Blog: Nye studerende møder op til udsultede uddannelser. Det er på høje tid at øge kvaliteten.

De videregående uddannelser har i de seneste år været udsat for massive besparelser.

Alene i perioden 2015 til 2018 er antallet af statsansatte årsværk indenfor undervisning og grundforskning faldet med 3.100. Dette skyldes især omprioriteringsbidraget, som har betydet, at uddannelsessektoren hvert år har skullet spare to procent.

Konsekvenserne for ansatte og studerende er til at se og føle på. Den seneste tid har vi været vidner til massefyringer på flere universiteter som følge af sparerunder. Der er altså færre ansatte, men vi bliver kun flere studerende. Når der er færre undervisere pr. studerende, så betyder det, at det bliver sværere for os studerende at få kontakt til vores undervisere, at undervisningshold slås sammen og undervisningstimer bespares, at flere undervisningstimer overtages af ældre studerende, og at mængden af feedback er på kraftigt tilbagetog.

Vi studerende er i høj grad overladt til os selv, selvstudie fylder uforholdsvis meget, og mindre undervisning er forskningsbaseret.

Historien er selvfølgelig ikke den samme for alle studerende, og man kan ikke skære uddannelsessektoren over en kam. Men for særligt humaniora og samfundsvidenskab, som også har været truet af at få fjernet taxameterloftet, har det alvorlige konsekvenser. Og uanset hvor man befinder sig i uddannelsesverdenen, så er der ikke tvivl om, at disse besparelser betyder, at kvaliteten falder på uddannelserne.

Den 1. september starter de 65.714 nye studerende, og vi skylder dem muligheden for at få en kvalitetsuddannelse. Det er fremragende, at så mange unge mennesker ønsker at tage en videregående uddannelse, men når de starter til september, møder de op til et udsultet uddannelsessystem.

Der kom mange løfter i valgkampen fra flere politiske sider om afskaffelse af omprioriteringsbidraget, af uddannelsesloftet og af fremdriftsreformen samt at videreføre det forøgede taxameterløft af de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Det er politiske løfter, som vi studerende ser frem til at få udløst.

Nu skal der handles, men det er ikke nok blot af afskaffe besparelser og barrierer. Der skal også investeres, hvis økonomien skal genoprettes i uddannelsessektoren. Hvis de påførte skader på økonomien og på kvaliteten skal genoprettes, kræver det, at de omprioriterede midler tilbageføres til sektoren.

I virkeligheden er det helt hul i hovedet, hvis vi som samfund ikke investerer i uddannelse, for det er en investering, der betaler sig både for den enkelte studerende og for hele samfundet. Rapporten om bedre universitetsuddannelser konkluderede sidste år, at samfundet får et afkast på intet mindre end fire millioner kroner for hver færdiguddannet kandidat. De samfundsøkonomiske gevinster er altså større end de omkostninger, vi har ved at uddanne en person. Hvis ikke det taler for investering, så ved jeg ikke, hvad gør.

Der er altså masser af gode grunde for politikerne til at investere i uddannelse. Både fordi det bidrager til vækst og velstand i samfundet, men altså også fordi, det stiller den enkelte bedre.

Lad os derfor hæve ambitionsniveauet og droppe fortællingen om, at der ikke er råd. Lad os investere i uddannelse og sætte kvalitet øverst på dagsordenen. Det skylder I os studerende – både de nye og de gamle. Der skal fjernes barrierer, der skal fokus på læring frem for fremdrift og der skal finansiering til, hvis vi skal have kvaliteten tilbage i det danske uddannelsessystem.