Bedømmerformand advarer: Retssikkerheden halter

Der er noget galt med systemet. 

Det mener Jan Kiholm, bedømmerformand og mangeårig underviser på erhvervsakademiet Zealand. Den praksis, han oplever omkring lektorbedømmelser, svækker retssikkerheden, mener han. Og det rammer især erhvervsakademierne hårdt.

”Jeg har oplevet, at bedømmerformænd kan blive afgørende for udfaldet – uden at der findes et klart skriftligt spor. Det er problematisk,” siger Jan Kiholm.

Ifølge Zealand-lektoren er der stor forskel på, hvordan bedømmerformænd udfører deres opgave. Nogle nøjes med at sammenfatte medbedømmernes vurderinger i stedet for at skrive en selvstændig bedømmelse. Det betyder, at afgørende beslutninger kan træffes uden gennemsigtighed.

”Hvis en formand kun tilføjer et par sætninger i den samlede bedømmelse, men reelt tipper balancen, så er det ikke betryggende,” siger han.

Forskellige kulturer – samme krav

Praksis har skabt en skævhed mellem professionshøjskoler og erhvervsakademier, som er uholdbar, mener bedømmerformanden fra Zealand.

”Bedømmelsesformen er ens for alle, men faglighederne er vidt forskellige. Professionshøjskolerne har en tradition for refleksion og lange tekster, mens erhvervsakademierne arbejder mere faktabaseret.

”Når ingeniører og datamatikere skal skrive 40 siders refleksion, er det en genre, de aldrig har arbejdet med før. Det rammer dem hårdt,” forklarer Jan Kiholm.

En anden bekymring hos Jan Kiholm er, at der sjældent indhentes supplerende oplysninger, selv når grundlaget er tyndt. Det strider mod forvaltningslovens krav om oplyst grundlag, mener Jan Kiholm. 

Samtidig er der stor usikkerhed om, hvad der tæller som efter- og videreuddannelse, og hvornår en udviklingsopgave er ”god nok”.

”Der er en uofficiel praksis, som sætter barren meget højt – men den står ikke i bekendtgørelsen,” forklarer Jan Kiholm.

Ifølge Jan Kiholm bør der ske tre ting:

1) Bedømmerformænd bør kun bedømme inden for deres eget institutionsområde.

2) Der bør indføres en syvtrins karakterskala i stedet for ”godkendt/ikke godkendt”.

3) Den skriftlige opgave bør suppleres med en mundtlig prøve.

”Det ville give en mere retfærdig bedømmelse – især for tekniske fag. Det er på høje tid,” siger han.

Tal fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen bekræfter, at langt flere adjunkter på erhvervsakademierne end på professionshøjskolerne får deres lektoranmodninger afvist.

Værst er det gået på Erhvervs-akademi Dania, hvor andelen af afviste lektoranmodninger i årene 2019-2023 var oppe på 38 procent, mens hver fjerde fik afvist en lektoranmodning på Erhvervs-akademi Kolding i samme periode. I studieåret 2024/25 fik tilsammen 15 ud af 102 en negativ lektorbedømmelse på erhvervs-akademierne, mens det skete for 24 ud af 207 på professionshøjskolerne.  

Når det ser sværest ud for adjunkterne på erhvervsakademierne, skyldes det ikke processen omkring lektorbedømmelserne. Det siger Lisbeth Lunde Frederiksen, der er formand for korpset af lektorbedømmerformænd.

Det handler snarere om, at man fortsat på nogle få erhvervsakademier ikke har fået skabt en stærk nok kultur omkring vejledning og undervisning af adjunkterne, der skal igennem forløbet, siger hun.

”At kunne reflektere over sin pædagogiske og didaktiske praksis skal enhver, der underviser, være i stand til, og det skal adjunkter på erhvervsakademierne klædes på til af deres arbejdsplads,” siger Lisbeth Lunde Frederiksen.

Talspersonen for korpset af lektorbedømmerformænd giver til gengæld Jan Kiholm ret i, at refleksionen ikke nødvendigvis skal være i skriftlig form:

”Det kan være lige så fint at gøre som i gymnasierne, hvor man som bedømmer følger undervisningen og følger op med en samtale. Det væsentlige for mig er, at refleksionen bliver ved med at indgå som en vigtig del af bedømmelsen.”