Halvdelen af de store danske virksomheder har ikke én kvinde i bestyrelsen
Ligestillingen i private virksomheders bestyrelser er langt mindre end i statens virksomheder. Der er for meget sniksnak, og lovgivningen bliver ikke efterlevet, lyder kritikken.
52 procent af de 1.595 største private virksomheder har ikke én eneste kvinde i bestyrelsen.
Og kun 15 procent af bestyrelsesmedlemmerne i de største private virksomheder er kvinder.
Det viser en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder (IMR) på baggrund af tal fra Erhvervsstyrelsen.
Det går derimod langt bedre med ligestillingen i det offentlige. Ifølge en Rambøll-analyse fra sidste år er der 40 procent kvinder i bestyrelserne på offentlige virksomheder.
Ifølge teamleder for køn i IMR Bjarke Oxlund skyldes det uvilje i det private, samtidig med at det ikke har konsekvenser at overtræde ligestillingsloven, som siden 1. april 2013 ellers har krævet, at de største danske virksomheder skal have måltal og politikker for andelen af kvinder i bestyrelsen.
Det forstår jeg ikke
Sidste år var rådgivningsvirksomheden Deloitte en af de 835 virksomheder uden kvinder i bestyrelsen. Direktør Anders Dons lagde sig fladt ned i Berlingske i september og sagde: “Vi har ingen gode undskyldninger”. Til gengæld lovede han at sætte ind. Men ifølge cvr-registret er der stadig registreret 0 kvinder i Deloittes bestyrelse på fire generalforsamlingsvalgte personer.
“Vi har fire generalforsamlingsvalgte medlemmer og to medarbejdervalgte medlemmer. Den ene af de generalforsamlingsvalgte er en kvinde, og den ene af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er en kvinde. Det tyder på, at den rigtige sammensætning i bestyrelsen ikke er blevet registreret i Erhvervsstyrelsen, og det vil vi nu undersøge”, siger Anders Dons til Magisterbladet.
Han påpeger, at man bestemt ikke kan være tilfreds med det, som tallene for private virksomheder viser.
“Jeg synes, det går for langsomt. Vi snyder os selv som land ved ikke at accelerere udviklingen”, siger han.
Frit for private virksomheder at fastsætte måltal
I det regelsæt om måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelser mv. er offentlige virksomheder forpligtet til at opstille et specifikt måltal og en tidsperiode for opfyldelse. For private virksomheder er formuleringen løsere og dermed til fri fortolkning, kritiserer Bjarke Oxlund.
“Man kunne starte med at sætte mere specifikke og skarpere tidsgrænser for, hvornår måltal og politikker skal være opfyldt for private virksomheder. Ellers står vi her igen om fem år”, siger han.
Overtrædelse af loven har i dag ingen konsekvenser
Det er Erhvervsstyrelsen, som kan uddele påbud og i værste fald bøder til de private virksomheder, som ikke opstiller måltal og politikker for, hvordan de vil opnå ligestilling i de øverste cheflag. I 2017 og 2018 er der indtil videre uddelt 71 påbud, oplyser styrelsen. Der er endnu ikke foretaget politianmeldelser eller givet bøder til virksomhederne.
“Virksomhederne ryster nok ikke i bukserne over udsigten til at få et påbud. Når halvdelen af de største private virksomheder ikke har en eneste kvinde i bestyrelsen, burde man nok udstikke regler, der forpligter virksomhederne til rent faktisk at gøre noget”, siger Bjarke Oxlund.
4 år er ikke lang tid
Erhvervsminister Ramus Jarlov (K) mener, at man skal se tiden an.
“Samlet set har evalueringen af lovkravet for de private virksomheder vist, at der er en lille positiv udvikling. Det er regeringens holdning, at der er tale om et område, hvor det tager tid at ændre holdninger og mindset”, siger Rasmus Jarlov i et skriftligt svar til Magisterbladet.
Det kritiserer Bjarke Oxlund.
“Jeg kan ikke komme i tanke om noget andet politikområde, hvor man ville tillade, at lovgivningen har så ringe en effekt. Der er nu gået fem år, og næsten ingenting er sket”, siger Bjarke Oxlund.
