DM ude af konflikt med BUPL
DM’s strejkevarsel mod BUPL er taget af bordet. Strejkevarslet indgik i et bundt af konfliktvarsler med AC, HK og 3F og Dansk Socialrådgiverforening som afsendere. Modtagerne var BUPL’s afdelinger i Hovedstaden, Aarhus samt MidtVestjylland.
Alle tre steder er parterne nu blevet enige.
Konfliktens kerne var fornyelse af overenskomster. I de tre lokale afdelinger har lønnen længe ligget under gennemsnittet i BUPL, selv om medarbejderne løser samme type opgaver som i andre afdelinger. Det betød for eksempel, at BUPL-medarbejdere på lokalkontoret på Rosenvængets Allé i København måtte finde sig i at få langt mindre i løn end deres kolleger på BUPL’s hovedkontor på Blegdamsvej.
Først da strejkevarslerne kom på bordet, lykkedes det at sikre en bedre og mere gennemskuelig aflønning i de tre lokale afdelinger.
Samtidig har arbejdsgiverne i BUPL Aarhus erklæret sig villige til at indgå i en fremtidig fælles overenskomst. I dag forhandler hver enkelt BUPL-afdeling for sig selv. BUPL er delt op i 12 lokale afdelinger.
“Vi vil gerne indgå en samlet overenskomst. Den vil sikre BUPL’s medarbejdere en ensartet og gennemsigtig aflønning, og den ville spare forhandlerne på begge sider af bordet for rigtig mange timer”, siger Frederik Dehlholm fra DM Privat.
Også mod BUPL’s A-kasse havde medarbejdernes fagforeninger sendt konfliktvarsel. Her gælder konflikten HK’s medlemmer. Da Magisterbladet gik i trykken, var 45 HK’ere i konflikt. Af dem er hver tredje tvunget på arbejde af Arbejdsretten for at opretholde et nødberedskab.

Relateret indhold
01. december
Sikke en gejst, energi og engagement
12. september
Vi tæller ned: Snart skal 200 akademikere vælge retning for DM
12. december
Ude godt, hjemme slut?
12. december
Militæranalytikers fire kulturanbefalinger: Sådan bliver du klogere på krigens politik
12. december