Kan en kampdag kæmpes online?

1. maj nærmer sig, og det plejer at betyde samling, brandtaler og fællessang. Landet over samles vi skulder ved skulder for at fejre arbejdernes internationale kampdag. Det kan vi ikke i år, for vi skal passe på hinanden ved at holde afstand. Ligesom så mange andre begivenheder i foråret og sommeren er de sædvanlige 1. maj-arrangementer aflyst.

Det betyder dog ikke, at vi ikke kan forene os i kampen for god løn -og arbejdsvilkår på det arbejdsmarked, som står i en ny situation, og som nyuddannede skal til at træde ind på. Faktisk er det endnu vigtigere at stå sammen nu, end det var for blot få måneder siden. For vores hverdag er revet op med rødderne, og vores samfund er under hastig forandring. I tider med omstilling er det vigtigt ikke at stå alene.

Der er lavet hjælpepakker for at holde hånden under virksomheder og medarbejdere, og der er blevet indgået en historisk trepartsaftale på rekordtid. Alligevel har knap 50.000 meldt sig ledige siden starten af marts. Samtidig bliver der slået færre nye stillinger op, og beskæftigelsesministeren har meldt ud, at sundhedskrisen gør det sværere at få job. Kort sagt kunne tidspunktet for at træde ud på arbejdsmarkedet ikke være dårligere. Derfor bliver situationen på arbejdsmarkedet næppe bedre af, at over 80.000 studerende forventes at skifte titlen ud med nyuddannet inden for de næste måneder.

Alle de nyuddannede ryger direkte ind i et benhårdt ræs om de jobs, som der lige nu kun bliver færre af. Det kan i forvejen være svært at skille sig positivt ud som nyuddannet, når man endnu ikke har meget erhvervserfaring og stadig er i gang med at omsætte den viden, man har opnået på studiet, til konkrete værktøjer på arbejdsmarkedet. Og som altid i ræs og spil, vil der være ufine spillere i blandt. Når konkurrencen er stor, vil det af mange ses som et nødvendigt onde at gå på kompromis med løn og rettigheder. Virksomhederne, som er pressede på økonomien, vil nok heller ikke kaste om sig med medarbejderfordele og lukrative lønforhandlinger.

I krisetider ser man ofte på, hvad der kan undværes. Derfor er det vigtigt, at vi i fællesskab husker vores faglige stolthed og viser, hvordan vi kan være med til at vende samfundsudviklingen efter krisen, og derfor er arbejdernes internationale kampdag afgørende netop nu. For selvom vi fysisk må være hver for sig, så er vi nødt til at stå sammen i kampen for, at vilkår og rettigheder på arbejdsmarkedet ikke knægtes i sundhedskrisen.