De har brugt to år på at afvikle 3.900 internationale studiepladser. Nu får de 400 tilbage

Det er kun to år siden, at Dania og de øvrige erhvervsakademier og professionshøjskoler måtte sige farvel til næsten 4.000 internationale studiepladser.

Det skete som led i en politisk aftale fra 2021, der blev indgået for at lægge et 450 millioner kroners loft over SU-udgiften til EU-studerende.

Men med reformudspillet ‘Forberedt på fremtiden’ vil regeringen igen åbne op for flere internationale studerende på de korte og mellemlange, videregående uddannelser. Den del af udspillet møder bred opbakning hos Folketingets partier.

Regeringen lægger blandt andet op til, at 400 internationale studiepladser skal genetableres – særligt på de såkaldte STEM-uddannelser uden for de store byer.

Erhvervsakademi Dania, der driver syv campusser med 2.000 studerende på korte og mellemlange uddannelser i det midtjyske, er en af de uddannelsesinstitutioner, der siden aftalen fra 2021 har været i gang med at udfase fem engelsksprogede uddannelser.

Det har medført omrokering af medarbejdere og arbejdsopgaver, men indtil nu ingen afskedigelser, så Dania har fortsat kompetencerne og kapaciteten til at køre internationale engelsksprogede hold.

“Vi er klar og kan sætte i gang, så snart vi får grønt lys,” siger Lise Bøgild-Jakobsen, der er chef for vejledning, karriere og internationale relationer på Dania.

En fejl at fjerne top-up

Det er ikke kun ledelsen, der er klar.

“Vi vil rulle den røde løber ud i Viborg, hvis vi får lov til at optage flere studerende udefra. En større volumen vil sikre et mere inspirerende studiemiljø, der samtidig giver en dybere forståelse af det internationale arbejdsmarked,” siger Lotte Soelberg Kronbæk.

Hun er lektor på overbygningsuddannelsen i dataanalyse på Danias campus i Viborg og AC-tillidsrepræsentant og næstformand i erhvervs-akademiets samarbejdsudvalg.

Da antallet af internationale studerende var på sit højeste, var der knap 400 i Dania, cirka ligeligt fordelt mellem Campus Randers og Campus Viborg. I Viborg har de engelsksprogede uddannelser længe udgjort cirka halvdelen af de studerende. Men siden 2021 har Lotte Soelberg Kronbæk sagt farvel til godt halvdelen af sine kolleger.

“Det vil være en kæmpe gevinst også for undervisernes fagmiljø, hvis reformen giver os nye kolleger,” siger lektoren.

Når hun kigger på den reformskitse, som p.t. ligger på bordet, er hendes største bekymring regeringens planer om at nedlægge de såkaldte top-up-uddannelser.

“Jeg kan frygte, at mange af vores studerende vil søge mod de større byer for at tage en professionsbachelor, hvis volumen af KVU-studerende (korte videregående uddannelser) begrænser vores mulighed for at udbyde bacheloruddannelser, der er økonomisk bæredygtige,” siger Lotte Soelberg Kronbæk.

De deltager i foreningslivet

Det er ikke kun uddannelsesmiljøerne, der står til at høste en gevinst, hvis de internationale studerende vender tilbage. Det påpeger Danias chef for vejledning, karriere og internationale relationer Lise Bøgild-Jakobsen.

“Det er ikke uvæsentligt, at internationale studerende også bidrager positivt til lokalmiljøet, hvor de bor, køber ind, har studiejob og deltager i foreningslivet," siger hun.

Derudover er behovet for kvalificeret arbejdskraft på det lokale arbejdsmarked markant.

“De små og mellemstore virksomheder i det øst- og midtjyske mangler både it-folk og datamatikere, men også medarbejdere inden for eksempelvis turistbranchen,” siger Lise Bøgild-Jakobsen.

Dania har mange års erfaring med at sluse internationale studerende ind på det danske arbejdsmarked og ved, præcis hvad de unge skal bruge for at blive godt integreret.

“Vi tilbyder skemalagt danskundervisning, introducerer dem til foreningsliv, dansk kultur og til dét at bo og leve i Danmark – ligesom vi hjælper dem med at opbygge netværk, for eksempel igennem praktikophold,” fortæller Lise Bøgild-Jakobsen.

2021-aftalen gik for hårdt til værks

Underdirektør i Dansk Industri Mikkel Haarder mener, at der skal flere internationale studerende ind, end reformudspillet lægger op til.

“Vi skal på sigt op på niveauet fra før 2021, fraregnet pladser på de uddannelser, der med god grund blev nedlagt på grund af høj arbejdsløshed,” siger Mikkel Haarder.

Fra Dansk Industri er der stor ros til regeringen for at tage det første skridt væk fra 2021-aftalen, der efter Mikkel Haarders vurdering gik alt for hårdt til værks.

“Det er bedre sent end aldrig med en genopretning. Der er god grund til at gøre kagen større ved at tiltrække udenlandske studerende. Lige nu er vi tæt på en situation, hvor vi risikerer at skulle vælge mellem at uddanne til enten det offentlige eller private arbejdsmarked,” siger han.

Dansk Industris egne regnestykker viser, at udgiften til SU tjener sig hjem og mere til, hvis de unge bliver sluset godt ind på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.

“Og vi har gode kort på hånden, for Danmark er et attraktivt land at bo i og få børn i for mange,” siger Mikkel Haarder.

Studiepladser kobles til fagligt miljø

I København måtte erhvervsakademiet KEA i 2022 nedlægge 700 internationale studiepladser. Af de 700 studerende havde 300 dansk statsborgerskab, men valgte en engelsksproget uddannelse til.

Som formand for rektorkollegiet i interesseorganisationen Danske Erhvervsakademier er Steen E. Kildesgaard glad på sektorens vegne over, at 400 nye internationale studiepladser sandsynligvis bliver en del af den kommende aftale.

“Vi kigger ind i faldende ungdomsårgange, og mange brancher og erhverv kommer til at mangle dimittender. Kun ved at hente flere internationale studerende hertil kan vi få nogle nye ind i ligningen, så signalet om en øget internationalisering er virkelig vigtigt,” siger Steen E. Kildesgaard.

Som rektor for KEA i København håber han også, at regeringen hurtigt vil se behovet for at skrue endnu mere op, så hovedstaden og de andre store byer også bliver en del af oprustningsplanen.

“Studiepladserne skal kobles op på et stærkt fagligt miljø, ellers bliver de aldrig en succes. Vi har meldt ud, at danske erhvervsakademier er klar til at bidrage til, at der etableres op imod 1.200 pladser, for eksempel på uddannelser til bygningskonstruktør, datamatiker og webudvikler, hvor der også er gode beskæftigelsesmuligheder. Men det skal gerne ske hurtigt, og før vi helt har udfaset alle medarbejdere, der underviser på de internationale uddannelser,” siger Steen E. Kildes-gaard.