Dansk arbejdskultur vinder

I medicinalvirksomheden Lundbeck har HR-direktør Ulrik Tinggaard opgjort, at omtrent 300 ud af 1.800 medarbejdere ikke har et dansk cpr-nummer.
Arbejdssproget i Lundbeck er engelsk, og virksomheden har et såkaldt on-boarding-program, der tilbyder nyansatte udlændinge både praktisk hjælp og sprog- og kulturforståelseskurser.

Men selv om arbejdspladsen er international, så betyder det ikke, at arbejdspladskulturen er international.
Ligesom mange andre danske virksomheder, der opererer globalt, er Lundbeck nemlig gået væk fra at arbejde for en international arbejdskultur. I stedet vedkender virksomheden sig, at den er funderet i en dansk arbejdspladskultur.

“Vi har en flad og ubureaukratisk organisation, vi diskuterer tingene og opfordrer til, at medarbejderne udfordrer deres ledere. Vi mener, at det er en af grundstenene i Lundbecks succes”, forklarer Ulrik Tinggaard.

Den danske arbejdspladskultur er en udfordring for mange, erkender HR-direktøren.

“Nogle steder bliver det nødvendigt med en meget instruerende stil, andre steder skal lederen være mere coachende”, siger Lundbecks HR-direktør.

“Intet virker så godt som tillid”
Medicinalvirksomheden med hovedsæde i Valby er langtfra den eneste private virksomhed, der har skiftet kurs i de senere år og bevæget sig væk fra en arbejdspladskultur, der mest af alt minder om møderne i FN. Det påpeger Dennis Nørmark, der i 15 år har beskæftiget sig med internationaliseringen af det danske arbejdsmarked og blandt andet har skrevet bogen “Kulturforståelse for stenalderhjerner”.

“Virksomheder som Carlsberg og FLSmidth bruger ligefrem det danske som et brand. De fremhæver arbejdspladsens konsensuskultur, de flade hierarkier og hyggen. Og verden tager godt imod”, siger han.

Ifølge Dennis Nørmark kom skiftet for fire-fem år siden, efter at virksomhedsledelser i årevis havde kigget mod corporate USA med dets bonusser og performancesystemer og mod England, der gik forrest med New Public Management.

“Den private sektor har genopdaget, at intet virker så godt som tillid. Store danske virksomheder taler de danske værdier frem. De har fået en stærkere identitet og en større tro på, at det er vigtigt at bevare det danske, selv om det vrimler med udlændinge i de store byer”, siger Dennis Nørmark.

I medicinalvirksomheden Lundbeck har man også bemærket, at det er blevet lettere at tiltrække højt kvalificerede udlændinge.

“For 10 år siden havde vi svært ved at rekruttere internationalt. I dag er København blevet enormt attraktiv for dygtige akademikere fra udlandet, og lempelsen af forskerskatten har hjulpet den udvikling på vej. Dog er det stadig kun et fåtal, der bliver efter de syv år, når forskerskatten udløber, selv om vilkårene fortsat er udmærkede”, siger Ulrik Tinggaard.

Universiteterne har kosmopolitisk selvforståelse
Tendensen til at vedkende sig en dansk arbejdskultur har ikke fået de kulturelle konflikter til at forsvinde fuldstændigt. En ny rundspørge fra Magisterbladet viser, at syv ud af 10 beskæftigede DM-medlemmer i dag arbejder i flerkulturelle miljøer. Blandt de privatansatte angiver 17 procent af de, der arbejder i flerkulturelle miljøer, at de har oplevet kultursammenstød.

På universiteterne er konfliktniveauet en anelse højere. Her angiver 20 procent, at de har oplevet kultursammenstød mellem danske og udenlandske kolleger.
Ifølge rundspørgens fritekstsvar er kultursammenstød fx, at:

• “Vores uformelle ledelse af forskningsgrupper giver en uklar rolle for udlændinge”.
• “Vi har en del kinesiske ansatte, som ofte er ganske hierarkisk orienterede”.
• “Vi har problemer med at spise sammen pga. forskellig spisekultur”.
• “Har oplevet, at der bliver talt ned til kvinder”.
• “Det er min oplevelse, at vi på danske arbejdspladser har høj arbejdsmoral, og at den ikke altid svares i mødet med andre kulturer”

De udenlandske DM-medlemmer oplever ifølge rundspørgen:

• “Mistrust and rumors on foreigners”.
• “Discrimination on language”.
• “Selv hvis der ikke bliver snakket dansk, kan omgangstonen til tider være meget uprofessionel, også grænseoverskridende, og emner uvante for udlændinge”.

Når andelen af kultursammenstød er lidt større på universiteterne end i det private, så skyldes det ifølge Dennis Nørmark, at man på de videregående uddannelsesinstitutioner dyrker sin kosmopolitiske selvforståelse meget intenst.

“Universiteterne hæver sig over det nationale i den tro, at det akademiske sprog er uafhængigt af følelsesmæssigt kulturelt fnidder, fordi naturloven er den samme i Bangladesh som i København”, siger antropologen.

Når man tager afsked med sin danske identitet, kan man heller ikke så let adressere problemer af kulturel karakter.

“Akademikere, der er rundet af den danske monokultur, vil gerne fremstå intellektuelt omnipotente. Derfor tager det lang tid, før de erkender, at forhold vedrørende kultur også er relevante for dem”, påpeger Dennis Nørmark.
Den Røde Hær invaderede KU

At kultursammenstød til tider kan være et større problem på universiteterne end i det private, bekræftes af professor Jakob Laurings egne undersøgelser. Han er ansat på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.

“Sidder du som udenlandsk vidensarbejder i Danske Bank og udvikler en app sammen med et team, vil det hurtigt blive opsnappet, hvis du er ved at køre af sporet. På et universitet bliver du bedømt individuelt i en kultur fuld af selvledelse og med meget lidt formel ledelse og et hav af uskrevne regler”, påpeger Jakob Lauring.

I 2003-04, da Jakob Lauring deltog i feltstudier på naturvidenskab på Københavns Universitet, var de østeuropæiske forskere et stort samtaleemne på flere institutter.

Der kom så mange, at de af kollegerne fik tilnavnet “Den Røde Hær”. Forskerne talte om, at de var dygtigere end alle andre, de kom uden familie, og de var glubende sultne efter at skabe sig en international forskerkarriere.

Østeuropæerne greb ivrigt ud efter de muligheder, der fulgte med udvidelsen af EU. For dem var alternativet et underbetalt job i statsadministrationen hjemme i Bulgarien eller Rumænien.

“Det kan godt være, at de stod svagere sprogligt og kulturelt, men til gengæld sprøjtede de forskningspublikationer ud. På det tidspunkt brugte mange danske forskere, mig selv inklusive, ph.d.-årene til at få børn, så mange følte også, at “Den Røde Hær” var en trussel”, husker Jakob Lauring.
Start-00’erne var første gang, at Danmark oplevede en så massiv tilstrømning af akademikere fra udlandet til stillinger på universiteter og i videnstunge virksomheder.

I dag taler man ikke længere så meget om dem og os på Jakob Laurings institut.

“I flere afdelinger er op imod 50 procent af såvel studerende som ansatte udlændinge, og blandt de nyansatte kommer flertallet udefra. Vi er for længst holdt op med at stille specifikke krav om, at de ansatte skal gøre tingene på en dansk måde, selv om vi påskønner en indsats for at integrere sig lokalt. Fx i form af tilegnede sprogkundskaber”, forklarer Aarhus-professoren.

“Bare spørg”
Noget af det vanskeligste at forstå for udlændinge er “frihed under ansvar”.

“Danskere bøjer gerne regler og agerer antiautoritært – men kun til en grænse, og den grænse er ikke særlig tydelig for andre”, siger Jakob Lauring.

Han havde fx en russisk kollega, der blev så begejstret for begrebet hjemmearbejde, at han forsvandt til Rusland i flere uger ad gangen.

“Og ja, der er måske gratis frugt på arbejdspladsen, men det betyder ikke, at du kan tage hele kurven med ind på dit kontor om morgenen. Er det ikke en ligegyldig detalje, om en kollega tager et eller seks stykker frugt? Ikke hvis det skaber mislyde i forhold til en person, du skal kunne arbejde sammen med”, fastslår han.

En ny medarbejder i en amerikansk virksomhed vil få en velkomstintroduktion til arbejdspladsen, blive præsenteret for stedets regler og få tildelt en kontaktperson.

“I Danmark siger vi: “Det finder vi ud af hen ad vejen”. “Bare spørg”. Men det er tit meget uklart, hvem du skal spørge, og du bliver heller ikke kaldt op på chefens kontor, hvis du i en periode ikke performer godt nok. Når det så slet ikke har fungeret et stykke tid, falder hammeren pludselig”, siger Jakob Lauring.
Kultursammenstød kan ikke undgås, lyder det fra Aarhus-professoren.

“Hvis de bare er irritationsmomenter? Lev med dem! Hvis de er skyld i, at produktiviteten falder, at arbejdsmiljøet forringes, eller at publikationsraten daler, så bør det være et stort opmærksomhedspunkt”, understreger han.

De dygtige er på gennemtræk
Olav Wedege Bertelsen, der er fællestillidsrepræsentant på Aarhus Universitet, mener, at hans arbejdsplads er blevet meget bedre til at modtage internationale forskere i de seneste 10 år. Dog minder han om, at det ikke altid er de stærkeste cv’er med flest publikationer og de største puljer af eksterne forskningsmidler i rygsækken, der bidrager bedst til at få hverdagen på institutterne til at hænge sammen.

“Dels er de dygtigste tit på hurtigere gennemtræk, så det kan knibe med deres engagement i at opbygge stærke langtidsholdbare undervisningsmiljøer. Dels er der opgaver, de ikke lige kan gå ind og løse, fx kurser på dansk, opgaver i samarbejdsudvalgene, alumnedag osv.”, siger Olav W. Bertelsen.

Da #metoo-kampagnen var på sit højeste, blev kulturelt betingede misforståelser nævnt som et issue i nogle af de sager, som kolleger gjorde fællestillidsrepræsentanten bekendt med. Under OK 18 var der også rigtig mange opklarende spørgsmål til tillidsrepræsentanterne fra internationale kolleger.

“Vi kan godt finde ud af karriereforløb og den slags. Men informationsniveauet har brug for at blive højnet, og forventningsafstemningen skal blive bedre. Og det går begge veje. Mange af de henvendelser, jeg får fra internationale forskere, handler om savnet af både fagligt og personligt netværk”, siger Olav W. Bertelsen.

Dennis Nørmark er enig med Jakob Lauring i, at kultursammenstød – uanset sektor – kan være alt fra katastrofale til fuldkommen banale.

“Men vi skal passe alvorligt på. Hvis vi tror, at det går under radaren i udlandet, hvordan vi taler om udlændinge, vedtager smykkelove eller planlægger internering på øde øer, så tager vi grueligt fejl. De ved, at den er gal, og vi mister dygtige folk og vigtige projekter på den konto. Det er der, det bliver farligt, for vi kan ikke undvære den kraft, udlændinge kommer med”, siger Dennis Nørmark.

I modsætning til vidensarbejdspladser i både England, Frankrig og USA har de danske stenalderhjerner først i nyere tid måttet indstille sig på, at mødet med de fremmede er uundgåeligt.

“Men vi har oplevet på den hårde måde, at vi ikke kan klare os uden dem”, fastslår antropologen.

De globaliserede DM’ere

Universiteter og videnstunge virksomheder henter i stor stil udenlandsk arbejdskraft til landet. Selvom hver tredje DM-arbejdsplads fx har en sprogpolitik, oplever 15-20 procent af magistrene kultursammenstød på jobbet

70 % af DM’s beskæftigede medlemmer arbejder på en flerkulturel arbejdsplads.