Skives borgmester jubler, men ekspert advarer mod særbevillinger

Da VIA University College i april lagde op til at lukke for læreruddannelserne i Nr. Nissum og Skive, handlede det ganske enkelt om, at der var for få ansøgere til uddannelsen, forklarede VIA’s daværende rektor, Harald Mikkelsen.  

“Beslutningen er trist, men desværre også nødvendig, for en god læreruddannelse kræver en kritisk masse af studerende. Ellers kan vi ikke tilbyde fagligt robuste fællesskaber, inspirerende studiemiljøer og et tilstrækkeligt bredt udbud af fag og linjer,” lød det.  

Men beslutningen om at samle de vestjyske læreruddannelser i Holstebro vakte hurtigt opsigt på allerhøjeste politiske niveau.  

“Det giver måske mening ud fra en lidt kold analyse af, hvad der er økonomisk og fagligt bæredygtigt. Men for sammenhængskraften i vores samfund er det en forkert analyse,” sagde statsministeren fra Folketingets talerstol nogle uger senere.

Hun fortalte, at regeringen derfor ville gå i dialog med VIA for at finde en løsning. En måneds tid senere indgik Uddannelses- og Forskningsministeriet så en treårig aftale med VIA, der får et særligt tilskud på seks millioner kroner om året. Betingelsen er, at der opretholdes et selvstændigt udbud af læreruddannelsen i Skive. 

Anderledes ser det ud i Nr. Nissum, hvor den fysiske læreruddannelse lukker for optag med effekt fra denne sommer. Her har Mette Frederiksen ikke sat penge af til mere. 

Borgmester: Bliver ikke bedre

“Jeg kunne ikke ønske mig det bedre, end at det kom helt op på det niveau,” fortæller Skives Venstre-borgmester, Peder Christian Kirkegaard, om Mette Frederiksens indblanding.

Han sidder selv i VIA’s bestyrelse, men understreger, at han udtaler sig som borgmester. Og i den rolle lægger han ikke skjul på, at han var stærkt uenig i beslutningen om at lukke uddannelsen.

“At foreslå den lukning var for mig at se en direkte kollisionskurs med det, som regeringen og mange af Folketingets partier havde meldt ud i forhold til at beholde erhvervs- og professionsuddannelserne uden for de større byer. Og det er en holdning, de har af en grund, for det er afgørende for mulighederne i de mindre byer, og det giver plads til nogle studerende, der ikke ville søge uddannelsen i en større by,” siger Peder Christian Kirkegaard.

Da det blev klart, at VIA planlagde at lukke uddannelsen, lobbyede borgmesteren derfor aktivt blandt Folketingets partier og hos regeringen for at holde den i live.  

“Jeg fik heldigvis også fornemmelsen af, at det her var noget, som mange ville se nærmere på. Og så er det selvfølgelig prikken over i’et, at også statsministeren stemplede ind med sin bemærkning i Folketingssalen,” siger han.

Ikke fornuftigt

Spørger man Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, er den slags særbevillinger problematiske. Han understreger, at det er inden for reglerne, og at man ofte ser dem i forbindelse med finanslove.  

“Men som udgangspunkt er det ikke fornuftigt, at Christiansborg – uanset om det er Folketinget eller regeringen – blander sig i enkeltsager på den måde. Det skal helst være sådan, at den enkelte organisation på en god armslængdeafstand af politikerne selv sørger for at tilrettelægge sine aktiviteter, så pengene passer.”

En enkeltsagsbehandling fra politikerne bliver hurtigt til en konstant kamp om, hvem der er bedst til at præsentere, hvad de skal bruge. Det ville være mere fornuftigt at have nogle generelle, overordnede principper for fordelingerne, mener han.

“Og når pengene ikke nødvendigvis er begrundet i klare og effektive kriterier, men om hvem der er bedst til at råbe højest, risikerer vi, at kronerne bliver brugt uhensigtsmæssigt.”

Sagen afspejler et bredere problem – nemlig at politikerne ønsker flere spredte uddannelser, men ikke har sat fast finansiering af til det, vurderer Bent Greve.

“Man kan ikke opretholde uddannelser i de mindre byer, medmindre taxameteret eller grundbevillingen bliver højere. Men politikerne har ikke villet betale systematisk for det ønske. I stedet for at lave en generel model, går de så ind i sådan en enkeltsag, hvor der er nogen, der argumenterer godt for sin sag.”  

Skives borgmester, Peder Christian Kirkegaard, medgiver, at modellen med en særbevilling ikke er optimal.  

“Jeg så hellere, at der kom langsigtede løsninger for en øget finansiering til mindre uddannelser i provinsen. Men vi stod virkelig med et tidsproblem. For vi havde brug for at redde uddannelsen, inden der skulle søges om optag i juli.”

Tilfredsstillende løsning

VIA’s bestyrelsesformand, Per B. Christensen, har ikke haft mulighed for at stille op til interview. VIA refererer i stedet til den udtalelse, han kom med i forbindelse med aftalen, hvor han kaldte det ’en tilfredsstillende løsning’, selvom bestyrelsens foretrukne beslutning oprindeligt var en anden.

“Det er ingen hemmelighed, at både direktionen og bestyrelsen havde et ønske om at samle uddannelserne i Holstebro for herigennem at styrke holdene og undervisningskvaliteten samlet set. Men vi har måttet konstatere, at der er stor politisk modstand mod den beslutning, og det er med den erkendelse, at vi har forholdt os til det alternativ, der nu ligger foran os,” udtalte han dengang i en pressemeddelelse. 
Tilbage i Skive er Peder Christian Kirkegaard glad for sagens udfald.  

“Det betyder virkelig noget i sådan et lokalområde. I dag bliver stort set alle børnene i kommunen undervist af fagpersoner, men hvis man ser på de områder, hvor man har lukket læreruddannelser de senere år, ser det helt anderledes ud.”

Nu håber han, at der kan findes en permanent løsning efter de tre år. 

“Men det kræver selvfølgelig en økonomisk opbakning fra central hånd.”