Trods FN’s appel om øjeblikkelig handlen: Kun ét dansk universitet har mål for C02-reduktion

Universiteterne spiller en helt afgørende rolle i udbredelsen af viden om global opvarmning.

Det er også universiteterne, der fortæller, at de potentielt alvorlige konsekvenser af opvarmningen kun kan forhindres med drastiske indgreb her og nu.

Men har universiteterne så selv indført de nødvendige klimapolitiske tiltag på egne matrikler?

Desværre ikke, konstaterer UNEP, FN’s miljøorganisation, i en ny rapport:

Mange universiteter “bakser” med miljødagsordenen, og tiltagene har hidtil været “spredte og usystematiske”, skriver UNEP, der dog vælger at opliste en række positive eksempler:

• Charles Sturt University blev det første CO2-neutrale universitet i Australien i 2016.
• Det private Bowdoin College i Maine blev CO2-neutral i 2018, to år før planlagt, blandt andet ved at producere elektricitet fra overskudvarme.
  University of San Francisco blev CO2-neutralt i 2018 og har reduceret sit vandforbrug med 30 pct. siden 2014.

Danmark: Kun Københavns Universitet har en målsætning
Vendes blikket mod Danmark, er det kun Københavns Universitet, der har en målsætning om reduktion i CO2-emissioner, nærmere bestemt 65 pct. i 2020. Universitetet har foreløbig halveret sin udledning, fremgår det af universitetets seneste grønne regnskab.

Ingen af de øvrige universiteter har reduktionsmål, og det eneste andet universitet, der har et grønt regnskab, er DTU.

Ifølge DTU-rektor Anders Bjarklev har universitetet valgt at udarbejde et grønt regnskab, fordi “det er helt afgørende, at vi ved, hvad vi gør, så vi også kan forbedre os og bruge det aktivt, dvs. gøre, hvad vi selv siger er vigtigt. Vi skal tage vores egen medicin”.

Regnskabet, som DTU har haft siden 2012, afslører et fald i den totale CO2-udledning fra ca. 41.000 ton i 2015 til 32.000 ton i 2018.

Til gengæld er CO2-udledningen fra flyrejser steget med 3,2 pct. fra 7.222 ton i 2017 til 7.453 ton i 2018.

“Det tal skal ikke vokse, men det er ikke så underligt, at det er vokset, for vi er blevet flere forskere, og vi arbejder målrettet for at skabe internationale relationer. Men det er klart, at vi er opmærksomme på, at tallet ikke må vokse”, siger Anders Bjarklev.

Ukendt udledning, ingen målsætning
Hvor meget CO2 de andre danske universiteter udleder, står hen i det uvisse. Hverken SDU, AAU, RUC eller ITU offentliggør beregninger af fx varme- og energiforbrug eller udledning af CO2 fra de ansattes flyrejser. 

Aarhus Universitet offentliggør universitetets varmeforbrug, der viser, at det er vokset med 10 pct. siden 2014 – eller det, der svarer til 1.370 gennemsnitsfamiliers varmeforbrug.

En klima- eller bæredygtighedsstrategi har AU ikke, selvom det har været diskuteret tidligere. Tilbage i 2010 forkastede den daværende ledelse et oplæg til en samlet “energi- og miljøpolitik”. I stedet for vedtog man overordnede retningslinjer, som de enkelte hovedområder så kunne vælge at følge.

Universitetsdirektør Arnold Boon, hvor meget CO2 udleder Aarhus Universitet? 
“Jeg er ikke sikker på, at vi har de præcise tal, men det er noget, vi gerne vil have. Og vi er i gang med at udarbejde en bæredygtighedsstrategi. Hvad angår CO2-udledning er en del af diskussionen også, hvordan man præcist opgør det”. 

AU’s udgifter til rejser er voksende. Skal I rejse mindre?
“Vi bør have en diskussion om, hvordan vi bedst muligt kan rejse. Vi er afhængige af at skabe kontakter internationalt, men vi skal nok prioritere anderledes og kigge på muligheder for digitale løsninger. Men også indenrigs skal vi overveje at tage toget frem for at flyve. Det gør vi allerede, men det kan godt være, at vi skal være mere bevidste om det”.

Udlandet rykker
Også CBS er ved at formulere en bæredygtighedsstrategi. Til Djøf-­bladet oplyser leder af CBS Sustain­ability Louise Thomsen, at strategien får en målsætning om CO2-neutralitet i 2050 og en halvering af udledningerne i 2025.

Om eller hvordan CBS vil reducere CO2-aftrykket fra flyrejser, der udgør den største bidragyder til universitetets CO2-udslip, har Louise Thomsen dog foreløbig ikke noget svar på. For flyrejser er en del af forudsætningen for universitetets internationale profil, har hun sagt til djøf-bladet

“Vi skal ikke ind at ændre på værdien i at være et sted og møde andre mennesker og kulturer. Vi skal bare være bedre til at stille os selv spørgsmålet, om det skaber værdi, at man tager en konkret rejse”, siger Louise Thomsen.

Mens danske universiteter altså er begyndt at adressere flyrejserne, er andre universiteter gået et skridt videre.

I Belgien besluttede ­Universiteit Ghent i 2018, at forskere ikke længere kan få refusion for flyrejser til byer, der kan nås på under seks timer med tog eller bus. Og på Göteborgs Universitet må forskere i udgangspunktet ikke benytte fly til distancer på under 500 km, men ifølge bæredygtighedskoordinator Fredrik Högberg er reglen formentlig ikke grunden til, at universitetets udslip af CO2 fra flyrejser er faldet med 3 pct. de sidste to år.

“Forskere er ikke kun forskere, de læser også aviser som alle andre og følger med i, hvad der sker i verden. Så faldet hos os er mere et udtryk for en generel svensk tendens”.

Desuden er der ikke noget eftersyn med, om 500 km-reglen bliver overholdt, påpeger han.

“Når vores forskere booker rejser, gør de det eksternt hos rejsebureauet. Og der er ingen, der kommer og skælder dig ud eller for den sags skyld opdager det, hvis du alligevel booker et fly til Stockholm. Min personlige holdning er, at politikken burde være strengere, så der også var en straf, hvis man ikke overholder den”, siger Fredrik Högberg.

Det er dog næppe alle forskere, der vil hilse den slags foranstaltninger velkommen, heller ikke i Danmark.

Ledende forfatter på IPCC’s fjerde hovedrapport, AU-professor Jørgen E. Olesen, foreslog på et bæredygtighedsseminar i foråret, at AU skulle sætte et ambitiøst mål om at blive CO2-neutralt på fem år.

Det skal dog ikke ske ved at begrænse forskernes flyrejser.

“Jeg bor i Viborg. At tage toget fra Viborg til København kommer ikke til at ske, for jeg kan ikke være i København før kl. 12.30 mod kl. 7.00, hvis det er flyet. Jeg synes hellere, vi skal klimakompensere os ud af det”.

Hvad hvis man genindførte nattoget, ville du overveje at bruge det?
“Men jeg skal også have et liv. Så alternativet er, at jeg ikke kommer, og det synes jeg måske er at afskære udkanten fra hovedstaden. Og i virkeligheden har det ingen effekt. Det er på de internationale flyrejser, at man brænder det meste af. Så tiltag som i Göteborg er ren symbolpolitik”.