Kun få af universiteternes midlertidigt ansatte er på deltid

Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet

Magisterbladets redaktør problematiserede d. 17. januar universiteternes brug af løstansatte. Det er godt med en debat om universiteternes karriereveje, men det er centralt, at man ikke blander forskellige ansættelsesvilkår sammen. Jakob Elkjær skelner ikke i sit indlæg mellem de eksterne lektorer, der typisk varetager enkelte kurser på universiteterne, sideløbende med at de har en hovedstilling uden for universitetet, og de fuldtidsansatte forskere, som er ansat i en tidsbegrænset stilling.

Denne skelnen er afgørende. For kun en meget lille andel af universiteternes midlertidigt ansatte er ansat i deltidsstillinger. I alt udgør de 2,5 pct. af universiteternes samlede videnskabelige årsværk. Hovedparten af universiteternes midlertidigt ansatte arbejder på fuld tid med løn og pension. Nogle endda med en fast stilling at falde tilbage på, når projektstillingen er udløbet.

Så det er ikke uden en vis arrogance, at Jakob Elkjær stempler halvdelen af universiteternes forskerstab som et videnskabeligt proletariat, når de er ansat med løn og pension, som svarer til vilkårene for ansatte på et tilsvarende stillingsniveau i enhver anden offentlig organisation. Man må være privilegieblind, hvis man kan sammenligne universiteternes ansættelsesvilkår med løstansatte sæsonarbejdere i landbrugssektoren eller servicesektoren.

Der er flere grunde til, at der har været en stigning i antallet af tidsbegrænsede fuldtidsstillinger. For det første indledte vi i slutningen af det forrige årti en national ph.d.-satsning, hvorefter antallet af forskeruddannede steg betydeligt. For det andet modtager universiteterne flere eksterne midler. Ikke kun fra de private fonde, men også fra virksomheder, forskningsråd og europæiske forskningsprogrammer. Ekstern finansiering er typisk knyttet til konkrete forskningsprojekter med en tidsbegrænset og øremærket bevilling.

Jeg kan godt forstå, at nogen savner de gode gamle dage, hvor en forskerstilling nærmest var garanti for livslang ansættelse. Men sådan ser verden ikke ud længere. Vi ser i stigende grad flere og flere projektansættelser også i det private erhvervsliv og i offentlige organisationer. Det stiller selvfølgelig større krav til medarbejdernes evne til at omstille og udvikle sig.

Der er også gode ting, som følger med. Det er positivt, at de danske universiteter indgår i stadig flere projekter med eksterne parter, og det er ligeledes nyttigt, at universiteterne via de eksterne midler får mulighed for at ansætte nye dygtige forskere. Samtidig er det vigtigt, at flere virksomheder får glæde af medarbejdere, som har erfaring fra og netværk i universiteternes forskningsmiljøer. Det styrker innovation og udvikling i virksomhederne.

Hvor vi med fordel kan gøre mere, er i vejledningen om karrieremuligheder i og uden for universitetet. Der skal være større mobilitet mellem ansættelser på universiteterne og de private virksomheder, og der kan vi og virksomhederne være tydeligere omkring de mange muligheder.

Magisterbladet har gjort Danske Universiteter opmærksom på, at vi mener, at det er forkert, at kun 2,5 pct. af universiteternes samlede antal midlertidigt ansatte er ansat i deltidsstillinger.

Danske Universiteter har derefter sendt følgende.

Præcisering:
Ovenstående indlæg tager udgangspunkt i et andet datasæt (Lønoverblik fra Finansministeriet) end Magisterbladet (Forhandlingsdatabasen fra Finansministeriet), og det giver anderledes tal. Tager man udgangspunkt i tal fra Forhandlingsdatabasen, udgør eksterne lektorer og undervisningsassistenter 5,7 procent af universiteternes samlede videnskabelige årsværk. Det er denne gruppe, som pr definition er ansat på deltidsvilkår.

Blandt det øvrige videnskabelige personale er der også ansatte, der efter individuel aftale har valgt at gå på deltid. Dem har vi ikke inkluderet i vores indlæg, da det her er et spørgsmål om lokale aftaler om arbejdstid og muligheder for fleksible arbejdstider.

Hvis man inkluderer dem, så arbejder 20,2 pct. af universiteternes videnskabelige årsværk på deltid. Halvdelen af disse årsværk (10 pct. af det samlede videnskabelige årsværk) arbejder mellem 1530 og 1919 timer om året. Dvs. 30 timer om ugen og opefter.

Blandt de tidsbegrænsede videnskabelige årsværk (eksklusiv eksterne lektorer og undervisningsassistenter, som altså pr definition er på deltid) arbejder 23 pct. på deltid, hvoraf hovedparten arbejder mellem 1530 og 1919 timer om året. Dvs. 30 timer om ugen og opefter.