Advokat: “De fleste oplysninger må arbejdsgiveren indsamle uden samtykke”

Hvad regulerer arbejdsgivernes brug af medarbejderdata?
“I offentlige institutioner gælder databeskyttelsesretten (GDPR, redaktionen), der sætter rammerne for, hvad man må som arbejdsgiver. Ved siden af GDPR gælder også ansættelsesretlige regler om kontrolforanstaltninger, som regulerer, hvilke data en arbejdsgiver må anvende til at kontrollere medarbejdernes arbejde. Det kan for eksempel være videoovervågning."

Hvad må en arbejdsgiver registrere?
“Det afhænger af, hvad formålet er, og derfor er det vigtigt, at man kender det. I GDPR er en masse dokumentationsregler, som grundlæggende handler om, at arbejdsgiveren skal tænke sig godt om og kunne dokumentere, hvilke oplysninger arbejdsgiveren indsamler og videregiver og hvorfor. Derudover skal arbejdsgiveren også overholde de grundlæggende principper om transparens, rimelighed og dataminimering.”

Hvilke rettigheder har man som ansat?
“De fleste kender privatlivspolitikker, som er en del af oplysningspligten, arbejdsgiveren skal opfylde. Som medarbejder har man også ret til indsigt og aktindsigt, når det er i offentlige institutioner. Det betyder, at man har ret til at se, hvilke oplysninger de har om en, så man for eksempel har mulighed for at gøre indsigelser mod behandlingen, få oplysninger berigtiget eller anmode om at begrænse brugen af data.”

Hvilket data kan arbejdsgiveren behandle, uden at man giver sit samtykke?
“Man blander tit samtykke og retten til at modtage oplysninger sammen, men de skal skilles ad. Folk tror, at de har krav på at give samtykke og bestemme over deres oplysninger, men det er en sandhed med meget store modifikationer på arbejdsmarkedet. De fleste oplysninger må arbejdsgiveren indsamle uden samtykke. Arbejdsgiver skal for eksempel ikke hente samtykke for at videregive dine oplysninger til ATP eller skattemyndighederne. Det er derfor, arbejdsgiveren har oplysningspligten. Ikke dermed sagt, at man får ret, hvis man gør det. Du kan ikke bare sige til din arbejdsgiver, at du ikke vil have, at de giver dit CPR-nummer til Skat, fordi du ikke gider betale skat.”

De typiske programmer, underviserne overvåges med, er Office, Outlook, deres browserhistorik og den slags oplysninger. Kan man gøre indsigelse mod det?
“Det afhænger af professionshøjskolernes behandlingshjemmel. De må gerne bruge oplysninger, der er relevante for, at du kan løfte opgaven, men ikke i et omfang, der går ud over den opgave, skolen skal løse. Man kan nok ikke afslå at bruge Word, Outlook og sådan nogle almindelige arbejdsredskaber. Men der kommer et tidspunkt, hvor man vil sige, at et program og dets digitale aftryk ikke er et arbejdsredskab længere.”

Hvad skal arbejdsgiveren overveje, inden man implementerer nye værktøjer?
“En ting er det juridiske, men lige så vigtigt er det at tænke over, hvordan det påvirker arbejdsmiljøet i bredere forstand og tilliden mellem arbejdsgiver og medarbejder. Man bør derfor tænke over, hvordan de digitale redskaber bliver til på arbejdspladsen. Sker det i dialog med medarbejderne, så de får en forståelse for, hvorfor de nye redskaber indføres, så det ikke bare virker som en overvågningsteknologi?”

Hvad kan man som arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant gøre, hvis man vil have et overblik over, hvilke data der indsamles, og om det er proportionelt?
“Man starter med at kigge i sin privatlivspolitik, som gælder for medarbejdere, og har man ikke sådan en, skal arbejdsgiveren få udarbejdet den. Der burde arbejdsmiljørepræsentanten eller tillidsrepræsentanten få en forståelse af, hvordan dataene behandles. Så jeg vil da opfordre til, at man spørger ledelsen og går i dialog om det.”