Fleksjobreform en realitet

De nye regler trådte i kraft ved årets begyndelse og betyder, at arbejdsgivere fremover ikke får tilskud til at betale løn til fleksjobbere, men at de udelukkende skal betale løn for den arbejdsindsats, som fleksjobberen yder. Reformen betyder, at mange fleksjobbere vil føle sig stavnsbundet til deres nuværende arbejde. Et jobskifte kan således koste akademikere i fleksjob helt op til mellem 10.000-12.000 tabte kroner om måneden, som beskrevet i Magisterbladet tilbage i august måned. 

DM’s formand, Ingrid Stage, har også kritiseret reformen for at stavnsbinde fleksjobbere.

“Det bliver mere bekosteligt fremover at ansætte medarbejdere med det højeste vidensniveau i fleksjob. Der er udsigt til et enormt vidensspild som følge af reformen”, siger hun. 

Arbejdsgiverne skal fremover ansætte en fleksjobber på et præcist timeantal, og ændrer dette sig undervejs, skal aftalen genforhandles, og tilskuddet vil stige eller falde. Det kan betyde en masse administrativt bøvl – og at mange arbejdsgivere fremover helt fravælger ordningen, påpeger DM’s socialrådgiver, Marianne Knudsen, som det seneste år dagligt har været i kontakt med bekymrede fleksjobbere.

Fremover aftrappes tilskuddet til fleksjobberes løn med en modregningssats på 30 procent op til en løngrænse på 13.000 kroner inklusive pension om måneden. Når lønnen overstiger denne grænse, forhøjes modregningssatsen til 55 procent. 

Det er jobcentret i den enkeltes kommune, der skal fastlægge fleksjobberens arbejdsevne og fastlægge, hvor mange timer den enkelte kan arbejde. Denne vurdering vil herefter danne grundlag for fastsættelsen af løn og timeantal. En person kan desuden først ansættes i fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, når personen har arbejdet der i mindst 12 måneder. me