Dansk Magisterforening

Hvorfra ved konsulenten, hvor mange millioner du kan spare på AI?

Line Karkov er medlem af fagforeningen DM, hvor hun også arbejder som IT-konsulent. Indlægget her er skrevet som medlem.

Line Karkov
Del artikel:

IT-konsulent Line Karkov stiller spørgsmålstegn ved, hvor troværdig beregningen kan være, når en konsulent ringer og påstår, at du og din arbejdsgiver kan spare millioner på at bruge kunstig intelligens – uden at kende særlig meget til virksomheden.

For tiden får jeg i min indboks på arbejdsmailen en del tilbud om webinarer om Microsofts nye produkt Copilot M365 fra forskellige leverandører af IT-løsninger. Copilot M365 giver mulighed for at bruge Open AI’s large language model i Office, Outlook og Teams.

Det er skidesmart og nyttigt, siger alle konsulenterne. Ja, men jeg spørger mig selv, om det nu også er lige vigtigt for alle?

På de her webinarer får man vist, hvor hurtigt man kan lave en Powerpoint om hvilket som helst emne. Det vil konsulenterne – for 1.100 kr. i timen eksl. moms, udover licensomkostninger til softwaren – rigtigt gerne hjælpe os med også at kunne.

Jeg kan godt se, at det for et konsulentfirma er vigtigt at kunne lave gode præsentationer, da de er en vigtig del af det indtryk, som kunder får af dem. Jo mindre tid de bruger på at lave Powerpoints, jo mere tid kan de bruge på kundemøder.

For at kunne vurdere hvor mange penge, der kan spares, så er man nødt til på et relativt detaljeret niveau at vide, hvilke data organisationen har

Line Karkov

Jeg er medarbejder, såvel som medlem i DM, der er en fagforening, ikke et konsulentfirma. Vi laver også en pæn mængde Powerpoint-præsentationer, og jeg vil umiddelbart tro (uden at have noget som helst at have det i), at 70-80 procent af de slides, der bliver produceret bruges internt. Vil AI-genererede Powerpoints forbedre medlemsservicen? Det er der ingen konsulenter, der kan vurdere. Det kan kun DM selv.

I det lidt større perspektiv fortæller mange store konsulenthuse om, hvor mange millioner der kan spares særligt i de offentlige, men også private virksomheder, hvis bare man bruger nok kunstig intelligens.

Som bekendt er al kunstig intelligens baseret på data, struktureret såvel som ustruktureret. For at kunne vurdere hvor mange penge, der kan spares, så er man nødt til på et relativt detaljeret niveau at vide, hvilke data organisationen har, hvilken kvalitet de data har, og hvor de er opbevaret.

Det overgår min forstand, hvordan de store konsulenthuse har den indsigt

Line Karkov

Så skal man lave man et design for, hvilke data man skal bruge, hvilken kvalitet de skal have, og hvor de skal opbevares. Dernæst skal man lave en plan for, hvordan man kommer fra A til B og udregne en pris for det.

Man skal også vide, hvilke kompetencer det kræver for at holde løsningerne baseret på kunstig intelligens vedlige og have en plan for, hvordan det skal tages i brug. Det har også en pris. Når man har trukket de udgifter fra det beløb, der kan spares, så har man det reelle billede af, hvor mange penge der kan spares.

Det overgår min forstand, hvordan de store konsulenthuse har den indsigt, der skal til for at lave et seriøst bud på besparelser, som kan opnås ved kunstig intelligens. Det, som virksomhederne har brug for, er medarbejdere og ledelse, som kender deres forretning (offentlig eller privat), og som har en idé om, hvor de vil hen med den og samtidig gør sig umage med at finde den bedste vej at komme derhen.

Dem ville jeg meget hellere høre fra. Så kan konsulenterne bagefter komme på banen med deres idéer om, hvordan teknologien kan bidrage til at realisere de definerede mål.

}