Flere humanister får job i it- og konsulentbranchen

På trods af den såkaldte humaniorabashing og det faldende optag på de humanistiske uddannelser går det godt for humanister i det private erhvervsliv.

En ny analyse fra Dansk Magisterforening viser, at antallet af fuldtidsbeskæftigede humanister på det private arbejdsmarked er steget med 39 procent fra 2010 til 2017.

Særligt i it- og konsulentbranchen er der stor fremgang i antallet af beskæftigede humanister.

I it-branchen alene er der sket en stigning i antallet af fuldtidsansatte humanister på 61 procent på bare syv år, viser analysen, som er udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Og det glæder Mads Thimmer, medstifter og administrerende direktør for teknologihuset Innovation Lab.

“Jeg tror, at udviklingen her kun er begyndelsen. I fremtiden vil erhvervslivet efterspørge humanister i langt højere grad end nu. Erhvervslederne er endelig begyndt at fatte, at der er humanistiske discipliner, som er hamrende relevante og nutidige, hvis Danmark skal være konkurrencedygtig globalt”.

Faglige menneskekendere

Ifølge analysen arbejder humanisterne inden for it typisk med programmering eller it-konsulentbistand. I 2017 var for eksempel flere end 700 humanistiske kandidater beskæftiget med computerprogrammering. Det er 64 procent flere end i 2010.

Mads Thimmer har selv en humanistisk baggrund som cand.phil., men leder i dag Innovation Lab, en digital virksomhed som opererer i fem lande.

Humanisternes empati og kulturforståelse er afgørende i branchen, forklarer han.

“Med den høje fart, teknologien udvikler sig i disse år, er det mere vigtigt end nogensinde før, at vi har mennesker i branchen, som forstår det menneskelige bag det digitale. Dem, der kan se det store billede og begribe, hvordan teknologien kan påvirke vores samfund. Det kan humanisterne”, siger Mads Thimmer.

Han nævner som eksempel, at computerprogrammører med en humanistisk ballast typisk er gode til at tænke i brugervenlighed, etik og moral, fordi de har øje for mennesket bag teknologien.

Hos interesseorganisationen IT-Branchen er man også glad for humanisternes indtog i de private it-virksomheder, siger administrerende direktør Birgitte Hass.

“Vi er i gang med at bygge et nyt samfund baseret på de digitale omstillinger, og der har vi brug for mange forskellige kompetencer. Humanisterne har i den forbindelse utrolig meget at byde på”.

“Jeg er glad på min branches vegne for, at vi har set lyset og indset, at alle ikke behøver at være fagpersoner i den klassiske forstand for at arbejde inden for it”, siger Birgitte Hass. 

Kompetente konsulenter

Også i konsulentbranchen er der sket en kraftig fremgang i job til humanister, bekræfter analysen.

I 2017 var der ansat dobbelt så mange akademikere med en humanistisk uddannelse end syv år tidligere.

Samtidig er interessen for at arbejde som konsulent stigende, forklarer Allan J. Christensen, der er indehaver af konsulentfirmaet Cambiamento og har 12 års direktørerfaring fra rådgiverbranchen, it-branchen og den offentlige sektor.

Han underviser blandt andet humanister i kurset “Fremtiden som konsulent”, hvor 600 medlemmer af Dansk Magisterforening allerede har deltaget.

“Der er en kæmpe interesse blandt humanister for at komme ind i konsulentverdenen lige nu. Og det gælder både dem, der vil starte deres eget op, og dem, der vil arbejde i en konsulentvirksomhed”, siger Allan J. Christensen.

Indehaveren af konsulentfirmaet pointerer, at humanisterne har nogle særlige tidstypiske kvaliteter.

“Mange kunder efterspørger konsulenter, som har et åbent verdensbillede. Nogle, som forstår kompleksiteten i deres virksomhed og udfordringerne. Kunderne gider ikke længere de her alvidende eksperter. De vil der­imod have nogle, der vil skabe viden sammen med dem og afsøge nye muligheder. Det er humanister fremragende til”, siger Allan J. Christensen.

Han har et konkret eksempel:

“Hvis en kunde for eksempel har store udfordringer med et højt sygefravær, er der brug for en konsulent, der kan arbejde kvalitativt med at undersøge problemets rod i dybden. Kunden har ikke brug for hurtige standardløsninger”.