Debat: Førstegenerations­akademikere er dem, vi klapper af i brandtaler, men ikke anerkender i uddannelsessystemet
Debatten om SU’en er et tilbagevendende mareridt, der gang på gang truer de studerende på deres levegrundlag. I maj måned var de økonomiske vismænd ude med en anbefaling om at omlægge SU’en til et lån på kandidaten til på de videregående uddannelser, men det vil gå hårdest ud over førstegenerationsakademikere, der i højere grad vil falde fra i uddannelsessystemet, end unge fra akademiske hjem, mener Balkiss Ahmad og Ronja Rose Ravnskov i dette debatindlæg.
Når SU’en som et tilbagevendende mantra tages op i samfundsdebatten ser man typisk to fløje. Man ser det borgelige Danmark og eliten på den ene side, der råber vagt i gevær, fordi SU’en er blevet for stor en samfundsøkonomisk post. På den anden side har man fag-, elev- og studenterbevægelsen, der kræver de studerendes ret og gør opmærksom på, at den øgede udgift bunder i et politisk ønske om, at flere unge tager en lang videregående uddannelse.
Hvad man ofte glemmer, når vi kæmper for de studerende er, at ikke alle studerende står med de samme udfordringer. Omlægger man SU’en til lån på kandidaten, har undersøgelser foretaget af DJØF, IDA og DM vist, at det vil have en social slagside, som rammer unge fra ikke-akademiske hjem hårdest. Det vil derfor ikke blot ramme de studerende på pengepungen, det vil også modvirke den sociale mobilitet i uddannelsessystemet. Både med hensyn til den enkelte elev og samfundet som helhed siger vi derfor nej til forringelser af SU’en.
At studerende står overfor forskelligartede udfordringer kommer ikke kun til udtryk, når det gælder SU’en. Et nyt netværk for FørsteGenerationsAkademikere (FGA) vil være med til at prøve at imødekomme særlige udfordringer i forhold til at danne netværk for at komme ud på arbejdsmarkedet og knække den akademiske kode i universitetssproget. Førstegenerationsakademikere er nemlig en værdifuld ressource for samfundet, og netværket skal derfor ikke blot være en støtte, men også et samlingspunkt og et springbræt videre ud på arbejdsmarkedet. Vi klapper ofte af mønsterbryderne i politiske brandtaler, men hvis ikke vi skaber rammerne for deres videre vej i uddannelsessystemet og i erhvervslivet, så taber vi dem på gulvet. FGA skal derfor ikke blot være en hjælpeorganisation, men et netværk hvor førstegenerationsakademikere internt kan styrke hinanden i forhold til et arbejdsmarked, som i høj grad er netværksbåret. Studerende har enormt mange tilbud, som de skal vælge imellem og navigere igennem. Derfor er det fagforeningens særlige rolle at kanalisere de studerende ud på arbejdsmarkedet på bedste vis, og med det marked, vi har i dag, er det især igennem ens netværk, at man lander drømmejobbet. Derfor er det af afgørende betydning at bakke op om studenterdrevne initiativer, som sikrer, at vi ikke taber en værdifuld gruppe af studerende på gulvet. Derfor er det også vigtigt, at FGA ikke bliver en lukket klub, men derimod et netværk, der styrker og søger vidt og bredt.
Af samme grund er det vigtigt ikke at putte førstegenerationsakademikere i en boks af mønsterbrydere fra start af. Hvis man som barn af ikke akademikere er blevet opfordret og hjulpet godt ind på universitetet, fordi ens forældre ønsker, at man får mere, end de selv havde, er det ikke sikkert, at man selv sidder med følelsen af at have brudt et mønster. I virkeligheden har man måske fulgt den vej, som er lagt for én, men dette betyder ikke, at man passer ind i akademikerboksen fra første dag. I dagens samfund følger man ikke nødvendigvis i sine forældres fodspor, og derfor får man både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet en mere divers pulje af mennesker, og dette bør resultere i mere fleksibilitet og et opgør med kassetænkning.
Fremdriftsreformen og præstationssamfundet har skabt et rigidt uddannelsessystem, og stress blandt studerende er blevet hverdagskost. Ingen tør træde ved siden af, for perfektion er vejen frem mod drømmejobbet. Derfor er skam og usikkerhed en kæmpe dæmon for unge og især unge fra ikke akademiske hjem. Forskelle i social bagrund bliver et tabu, for man får ikke taget snakken om fattigdom. Dem, det handler om, skammer sig, og derfor er der ingen til at åbne ballet. Samtidig bliver usikkerhed noget, man vender indad, for hvilke usikkerheder har alle, og hvilke er gruppebestemte? Usikkerhed om forventninger er en af de største kilder til studiestress, men når man ikke taler om det, bliver tavsheden på mange måder djævlen, der gør, at førstegenerationsakademikere falder fra.
FGA søger frivillige og interesserede fra hele landets akademiske uddannelsesinstitutioner lige nu, og de holder stiftende generalforsamling tirsdag d. 25. september 2018 i København.
Hvad man ofte glemmer, når vi kæmper for de studerende er, at ikke alle studerende står med de samme udfordringer. Omlægger man SU’en til lån på kandidaten, har undersøgelser foretaget af DJØF, IDA og DM vist, at det vil have en social slagside, som rammer unge fra ikke-akademiske hjem hårdest. Det vil derfor ikke blot ramme de studerende på pengepungen, det vil også modvirke den sociale mobilitet i uddannelsessystemet. Både med hensyn til den enkelte elev og samfundet som helhed siger vi derfor nej til forringelser af SU’en.
At studerende står overfor forskelligartede udfordringer kommer ikke kun til udtryk, når det gælder SU’en. Et nyt netværk for FørsteGenerationsAkademikere (FGA) vil være med til at prøve at imødekomme særlige udfordringer i forhold til at danne netværk for at komme ud på arbejdsmarkedet og knække den akademiske kode i universitetssproget. Førstegenerationsakademikere er nemlig en værdifuld ressource for samfundet, og netværket skal derfor ikke blot være en støtte, men også et samlingspunkt og et springbræt videre ud på arbejdsmarkedet. Vi klapper ofte af mønsterbryderne i politiske brandtaler, men hvis ikke vi skaber rammerne for deres videre vej i uddannelsessystemet og i erhvervslivet, så taber vi dem på gulvet. FGA skal derfor ikke blot være en hjælpeorganisation, men et netværk hvor førstegenerationsakademikere internt kan styrke hinanden i forhold til et arbejdsmarked, som i høj grad er netværksbåret. Studerende har enormt mange tilbud, som de skal vælge imellem og navigere igennem. Derfor er det fagforeningens særlige rolle at kanalisere de studerende ud på arbejdsmarkedet på bedste vis, og med det marked, vi har i dag, er det især igennem ens netværk, at man lander drømmejobbet. Derfor er det af afgørende betydning at bakke op om studenterdrevne initiativer, som sikrer, at vi ikke taber en værdifuld gruppe af studerende på gulvet. Derfor er det også vigtigt, at FGA ikke bliver en lukket klub, men derimod et netværk, der styrker og søger vidt og bredt.
Af samme grund er det vigtigt ikke at putte førstegenerationsakademikere i en boks af mønsterbrydere fra start af. Hvis man som barn af ikke akademikere er blevet opfordret og hjulpet godt ind på universitetet, fordi ens forældre ønsker, at man får mere, end de selv havde, er det ikke sikkert, at man selv sidder med følelsen af at have brudt et mønster. I virkeligheden har man måske fulgt den vej, som er lagt for én, men dette betyder ikke, at man passer ind i akademikerboksen fra første dag. I dagens samfund følger man ikke nødvendigvis i sine forældres fodspor, og derfor får man både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet en mere divers pulje af mennesker, og dette bør resultere i mere fleksibilitet og et opgør med kassetænkning.
Fremdriftsreformen og præstationssamfundet har skabt et rigidt uddannelsessystem, og stress blandt studerende er blevet hverdagskost. Ingen tør træde ved siden af, for perfektion er vejen frem mod drømmejobbet. Derfor er skam og usikkerhed en kæmpe dæmon for unge og især unge fra ikke akademiske hjem. Forskelle i social bagrund bliver et tabu, for man får ikke taget snakken om fattigdom. Dem, det handler om, skammer sig, og derfor er der ingen til at åbne ballet. Samtidig bliver usikkerhed noget, man vender indad, for hvilke usikkerheder har alle, og hvilke er gruppebestemte? Usikkerhed om forventninger er en af de største kilder til studiestress, men når man ikke taler om det, bliver tavsheden på mange måder djævlen, der gør, at førstegenerationsakademikere falder fra.
FGA søger frivillige og interesserede fra hele landets akademiske uddannelsesinstitutioner lige nu, og de holder stiftende generalforsamling tirsdag d. 25. september 2018 i København.
