Politikerlede fri os fra generaliseringer
Det er en falliterklæring, hvis også de veluddannede vender ryggen til politik, skriver debattøren Erik Smidt.
I Magisterbladet nr. 3/2019 er der sat fokus på såkaldt politikerlede. Politikerne er nogle, man kan have mistillid til. Ikke bestemte politikere, men politikerne. Men hvis man ikke kan se forskel på Morten Østergaard, Inger Støjberg, Pia Kjærsgaard og Pelle Dragsted, skulle man være gået til Louis Nielsen.
Gad vide, om ikke også nogen af dem også læser bøger. Fremsæt gerne konkret kritik af bestemte folketingsmedlemmer eller andre politisk valgte, men lad os blive fri for generaliseringer. Og det er ikke de valgtes eller mediernes ansvar, at vi er mange, der ikke orker at være med. Et medlem af DM følger ikke længere med i politik, fordi det negative dræner ham for energi, men siger også: Hvis vi vil se reel forandring, må vi selv tage affære.
Ja, netop, tag hørebøfferne af, kom og vær med, og del din positivitet. Det er en falliterklæring, hvis også de veluddannede vender ryggen til. Der bliver ofte talt om “vælgere” og “politikere”, som om der er tale om mennesker fra forskellige planeter. Men vi kan ikke gå ind i og ud af politik. Vi står lige midti. Nogle vil gerne vælges, og nogle bliver det, og hvis ikke vi er tilfredse med de valgtes indsats, må vi sige det til dem, vælge nogle andre eller selv gøre noget ved det.
Hvis jeg henvender mig til et folketingsmedlem, en europaparlamentariker, et regionsrådsmedlem eller et byrådsmedlem og siger: Jeg har stemt på dig af de og de grunde, hvad har du gjort ved det? er jeg overbevist om, at jeg i langt de fleste tilfælde vil få et svar. Så må jeg bedømme svarets kvalitet, og er det ikke tilfredsstillende, må jeg gøre noget ved det. Og hvis ikke jeg selv vil gøre mere, må jeg erkende, at jeg har overladt scenen til Inger Støjberg og Martin Henriksen.