Kulturen kan samle nationen og mindske polariseringen
Kulturmødet Mors er tilbage efter to år i skyggen af coronapandemien. Og Kulturområdet er ifølge DM's formand Camilla Gregersen en del af løsningen, fordi vi her kan mødes med og udfordres af andre mennesker med andre holdninger. © Foto: Mads Frost/Ritzau Scanpix
Kulturmødet Mors 2022: Der skal afsættes midler til kulturinstitutionerne, så vi kan fremme den demokratiske samtale. Sådan lyder det fra DM's formand, Camilla Gregersen, i forbindelse med dette års Kulturmødet Mors, som starter i dag torsdag.
Vi har ikke brug for mere splittelse. Men jeg kan godt frygte, at vi er på vej ind i en valgkamp, hvor retorikken bliver hård, og hvor fakta og nuancerede samtaler taber til kampen om at stå så skarpt som muligt over for vælgerne.
Fronterne risikerer at blive trukket op i en grad, så vi risikerer en større polarisering, der kun bliver værre af, at vi sidder ved tastaturet og bekriger hinanden via sociale medier.
Problemet er ikke skarpe holdninger. Det er skønt med holdninger, og det er dejligt med folk, der tør at tale frit. Næ, problemet er, at vi ikke lytter til hinanden, så mange slet ikke får noget svar, når de skriver.
Behov for mødesteder
Der er behov for mødesteder, hvor meningerne kan brydes. Der er brug for, at vi mindsker afstand og polarisering, som også bliver forstærket af de algoritmer, der dikterer, hvad vi skal se og læse, når vi bevæger os igennem opslag på Instagram og Facebook.
Hvis du én gang har klikket på en film med racisme i USA, så kommer der flere film med racistiske budskaber på dine sociale medier.
På den måde kan algoritmerne påvirke, hvad du skal mene, og samtidig grave endnu større grøfter. Det duer ikke.
Vi skal lytte til hinanden og diskutere – også med dem, som mener noget andet, end vi selv umiddelbart gør. Ikke fordi vi skal blive enige om det hele – uenighed er et godt brændstof – men det kunne jo være, at fik nogle flere nuancer med.
Kulturinstitutionerne har en unik position til at fungere som samlingspunkter for den demokratiske debat i samfundet
En del af løsningen
Kulturområdet er en del af løsningen, fordi vi her kan mødes med og udfordres af andre mennesker med andre holdninger.
Kulturinstitutionerne har en unik position til at fungere som samlingspunkter for den demokratiske debat i samfundet. De kan bringe os viden, underholdning og refleksion, som kan bruges som udgangspunkt for nye, overraskende samtaler.
Med andre ord, kulturen kan danne bro over de holdningsgrøfter, der kun er blevet dybere de seneste år.
Ekstra midler til kulturområdet
Vi har brug for at bygge broer og skabe demokratiske samtalerum. Derfor ville det være befriende og tiltrængt, hvis politikerne har ambitioner til at afsætte ekstra midler til kulturområdet.
Tænk bare, hvad 60 millioner kroner til etablering af samtalerum på kulturinstitutioner rundt om i landet kunne føre til af fantastisk blomstring over de næste tre år, også i mindre byer.
Vores ønske er, at institutionerne i endnu højere grad kommer til at fungere som samlingspunkter for den demokratiske debat i samfundet, og millionerne skal gå til at arrangere og afholde møder mellem borgerne med henblik på at skabe refleksion, nysgerrighed og fællesskab.
Der skal skabes stærke kulturelle fællesskaber i kulturhuse, biblioteker, koncertsale og på museer. Kulturinstitutionerne skal fungere som fællesskabsskabende omdrejningspunkter lokalt og nationalt, og de skal være med til at skabe dynamik og sammenhæng blandt borgerne. Alle lag af samfundet skal inddrages – på tværs af diverse skel.
Kulturinstitutionerne er vores stærke platforme til at mindske polariseringen. Spørgsmålet er blot, om der er politisk villighed til at begynde brobygningen og knytte befolkningen tættere sammen. Til glæde for både den enkelte og samfundet.
