Statsansatte betaler for tvivlsom BoligJobplan

Kortsigtet og yderst tvivlsom. Sådan lyder en række økonomers dom over regeringens samt S og SF’s BoligJobplan, der skal tilskynde husejere til at droppe sort arbejde og skabe job inden for hjemmeservice og boligforbedringer.

Ifølge Finansministeriets vurdering vil planen øge efterspørgslen efter de fradragsberettigede serviceydelser svarende til 15-20.000 fuldtidsstillinger.

Imidlertid vil langt størstedelen af de 15-20.000 stillinger i realiteten være job, der fortrænges fra én branche til en anden, og dermed ikke være nye job.

Nettogevinsten er ifølge Finansministeriet derimod et øget arbejdsudbud på ca. 1.200 job, der imidlertid afhænger af, om de støtteberettigede boligejere vælger at arbejde mere – som regeringen håber på – i deres faste job frem for at holde fri.

Finansministeriet erkender imidlertid, at der er så stor usikkerhed bag de beregninger, der ligger til grund for planen, at tallene mest af alt er at betragte som et “udvidet regneeksempel”. Usikkerheden fremgår også af bemærkningerne til loven. Her er skønnet, at 12,5 pct. af de danske husstande vil bruge ordningen fuldt ud, et tal, der er inspireret af en tilsvarende svensk ordning, som 7,7 pct. af de svenske husstande benyttede sig af det første år, den svenske ordning løb. Imidlertid er den svenske ordning mere favorabel end den danske, da svenskerne kan fradrage 50.000 kr. mod danskernes 15.000 kr., hvilket måske kunne medføre, at den danske ordning ville blive mindre brugt end den svenske. Finansministeriet forklarer imidlertid det højere danske skøn med, at ordningen herhjemme er præsenteret som en toårig forsøgsordning.

Professor: Ren gave til erhvervslivet
Ifølge professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer er det umuligt at forudsige, hvor meget ordningen kommer til at koste staten.

“Prisen kan blive højere, men den kan også sagtens blive mindre end det, man forudsætter, og dermed er der ikke brug for så meget finansiering til at dække det hul, der opstår”.

Det står dog fast, at partierne bag ordningen har besluttet at knytte en besparelse på 2 mia. kr. i offentlige udgifter sammen med den toårige forsøgsordning, heraf 500 mio. kr. på “en mere effektiv aktiveringsindsats” og 900 mio. kr. på “fokuseret administration i staten”.

Økonomiprofessor ved Syddansk Universitet Christian Sørensen mener, at den reelle hensigt med ordningen er at flytte penge fra den offentlige til den private sektor, og kalder tiltaget kortsigtet “pilleri ude i hjørnerne”.

“Der er ikke noget reelt i det her, som vil sætte Danmark tilbage på vækstsporet. Skulle man ikke hellere tænke langsigtet og fx have gjort noget for de mange unge, der står uden praktikpladser, et tal, der aldrig har været højere?”, spørger han.

Letkøbt finansiering
Professor i nationaløkonomi Bo Sandemann Rasmussen er kritisk over for sparetiltagene i ordningen og peger på, at en af de få måder, det offentlige kan spare på, er via serviceforringelser og ved at fyre ansatte. Han kalder planens krav om “fokuseret administration i staten”, der skal give en budgetbesparelse på 900 mio. kr., for letkøbt.

“Hvis det er muligt at finde pengene via effektiviseringer, så er det da dårlige ledere, der sidder i ministerierne, hvis de ikke for lang tid siden har sørget for at optimere deres administration. Budskabet er, at i dag fungerer tingene ikke ordentligt, og det kommer de så til nu”, siger han. “Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at lave den slags effektiviseringer. Der er jo immervæk nogle opgaver, der skal løses, og så må de jo blive løst dårligere”.

Statsansat: Grimt og fornærmende
Samme holdning har Vibeke Skov Larsen, magister og ansat i Kunststyrelsen under Kulturministeriet.

“De statslige arbejdspladser er i forvejen underlagt årlige generelle besparelser. Siden sidste år har vi sagt farvel til fem kolleger, og vi er skåret ind til benet ressourcemæssigt, samtidig med at vi får flere opgaver at løfte. Så vi skal alle sammen løbe meget, meget hurtigere, end vi allerede gjorde i forvejen”, siger hun.

Hun kalder kravet om “fokuseret administration” fornærmende.

“Det er en rigtig grim retorik, der desavouerer det arbejder der bliver udført af veluddannede statsansatte. For hvordan er det så lige, vi arbejder i forvejen? Besparelsen vil potentielt komme til at koste faste stillinger, altså for at finansiere en forsøgsordning, der skal gå til ting som carporte og havehjælp i en toårig periode. Det er simpelthen at tale til den lavest mulige fællesnævner og en rigtig grim aftale”.

Ifølge Bo Sandemann Rasmussen vil ordningen kun give mening, hvis det rent faktisk lykkes at fjerne noget af det sorte arbejde i de støttede sektorer.

“Man kan være bange for, at ordningen ikke rykker det store. For dem, der i dag får udført sort arbejde, er tilskuddet på 15.000 kr. måske ikke større, end at de forsat vil benytte sig af sort arbejde”.