En simpel overlevelsesguide for atypisk ansatte

En typisk person på arbejdsmarkedet er enten lønmodtager i fast stilling eller selvstændig. Men rigtig mange af os er – frivilligt eller ufrivilligt – atypiske for arbejdsmarkedet.

For mange kan det være angstprovokerende, at man ikke kan bide sig fast i en stilling, som man kan være nogenlunde sikker på at beholde, indtil man selv siger den op – eller bliver grebet i at tage af kassen.

I denne guide, som vil blive foldet ud over en række af blogindlæg, samler jeg nogle af de erfaringer, jeg har gjort ved gennem mere end 25 år at være atypisk.

Det gør jeg med håbet om dels at inspirere andre atypiske til at klare sig bedre og dels at afmystificere vores atypiske måde at leve på – både over for vores fastansatte kolleger og over for folk, som er nye på det atypiske arbejdsmarked.

De negative budskaber hører vi ofte nok. Det positive budskab er, at det ikke behøver være så slemt. Faktisk kan det sagtens lykkes at skabe en fornuftig atypisk tilværelse.

Det første råd: Skab værdi
Som atypisk arbejder skal du hele tiden være opmærksom på, hvordan du omsætter dine kompetencer til reel værdi for din arbejdsgiver.

Da du er løst tilknyttet, kan du være ret sikker på at være den første, der bliver skåret fra i en sparerunde, med mindre det er helt indlysende, at netop de ting, som du bidrager med, skaber synlig værdi for arbejdsgiveren. Allerbedst er det, hvis du kan sikre dig, at du er uundværlig – at dine funktioner ikke kan løses af andre end dig.

Hav altid en delafrapportering klar, og afrapportér altid før deadline.

Hvis du er atypisk ansat i en privat virksomhed, skal du forsøge at bevæge dig i en retning, hvor dine bidrag er direkte synlige i virksomhedens økonomi. Kom så tæt som muligt på det, som virksomheden sælger, og sørg for, at dine bidrag bliver en del af det, som virksomheden måler sig selv på.

Hvis du sidder og laver analyser i et skjult hjørne af et sideprojekt, så sørg alligevel for at nævne bidraget til bundlinjen, hver gang du afrapporterer.

Du kan ikke gemme dig bag bullshit
Skam dig ikke over selvpromovering. 

Du skal ikke gøre dig påtaget ekstrovert, men hvis du ikke er god til det, du laver, mister du opgaven. Og hvis du er god til det, du laver, men ingen kan se det – så mister du også opgaven. Så enkelt er det.

Derfor er det vigtigt, at du konstant sørger for, at din arbejdsgiver ser dine resultater. Den tid, hvor man kunne gemme sig bag pæne bullshit-begreber, er forbi. Som atypisk ansat i det private skal dine resultater kunne aflæses i et Excel-ark. 

Og selvom det måske ikke er oplagt muligt, så er det en rigtig god idé at sørge for, at din arbejdsgiver har et indre billede af, hvordan netop din indsats påvirker bundlinjen positivt. Også selvom janteloven foreskriver, at du ikke skal tro, du er noget.

Hvis du er ansat i en ikke-kommerciel organisation – f.eks. det offentlige eller en NGO – skal du tænke på samme måde. Her skal du blot tænke begrebet værdi mere abstrakt. I en politisk ledet organisation ligger den største værdi i, at politikerne kan se deres egne visioner komme til live. Sørg for, at dine bidrag til dette er synlige. Men knyt dig ikke for tæt til én bestemt politiker – om lidt er han nemlig skiftet ud, og så står du svagere.

Ud over at tilfredsstille politikernes mål, skal du også være dygtig til at aflæse, hvordan dine ydelser vil skabe værdi i den afdeling, du er tilknyttet – også selvom det måske ikke direkte understøtter politikernes eksplicitte ønsker.

Analysér arbejdspladsens udfordringer, og tilbyd løbende at komme med bud på løsninger og forbedringer.

Uanset om du er tilknyttet det private arbejdsmarked, en ikke-kommerciel organisation eller for den sags skyld dit eget udviklingsprojekt, er der tre tidspunkter, hvor du set med arbejdsgivers øjne skal være særligt opmærksom på at vise din værdi:

Før, under og efter projektet!