Debat: Er der noget i det? Er det noget ved?
© Ilya Pavlov/Unsplash.com
Ulla Blicher-Mathiesen kalder i dette debatindlæg til kamp for, at man på alle niveauer begynder at sige tingene, som de er, frem for at gemme sig bag ord uden mening.
Kære magistre. Sig det nu! Det er ikke noget i det!
En stor del af det, som vi bliver sat til på arbejdspladserne, er spild af tid. Der kommer ikke noget ud af det. Og det er røv kedeligt. Så sig det.
Dataregistrering, tal og cifre. De kan ikke finde ud af, hvad det siger. Se lige her:
Data er: uordnede cifre: hfxzyskplikst: 937728763758, det der kommer ind ved monotorering
Viden er: rosen er rød; 2+2=4; videnskab
Visdom: Hvorfor blev rosen rød; Hvordan kom der 4? Og hvad kan vi bruger det til.
Videnskaber med cifre: matematik og meget i de andre naturvidenskabelige fag, økonomi, revision og nu i stigende grad samfundsvidenskaberne minus jura, i virksomheder, tja… overalt. De er blevet forelsket i data, men kan ikke gennemskue, hvad de egentlig siger. Data, som ingen kan forstå. Det er nok xxxx , men det er det sjældent. Det siger ingenting. Så sig det. Der er ikke noget i det.
Duer paradigmerne? Humm…. Vi tænker lige på Nordisk Fjer, IT Factory, Udbytteskat, Moms, Skat (som jo relativt betales af de lavt lønnede), Vælgeranalyser, Exit polls, Analyse med tal og kurver, som ser ud som det forfatterne gerne vil have dem til at se ud, og som er et øjebliksfoto - øjeblikket bagefter ser det anderledes ud. Der er ikke noget i det.
Hummm…. Matematik! De fleste retninger handler om, hvordan man kan komme udover, at 0 ikke findes i virkeligheden. Det gør ½ heller ikke. Hvis det er ½, er det gået i stykker. Liniær regression findes ikke i naturen. Alt har kurver. Vi er jo ikke tændstikker (det er de pinde, der er æskerne med Tordenskjold uden på). Har i mit arbejdsliv (30 år) ikke anvendt anden end de regnearter, som jeg lærte indtil 7. klasse, hvor rentesregning kom med.
Internettet. Hvad er det? Inter: betyder at gå ind i. Net: en matrice med huller. Ergo. Det er et sted med mange huller! Og hvad kunne man sammenligne det med? En samling af dameblade+ kontaktannoncer fra Ekstrabladet (altså de frække) + en telefonfagbog + en sladre venteværelse + ”en fjer, der bliver til 10 høns” + et sted, hvor man kan fortælle en løgn tit nok, så man kommer til at tro på det + køb mig eller du dør + myndigheder, der regulerer noget, som de ikke ved hvad er + pralesteder for at blive set.
Hvorfor gør vi det? Måske fordi vi keder os. Lederne endnu mere. Ellers skal de jo kun godkende ferie.
Skoleintra. Kan være fordi lærerne mangler voksenkontakt. Spil af tid. Lav noget fornuftigt. Lær eleverne hvad ordene betyder. Tag dem med ud i virkeligheden. Et stykke papir er bedre. Så kan det komme på opslagstavlen.
Universiteter og videnskaber. Det er viden, ikke visdom.
En fagforening: Et sted, hvor man mødes for at omdanne fag til virkelighed og at sikre, at de guldkorn, som vi afleverer, bliver honoreret efter udbytte. Det hedder rum til ansvar og rettidig omhu. Så sig det. Det er jo det, der er noget ved.
At vide hvad de gjorde, hvorfor de gjorde det og hvad de fik ud af det. Og i naturen. Hvordan gør de det? Får hinanden, hvem bestemmer, hvad spiser de? Og hvad med deres børn? Hvordan lærer de det? Det kan vi da alle finde ud af at se.
Og hvordan gør vi det selv? Får fat i den helt rigtige? Kan vi styre vores adfærd? Næppe. Vi er lige som de andre dyr. Det styres af kønshormonerne. Til et møde kigger mænd på de kvinder, der har ægløsning. Kvinder kigger på de mænd, der har det højeste testeronniveau eller den, de syntes dufter bedst. Duftene går lige ind i vores krybdyrhjerne uden filter.
En stor del af det, som vi bliver sat til på arbejdspladserne, er spild af tid. Der kommer ikke noget ud af det. Og det er røv kedeligt. Så sig det.
Dataregistrering, tal og cifre. De kan ikke finde ud af, hvad det siger. Se lige her:
Data er: uordnede cifre: hfxzyskplikst: 937728763758, det der kommer ind ved monotorering
Viden er: rosen er rød; 2+2=4; videnskab
Visdom: Hvorfor blev rosen rød; Hvordan kom der 4? Og hvad kan vi bruger det til.
Videnskaber med cifre: matematik og meget i de andre naturvidenskabelige fag, økonomi, revision og nu i stigende grad samfundsvidenskaberne minus jura, i virksomheder, tja… overalt. De er blevet forelsket i data, men kan ikke gennemskue, hvad de egentlig siger. Data, som ingen kan forstå. Det er nok xxxx , men det er det sjældent. Det siger ingenting. Så sig det. Der er ikke noget i det.
Duer paradigmerne? Humm…. Vi tænker lige på Nordisk Fjer, IT Factory, Udbytteskat, Moms, Skat (som jo relativt betales af de lavt lønnede), Vælgeranalyser, Exit polls, Analyse med tal og kurver, som ser ud som det forfatterne gerne vil have dem til at se ud, og som er et øjebliksfoto - øjeblikket bagefter ser det anderledes ud. Der er ikke noget i det.
Hummm…. Matematik! De fleste retninger handler om, hvordan man kan komme udover, at 0 ikke findes i virkeligheden. Det gør ½ heller ikke. Hvis det er ½, er det gået i stykker. Liniær regression findes ikke i naturen. Alt har kurver. Vi er jo ikke tændstikker (det er de pinde, der er æskerne med Tordenskjold uden på). Har i mit arbejdsliv (30 år) ikke anvendt anden end de regnearter, som jeg lærte indtil 7. klasse, hvor rentesregning kom med.
Internettet. Hvad er det? Inter: betyder at gå ind i. Net: en matrice med huller. Ergo. Det er et sted med mange huller! Og hvad kunne man sammenligne det med? En samling af dameblade+ kontaktannoncer fra Ekstrabladet (altså de frække) + en telefonfagbog + en sladre venteværelse + ”en fjer, der bliver til 10 høns” + et sted, hvor man kan fortælle en løgn tit nok, så man kommer til at tro på det + køb mig eller du dør + myndigheder, der regulerer noget, som de ikke ved hvad er + pralesteder for at blive set.
Hvorfor gør vi det? Måske fordi vi keder os. Lederne endnu mere. Ellers skal de jo kun godkende ferie.
Skoleintra. Kan være fordi lærerne mangler voksenkontakt. Spil af tid. Lav noget fornuftigt. Lær eleverne hvad ordene betyder. Tag dem med ud i virkeligheden. Et stykke papir er bedre. Så kan det komme på opslagstavlen.
Universiteter og videnskaber. Det er viden, ikke visdom.
En fagforening: Et sted, hvor man mødes for at omdanne fag til virkelighed og at sikre, at de guldkorn, som vi afleverer, bliver honoreret efter udbytte. Det hedder rum til ansvar og rettidig omhu. Så sig det. Det er jo det, der er noget ved.
At vide hvad de gjorde, hvorfor de gjorde det og hvad de fik ud af det. Og i naturen. Hvordan gør de det? Får hinanden, hvem bestemmer, hvad spiser de? Og hvad med deres børn? Hvordan lærer de det? Det kan vi da alle finde ud af at se.
Og hvordan gør vi det selv? Får fat i den helt rigtige? Kan vi styre vores adfærd? Næppe. Vi er lige som de andre dyr. Det styres af kønshormonerne. Til et møde kigger mænd på de kvinder, der har ægløsning. Kvinder kigger på de mænd, der har det højeste testeronniveau eller den, de syntes dufter bedst. Duftene går lige ind i vores krybdyrhjerne uden filter.
