100 delegerede dukkede ikke op til DM's vigtigste demokratiske møde: "I har svigtet jeres hverv"

DM kongres 2025 er godt i gang, og den første del blev indledt med et onlinemøde den 20. maj 2025. Det var et møde, hvor de delegerede skulle behandle ændringsforslag til DM's hovedvedtægter.

Kun halvdelen af de delegerede – 100 ud af 200 – mødte op til den vigtige debat om ændringsforslag. Forslag, som medlemmer har brugt tid og kræfter på at formulere, fordi de ønsker forandringer. Forandringer, der giver mening for dem.

Hvorfor vælger så mange delegerede ikke at møde op og lytte til, hvad der ligger bag forslagene – både fordele og ulemper?

At være delegeret er ikke en ærestitel. Det er et hverv. Et ansvar. En tillidssag.

Når man vælges som delegeret i en fagforening, repræsenterer man ikke kun sig selv – men medlemmerne og fællesskabet, derfor forpligter det at være delegeret ikke mindst til at være til stede og 
gøre sin stemme gældende – og til at tage andres stemmer alvorligt.
Når de delegerede møder op til kongresser, skal de ikke bare være til stede – de skal være på, og de skal ikke kun tale med dem, de er enige med.

Der var 100, der deltog ved onlinemødet den 20. maj 2025, men hvor var de andre 100, der har været så heldige at få lov til at repræsentere medlemmerne i demokratiets navn?

Jeg kan ikke lade være med at tænke, har de, der ikke deltog ved mødet, overhovedet overvejet, hvad det betyder at være delegeret?

Har de taget hvervet seriøst?

Forstår de, hvad de har forpligtet sig til i de næste tre år?

Har de, der ikke deltog, overvejet, hvad det egentlig betyder at være delegeret?

Når kun halvdelen af de delegerede mener, at det er vigtigt at deltage ved behandling af ændringsforslag – kan man fristes til at tænke. at nogle mener, hvad kommer ændringsforslagene mig ved. Det er trist, at så mange delegerede ikke finder det vigtigt at deltage i debatten om vedtægtsændringerne.

Datoen for onlinemødet har været kendt længe, så den burde have været muligt at planlægge efter – også for de, der stadig er på arbejdsmarkedet. 

Måske bør der stilles større krav til at være delegeret ved DM Kongresser, for de delegerede repræsenterer de 
næsten 80.000 medlemmer i DM, og det stiller krav til både at afsætte tid og ressourcer til hvervet som delegeret.

• Har demokratiet mistet pusten, fordi der ikke længere er noget at kæmpe for?
• Har vi mistet respekten for hinanden? Respekten for, at der skal tages hensyn til alle livsfaser, for alle kommer igennem livsfaserne på et eller andet tidspunkt!
• Er fællesskab og erkendelse af, at når udfordringer som eksempelvis, at pensionisterne ikke længere har et 
  samlende landsdækkende organ - en bestyrelse, som skal være med til at samle og ikke til at splitte 
  medlemmerne – ja, så behøver man ikke at møde op?

Hvad er problemet egentligt?

Måske, at DM og pensionisterne er på kollisionskurs, og samfundet er gennemsyret af aldersdiskriminering, og det på trods af, at alle går på pension en dag, og alle skal dø engang!

Kampen for demokratiet er præget af ligegyldighed og manglende forståelse for andre, for når nogle påtager sig at være delegeret i en demokratisk fagforening som DM og ikke gør det fuldt og helt. Der er måske noget, nogle har misforstået, og derfor bliver muligheden for at medvirke til indflydelse i vores fagforening udvandet.

Demokratiet har ikke brug for tilskuere, men aktive deltagere.