Studerende: Hjemmearbejde kan være porten til udnyttelse

Det har været så dejlig let.

Forelæsning på Zoom kl. 10, arbejde kl. 12, Skype med studiegruppen kl. 13.

Alt sammen uden at forlade studieboligens vante rammer, eller være iklædt andet end et par joggingbukser og en pæn skjorte for den digitale anstændigheds skyld.

Nu er hverdagen lige så stille på vej tilbage, og mange spørger derfor sig selv: Hvad kan vi lære af corona?

For mange, arbejdsgivere såvel som lønmodtagere, står hjemmearbejdets fleksibilitet højt på ønskelisten. Særligt for os studerende, hvor hverdagen i forvejen kan være kaotisk med få og spredte undervisningstimer, er ideen tillokkende.

Men der er en skyggeside til medaljen. En skyggeside, som rammer alle hvis privatliv og arbejdsliv blandes sammen, og som kan være endnu sværere at navigere i som studiejobber: balancen mellem fritid og arbejde.

Der er mange risici ved det fleksible arbejdsmarked

Work-life balance har inden for visse brancher været et buzzword i flere år, men med udsigten til arbejdslivet post-Corona er det mere end nogensinde før også blevet relevant for os studerende. For lige så mange fordele og glæder det fleksible arbejdsmarked giver, lige så mange risici er der også. Lad mig i denne omgang blot fremhæve én: udnyttelse.

Udnyttelse lyder voldsomt. Det lugter langt væk af en korrupt chef, som gør alt, hvad han eller hun kan for at presse flest mulige penge ud af sine ansatte, alt imens man står tilbage som en mærkelig form for nutidig slave.

Selv hvis din chef hører til blandt de mest forstående, og du aldrig kunne forestille dig ham eller hende være sådan, er faren stadig reel, for du kan blive udnyttet uden nogen af jer, er klar over det.

For hvor mange mails skal du svare på, før dine lønnede timer er brugt op, og du pludselig kører på interessebasis? Og er lønnen den samme, uanset om du arbejder en tirsdag formiddag eller søndag aften?

Det fleksible arbejdsmarked sætter store krav til den enkelte og her tænkes ikke bare på selvdisciplin. Det kræver, at man konstant er opmærksom på, hvor meget tid man bruger på ens forskellige opgaver. Og selv der kan det være svært.

For at ringe til chefen og bede om løn for det overarbejde, man har lagt, er angstprovokerende – særligt når man ”bare” er studerende. Der står hundrede andre studerende klar til at tage over for dig, og erhvervserfaringen er – får vi jo konstant at vide – altafgørende for ens fremtid. Hvorfor så fremstå besværlig?

Bekymringen om fremtiden og det evindelige CV-pres kan hurtigt lægge en dæmper på trangen til at snakke løn eller en måske tiltagende følelse af stress.

Det betyder selvfølgelig ikke, at det fleksible arbejdsmarked - med alle de fordele det indeholder - skal undgås. Men det stiller større krav til lederes ansvarlighed overfor deres studieansatte, hvis vi skal undgå et endnu mere ulige arbejdsmarked, og det fordrer en ny varsomhed blandt os studerende selv. Der skal være plads til diskussioner om ens arbejdsforhold på en åben måde, imens vi studerende skal have både modet og værktøjerne til at rejse dem

Som digitale indfødte har vi alle mulighederne for at tilpasse arbejdsmarkedet til vores liv. Vi skal blot undgå, at det i stedet er arbejdsmarkedet, som tilpasser os.