Er danske medier bange for kloge kvinder?
"Det er jo indlysende både skævt og dumt, at medierne finder så få kvindelige eksperter," mener Jane Mylenberg. Foto: Per Morten Abrahamsen.
Kun 5 ud af 50 af de mest citerede eksperter i medierne er kvinder. Jane Mylenberg nægtede at acceptere det og lavede sin egen ekspertliste med 420 kvinder. Nu er det mediernes tur til at tage ansvar, mener hun
Dette er et debatindlæg. Teksten er udtryk for forfatterens egen holdning.
Da Akademikerbladet sidste år udsendte den årlige liste over de 50 oftest citerede eksperter i danske medier, blev jeg vred.
For ud af de 50 var kun fem kvinder.
Det er jo indlysende både skævt og dumt, at medierne finder så få kvindelige eksperter, når en eller anden sag skal ekspertbelyses. Havde vi skrevet 1950, var ingen nok blevet særligt overraskede. Men det gør vi som bekendt ikke. De danske medier har bare ikke rigtig opdaget, at der findes mange kvalificerede kvinder, der ved noget om alt muligt.
For en gangs skyld handlede jeg på min indignation.
Jeg har et langt arbejdsliv bag mig, har bevæget mig i flere forskellige brancher og har været leder for dygtige akademikere det meste af mit arbejdsliv. Mange af dem har været kvinder – nok flertallet, hvis jeg tænker efter. Jeg kunne på stående fod komme i tanke om i hvert fald 50 kvinder, som på hver deres felt ville være kvalificerede som ekspertkilder i danske medier.
Når vreden ruller i blodet, så er det lidt nemmere at handle. Det gjorde jeg der i slutningen af januar 2024. På et par minutter havde jeg oprettet en e-mailadresse, og 10 minutter mere blev brugt på at skrive et opslag til mine egne sociale medier.
Når vreden ruller i blodet, så er det lidt nemmere at handleJane Mylenberg, selvstændig rådgiver
I det opslag efterlyste jeg kvinder, som ville stille sig til rådighed som eksperter eller debattører i danske medier. Jeg lovede i opslaget, at jeg ville samle navne og kontaktinfo på de kvinder, som måtte melde sig. Listen ville jeg sende til danske nyhedsmedier på kvindernes kampdag den 8. marts.
Det føltes godt at skrive det opslag. Nu gjorde jeg da et eller andet, selvom jeg godt vidste, at symbolværdien nok var det mest markante ved min ide. Min forestilling var, at 20-25 kvinder ville skrive til e-mailadressen og melde sig, og der gik faktisk et par uger, før jeg tjekkede den, efter jeg havde fået afløb for min frustration.
Da jeg endelig kom i tanke om, at jeg nu havde flere indbakker at tjekke og fik åbnet for ekspertmailen, lå der flere end 100 mails fra kvinder, som gerne ville skrives på listen. Og mails blev bare ved med at tikke ind.
Den 8. marts kunne jeg sende navne på 184 kvinder til de danske medier. Men trafikken i indbakken stoppede ikke der. Siden da har jeg holdt listen ajour, og den tæller i dag 420 kvinder, og listen har også fået sin egen Instagram-profil, Kend-din-ekspert.
Om undersøgelsen
Hvert år udgiver DM Akademikerbladet en liste over
mediernes 50 mest citerede ekspertkilder.
Undersøgelsen er udført af Infomedia og baseret på en søgning i indhold fra danske nyhedsmedier - både artikler, radio og tv.
Det er femte gang, undersøgelsen bliver lavet.
Kan listen ændre mediernes kønsfordeling?
Flere redaktioner på forskellige medier har været flinke at skrive til mig for at fortælle, at de bruger listen løbende. Jeg har selvfølgelig også spurgt kvinderne på listen, om de har fået mediehenvendelser. Omkring 75 af kvinderne har svaret på min henvendelse, og de fleste af dem fortæller, at de har optrådt i forskellige medier – alt fra lokalradioer til landsdækkende nyhedsudsendelser.
Omtrent halvdelen af de kvinder, der har optrådt som eksperter eller debattører fortæller, at de ikke tidligere er blevet kontaktet af danske medier. Om disse henvendelser skyldes, at kvinderne optræder på ”min” liste, ved jeg ikke, men det er en tanke værd, at så mange af kvinderne har oplevet at blive kontaktet af medier for første gang i 2024.
Når Akademikerbladets liste for 2025 stadig tegner et billede, som er fuldstændig uforandret, så kunne det være nærliggende at drage den konklusion, at hverken mit lille eksperiment eller nogle af de mange øvrige tiltag, som både medier og interesseorganisationer har iværksat for at ændre på fordelingen mellem mandlige og kvindelige eksperter i danske medier, ikke gør en forskel.
Men hvad gør så?
Forandring kræver handling – både fra medier og kvinder
Hvis forandringen for alvor skal indfinde sig, og kønsfordelingen ændres markant, vil det helt sikkert kræve et miks af indsatser. Der er heldigvis flere lavthængende frugter både hos medier og blandt de kvinder, som stiller sig til rådighed som debattører og eksperter.
Medier kan begynde med at lave kønsopdelt statistik over eksperter i deres dækning og forpligte sig til at øge diversiteten, og medierne bør også sikre, at den enkelte journalist undersøger, om der findes en relevant kvindelig ekspert på området, hver eneste gang vedkommende ringer en ekspertkilde ind til en historie
Det er ikke kvindernes kompetencer, der mangler. Det er mediernes vilje til at bruge demJane Mylenberg, selvstændig rådgiver
De kvinder, som gerne vil stille deres viden til rådighed, kan til gengæld medvirke til at aflive den fordom, som jeg selv ofte har hørt formidlet fra medier; nemlig at kvinder er forbeholdne med at træde op i medierne.
Kvinderne bør melde sig enten ved at skabe direkte kontakt til relevante medier eller skrive sig selv på fx den liste, som jeg vedligeholder – også i 2025. Danske medier har nu 420 kvalificerede kvinder at vælge imellem – kvinder, der både kan og vil bidrage med deres viden.
Undskyldningen om, at det er svært at finde kvindelige eksperter, holder ikke længere.
For det er ikke kvindernes kompetencer, der mangler. Det er mediernes vilje til at bruge dem.
Jane Mylenberg
Jane Mylenberg er selvstændig rådgiver og debattør.
Hun er tidligere museumsdirektør på Enigma, Trapholt Museum og Øregaard Museum.