Reformen er i gang: Farvel til top-up og goddag til flere udenlandske studerende

Erhvervsakademisektoren står over for en større omlægning.
På Zealand kommer reformen af området til at få betydning for stort set alle erhvervs-akademiets uddannelser, fortæller Tobias Høygaard Lindeberg. 

Han tiltrådte som uddannelsesdirektør på Zealand den 1. april 2025 og kom fra en stilling som underdirektør i Tænketanken DEA. 

”Det er en meget gennemgribende reform, og det kommer selvfølgelig til at være en stor omstilling for os som institution. Alligevel ser vi det helt overvejende som positive tiltag, der kan give os og de studerende nye muligheder.”

Reformen indeholder da også flere elementer, som Zealand skal forholde sig til inden for de næste år. Det er planen, at de forskellige tiltag gradvist indfases frem til 2030, hvor reformen skal være endeligt implementeret. 

Helt konkret skal Zealand, i lighed med alle andre erhvervsakademier, forkorte sine uddannelser med en måned, afkorte professionsbacheloruddannelserne med 15 ECTS-point, nedlægge de halvandetårige top-up-uddannelser og årligt oprette 100 ekstra studiepladser til udenlandske studerende. 

Samtidig oprettes der nye overbygningsuddannelser, der dog kræver, at de studerende har holdt en toårig pause inden, og så skaber reformen mulighed for at omlægge en række af de nuværende uddannelser til treårige professionsuddannelser.

En demografisk udfordring 

Reformen lander på et tidspunkt, hvor Zealand allerede mærker en strukturel udfordring i sit optageområde: Der bliver færre og færre unge at rekruttere fra.

Alle seks campusser ligger i Region Sjælland, hvor ungdomsårgangene er på vej ned, og konkurrencen om studerende fra især de større uddannelsesbyer er markant.

”Vi må ikke forklejne den udfordring, vi står over for i forhold til rekruttering af studerende. Det er et vigtigt fokuspunkt for os, som vi hele tiden skal forsøge at optimere på,” fortæller Tobias Høygaard Lindeberg. 

Dog ser han, at Zealand sagtens kan være attraktiv for de studerende, der gerne vil lidt længere væk fra de store, klassiske studiebyer.

”Det er vigtigt for os at holde fast i, at der også er nogle studerende, som bevidst søger væk fra byerne og mod os, fordi vi blandt andet kan tilbyde et mere nært studiemiljø. Men vi har en løbende opgave i at sikre udbuddet af højkvalitetsuddannelser – også uden for byerne.”

Noget tyder da også på, at Zealand er godt på vej med netop dette.

Optagstallet viser nemlig en væsentlig bedre udvikling end forventet. I sommeren 2025 optog Zealand fem procent flere end i 2024.

Internationalt udsyn 

Ét af de elementer, man hos Zealand er særligt begejstret for, er de 100 ekstra pladser, der årligt skal oprettes til udenlandske studerende fra 2027. 

Det er gavnligt for både den indgående og udgående mobilitet blandt Zealands studerende, siger Tobias Høygaard Lindeberg. 

”Vi vil kunne integrere flere Erasmus-studerende i undervisningen herhjemme, og samtidig vil flere af vores egne studerende kunne komme ud i verden på internationale ophold. Begge dele giver dem et unikt internationalt udsyn.”

Selvom der endnu er en del uvished om, præcis hvilke engelsksprogede uddannelser Zealand kommer til at tilbyde, og hvilken betydning det vil få for de undervisere, der skal undervise i fagene, er den nyindsatte uddannelsesdirektør altså fortsat positivt stemt.

”De ekstra studiepladser er et rigtig godt udgangspunkt for en institution af vores størrelse. Vi får en fast base af studerende, som vi kan integrere udvekslingsstuderende i, og det kommer til at give os en helt anden volumen, end vi har lige nu,” siger han og fortsætter: 

”Vi kommer formentlig til at kunne oprette to-tre internationale hold, som også kommer danske studerende til gode.” 

Derudover er Zealands seks campusser en del af Region Sjælland, hvor der er et stigende behov for arbejdskraft – særligt inden for STEM- og it-området. 

”Det behov kan de udenlandske studerende være med til at opfylde,” påpeger Tobias Høygaard Lindeberg.