Prognose: Optaget på humaniora er halveret i 2035

6.071 studerende blev optaget på humaniora i 2019. Det er fem procent mindre end i 2018 og det laveste tal i fem år.

Siden 2013 er optaget på humanistiske videregående uddannelser faldet med 30 procent, til trods for at det samlede antal studerende på universiteterne er steget.

En ny analyse fra Dansk Magisterforening viser, at vi nok ikke skal regne med, at den dalende interesse for humaniora vil vende lige foreløbig. Analysen viser, at der vil ske en reduktion i antallet af humanistiske studerende på hele 51 procent i 2035, hvis det nuværende fald fortsætter. Analysen bygger på Danmarks Statistiks forventning om, at gruppen af 18-29-årige vil blive mindre frem til 2035.

Udviklingen er bekymrende, siger professor ved Aalborg Universitet Frederik Stjernfelt fra forskningscenteret Humanomics, der arbejder med at kortlægge den samfundsmæssige værdi af humanvidenskaberne.

“Jeg bliver lidt deprimeret, når jeg hører prognosen. Det viser, at den dårlige presseomtale, humaniora nu har haft i mange år, faktisk har påvirket unges lyst til at læse humaniora. Sagen er bare den, at kritikken af humaniora er baseret på et forkert grundlag. Patenter er ikke den eneste gavnlige ting, der kan komme ud af højere uddannelser. Man bruger nogle forkerte målestokke til at sammenligne humanister med andre uddannede, men det betyder ikke, at humaniora ikke er vigtig for vores samfund, tværtimod”, siger Frederik Stjernfelt.

Humaniora på skrump

Selv hvis det skulle lykkes at genoprette humanioras popularitet blandt de unge, ser fremtiden ikke lys ud for sprog- og kulturfagene. Der vil alene som følge af den demografiske udvikling ske et dyk i antallet af humanistiske studerende på 13 procent frem mod 2035.

Ifølge Frederik Stjernfelt vil det forudsete skred betyde, at samfundet i fremtiden kan mangle humanistisk arbejdskraft:

“Faren er blandt andet, at vi vil mangle gymnasielærere, da vi har brug for humanister til at undervise i litteratur, sprog, historie etc. Derudover vil det ifølge vores undersøgelser forringe samfundsdebatten og samarbejdet med mange offentlige institutioner og foreninger i civilsamfundet, hvor humanister i dag spiller en afgørende rolle. Det er der bare ikke mange, der tænker på”, siger Frederik Stjernfelt, der med kollegaerne David Budtz Pedersen og Lasse Gøhler Johansson har undersøgt humanistiske universitetsforskeres vidensformidling og videnssamarbejde.

Færre til tysk og fransk

I år er 65.714 ansøgere blevet optaget på en af landets videregående uddannelser. Det er det næsthøjeste antal nogensinde.

Faldet på humaniora er derfor også særligt iøjnefaldende, når udviklingen sammenlignes med optaget på de andre studieretninger. På de andre fakulteter har optaget nemlig været stabilt siden 2013.

Dansk Industri (DI) mener, at nogle fag humanistiske fag er vigtigere end andre. Chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i Dansk Industri Mette Fjord Sørensen forklarer, at sprog som fransk og tysk er afgørende for Danmarks fremtidige internationale samarbejder.

“Ud fra erhvervslivets perspektiv er det at kunne fremmedsprog rigtig vigtigt. I Tyskland og i Frankrig er de ikke lige så gode til engelsk, og danske virksomheder vil derfor gå glip af et stort marked, hvis de ansatte kun kan engelsk. I dag kan vi se, at der er en generation af sproglærere på gymnasierne, som nu er på vej på pension, og det er her, vores bekymring ligger. Hvis der ikke er nogen, som læser sprog på universitetet, så har vi heller ikke nogen til at undervise de unge på gymnasierne. Så vi kan risikere, at kompetencen dør fremadrettet”, siger Mette Fjord Sørensen.

Hun finder ikke selve forudsigelsen om optaget på humaniora ildevarslende, da ledigheden i fag som idehistorie, filosofi og litteraturvidenskab stadig er for høj ifølge hende.

“Jeg vil holde øje med udviklingen, men jeg vil ikke være nervøs. Hvis vi pludselig kommer væsentlig under det efterspurgte antal humanister på arbejdsmarkedet, så kan vi råbe vagt i gevær, for der må det selvfølgelig ikke ende. Men som det er lige nu, har vi ikke brug for alle de humanister”.