Rigsrevisionen med alvorlig kritik: Regning for udskældt it-system blev endnu dyrere end først oplyst

Uddannelses- og Forskningsministeriet har fået en helt særlig plads i Rigsrevisionens beretning om statens finanser for 2024.

Ministeriet er det eneste, der har sit eget kapitel – og det skyldes udviklingen af det studieadministrative it-system Esas.

Rigsrevisionen retter en alvorlig kritik mod ministeriets mangelfulde styring af projektet, som både førte til en voldsom fordyrelse og en forsinkelse på tre år og tre måneder.

Forsinkelsen har i stor stil belastet de administrative medarbejdere på de 21 professionshøjskoler og erhvervsakademier, som skal implementere it-Systemet. I juni-nummeret af DM Professionshøjskoler beskrev tillidsrepræsentant på Københavns Professionshøjskole Henrik Tarp blandt andet, hvordan den langtrukne overgang til Esas førte til stress-sygemeldinger blandt medarbejderne.

Budgetoverskridelsen er imidlertid langt større, end ministeriet hidtil har oplyst. I første omgang medregnede man ikke de ekstra omkostninger til implementeringen af det forsinkede system, og man opgjorde heller ikke tabet af institutionernes effektiviseringsgevinst i de år, hvor de måtte padle.

Derfor løber budgetoverskridelsen op i 160 millioner kroner og ikke i 90 millioner, som ministeriet først meldte ud.

En ubehagelig ære

Kritikken fra Rigsrevisorerne er markant og alvorlig. Det siger økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet:

“Det sker med års mellemrum, at ét projekt bliver fremhævet på den måde i en årsberetning, der gennemgår et samlet statsregnskab på cirka 1000 milliarder kroner, så det er en ubehagelig ære.  En budgetoverskridelse på 64 procent vidner da også om en usædvanligt dårlig forberedelse og styring i Uddannelses- og Forskningsministeriet,” siger Per Nikolaj Bukh.

Det er langt fra givet, at de 21 professionshøjskoler og erhvervsakademier vil blive kompenseret for deres økonomiske tab, selv om det er højere end hidtil antaget, forklarer økonomiprofessoren:

“Løbet er jo ligesom kørt, og de har ingen krav på at få pengene tilbage. Så skal Folketinget tage statsrevisorernes kritik op med ministeren”, siger økonomiprofessoren fra Aalborg.

Tommy Dalegaard Madsen, der er forperson for DM’s undervisere på professionshøjskoler og erhvervsakademier, finder det yderst kritisabelt, at en kuldsejlet projektstyring i Uddannelses- og Forskningsministeriet er endt med en kæmpe ekstraregning til uddannelsesinstitutionerne.

“Vi er nødt til at tage penge fra vores uddannelser til at betale for, at ministeriet ikke har løftet sin opgave forsvarligt. Det er udover al rimelighed, når så mange administrative medarbejdere samtidig har lidt under et dårligt arbejdsmiljø på grund af forsinkelserne og problemer med implementeringen af Esas,” påpeger Tommy Dalegaard Madsen.

Uddannelserne bør som minimum kompenseres for deres tab på Esas, mener undervisernes formand.

“Rigsrevisorernes kritik er utvetydig, og jeg håber da, at ministeren læser rapporten og når til samme konklusion,” siger Tommy Dalegaard Madsen.

Akademikerbladet har bedt Uddannelses- og Forskningsminister Christian Egelund (M) om at forhold sig til Rigsrevisionens kritik af ministeriets metode for budget-opgørelse. Det gør hun ikke direkte i det skriftlige svar, som bladet har modtaget. Men ministeren tager kritikken fra statsrevisorerne alvorligt, skriver hun:

“Forløbet vidner om, at processerne omkring styring af it-projekter i ministeriet tidligere har været mangelfulde. Dette er tidligere blevet påpeget af Statsrevisorerne, og det kan jeg endnu en gang kun beklage.”

Christina Egelund svarer heller ikke direkte på, om hun mener, at uddannelsesinstitutionerne bør kompenseres for det tab, udviklingen af Esas har medført.

“Men jeg kan oplyse, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har ydet et ekstraordinært bidrag til Esas-området i 2022, 2023 og 2024 for at reducere institutionernes merudgifter som følge af forsinkelserne,” skriver Christina Egelund.