange gråzoner og forskellig kultur omkring, hvad man kan sige til hinanden. Politikker skal tilpasses, gøres bedre og aktiveres, så når man fx bliver ansat et nyt sted eller indgår i en ny afdeling, så ved man, præcis hvilke regler der er, og hvad man kan forvente, der sker, hvis der opstår problemer”, siger Louise Dinesen.

Hun understreger, at det er en ledelsesopgave at sørge for, at der er en dialog om gråzoner og forventninger og udøvelse af magt.

“Mange virksomheder er rigtig dårlige til at sanktionere i disse typer sager. Man holder typisk hånden over dem med en særlig viden og særlig magtfuld position, fordi man er bange for konsekvenserne ved at gå ind i sagen. Men man skal gå i dialog og gøre det ufarligt at tale om det”.