Vi er de legitime og kompetente stemmer, der skal forme fremtiden for AI i uddannelsessektoren

Kunstig intelligens (AI) er en af de mest banebrydende teknologier i det 21. århundrede. Den har potentialet til at forbedre mange aspekter af vores liv: Fra sundhed til transport, fra underholdning til miljø. Men AI har også en markant indflydelse på uddannelsessektoren – en sektor, som har et stort medansvar for at forme fremtiden.

Hvordan kan vi sikre, at AI bliver brugt på en måde, der fremmer kvalitet og inklusion i uddannelse, mens vi samtidig beskytter de etiske, sociale og professionelle værdier, der er grundlaget for uddannelsessystemet?

AI er ikke kun et værktøj, der kan hjælpe med at automatisere visse opgaver eller processer. Det er også en måde at tænke på, at løse problemer, at skabe ny viden og at interagere med verden på. AI er baseret på algoritmer, der kan analysere store mængder data, forstå dem og sætte dem sammen på nye måder.

Derfor kan AI være en kraftfuld allieret for undervisere og studerende, der ønsker at forbedre læreprocesser og undervisning. Diverse læringsplatforme har for eksempel vist os, at de kan fremme samarbejdsprocesser og kollektive læringsforløb ved at understøtte gruppekommunikation, deling af viden og refleksion blandt studerende og undervisere.

AI kan desuden i form af en chatbot fungere som en læsemakker for studerende, der læser tekster alene og har brug for en interaktion med en ‘makker’, der stiller spørgsmål, giver feedback, forklarer begreber og giver tips til videre læsning.

Men AI er ikke uden udfordringer og risici. AI er skabt af mennesker med deres forudindtagede holdninger, værdier og interesser. Og AI er derfor ikke neutral eller objektiv, men kan afspejle og forstærke de eksisterende uligheder og magtstrukturer i samfundet.

AI kan også have mulige negative konsekvenser for privatlivet, sikkerheden og autonomien af studerende og undervisere, hvis data bliver indsamlet, lagret og brugt uden vores samtykke, viden eller kontrol.

AI påvirker på godt og ondt allerede undervisernes arbejdsvilkår, idet vores rolle, ansvar og kompetencer udfordres af AI-systemer. For eksempel har AI understøttet en standardisering af evaluering og kvalitetssikring af uddannelse, som har ændret fokus fra det kontekstafhængige i læreprocesser og uddannelse til det abstrakte, testbare og resultater.

Derfor kan AI skade kvaliteten og meningen med uddannelse, hvis den reducerer læringsprocessen til en mekanisk eller instrumentel aktivitet, der ignorerer de sociale, emotionelle og kulturelle dimensioner af uddannelse.

AI er ikke en given eller uundgåelig realitet, men et valg og et ansvar. Vi skal være i stand til at forstå, hvordan AI fungerer, hvilke formål den tjener, og hvilke konsekvenser den har.

Det er derfor afgørende, at vi undervisere og fagforeninger har en stærk og aktiv rolle i udformningen af fremtidens uddannelser. Vi er de legitime og kompetente stemmer, der skal forme fremtiden for AI i uddannelsessektoren.

På den ene side skal vi i samarbejde sikre, at AI respekterer de fagprofessionelle spørgsmål og arbejdsvilkårene for undervisere og studerende. På den anden side skal vi også informere, uddanne og støtte hinanden i at håndtere AI på en etisk og ansvarlig, men også kreativ måde.

AI er både en mulighed og en udfordring for uddannelsessektoren. Det er op til os uddannelsesaktører at afgøre, hvordan vi vil bruge den, og hvilken slags uddannelse vi vil have.

Vi skal ikke lade os styre af AI, men bruge den som et redskab til at fremme vores visioner og værdier for uddannelse.