Blog: Unge er underrepræsenteret i Folketinget
Støvet har kun lige lagt sig efter en lang folketingsvalgkamp, og det er for mange medier og meningsdannere blevet tid til at se på den nye sammensætning i Folketinget. Tager man forståelsen af det repræsentative demokrati bogstaveligt, så skal Folketinget gerne afspejle befolkningen, men her kommer det nye Folketing til kort. Aldersgennemsnittet er hævet, og vi unge var ellers i forvejen underrepræsenteret.
Blandt vores nyvalgte Folketingsmedlemmer er kun 12 medlemmer under 30 år, og gennemsnitsalderen er hævet efter valget til 46,7 år. For mange vil dette ikke være et problem, og en del vil sikkert mene, at det er positivt, da man naturligvis ikke har megen erhvervserfaring, når man er ung. Det mener jeg ikke.
Når man ser kommentarsporene på de unge kandidaters profiler på de sociale medier, er der især én holdning, som går igen mange gange: Man er ikke egnet til at sidde i Folketinget, hvis man ikke har flere års erhvervserfaring. Med den argumentation afskriver man mange unge talenter, og som langtuddannet bliver det nærmest umuligt at blive egnet, mens man stadig er ung. Argumentet om erhvervserfaring bygger ofte på ideen om, at man skal have været på arbejdsmarkedet for at repræsentere den almindelige, arbejdende dansker. Jeg mener, at det er mindst lige så vigtigt, at vi har folketingsmedlemmer, som repræsenterer den årgang, som er vokset op efter finanskrisen, som har uddannet sig under fremdriftsreformen, og som lever med klimakrisen presserende og præsent forrest i bevidstheden. Samfundet forandrer sig hurtigt, og det at være ung i dag er anderledes end for bare 30 år siden. Derfor bør både unge og gamle være repræsenteret i Folketinget, hvis der skal føres politik, som passer til det samfund, vi lever i.
I denne valgkamp har mange unge været aktive i kampen for en bedre uddannelsespolitik og for en plan for at redde kloden. Man skulle tro, at det ville begejstre resten af befolkningen, for unge har ellers historisk set haft den laveste stemmeprocent i vælgerbefolkningen. Der er også folk, som har været begejstrede, men man har også stillet spørgsmålstegn ved vores sager, og man har negligeret vores stærke stemmer. Når vi arrangerer store demonstrationer, kaldes vi uvorne unger. Når vi strejker for klimaet, får vi at vide, at vi skal passe vores skole istedet. Når vi kræver investering i uddannelse, kaldes vi krævende. Når vi kæmper for at bevare SU’en, kaldes vi forkælede. Gang på gang negligeres de unges stemmer. Både når vi kæmper for samfundsforandring i offentligheden, og når der sættes kryds i stemmeboksen.
Historisk set har stemmeprocenten været lavest blandt den yngste del af vælgerbefolkningen, og jeg tror, at det i høj grad skyldes, at det som ung kan være svært at spejle sig i de politikkere, der sidder på tinge. Når vi ikke føler os repræsenterede, kan det være svært at se meningen i det repræsentative demokrati. Jeg sætter min lid til de 12 unge folketingsmedlemmer og håber, at de vil være vores unge stemmer i Folketinget. Jeg håber, at de vil råbe højt, for de skal overdøve alle de andre.
