Kandidatreformen svækker fagligheden: DM kræver reformen rullet tilbage

“Ufærdig og fuld af huller.” 

Sådan har Brian Arly Jacobsen, forperson for DM Universitet, tidligere beskrevet den omdiskuterede kandidatreform, der blev politisk vedtaget i 2023. 

Reformen forkorter flere universitetsuddannelser, indfører flere erhvervsuddannelser og reducerer antallet af pladser på universitetsuddannelsen med op mod 10 procent.  

Og ifølge Janne Gleerup, bør en kommende regering rulle reformen tilbage, så man undgår, at en masse unge bliver prøveklud for et politisk projekt, som “ingen, hverken underviserne, universiteterne eller arbejdsgiverne, ønsker.” 

Vi har spurgt Stinus Lindgren fra Radikale Venstre, hvad han synes om forslaget, og hvordan han mener, man bør styrke faglighed og fordybelse.

Mener du, at kandidatreformen bør rulles tilbage? 

“Ja. Jeg tror aldrig nogensinde, jeg har sagt noget positivt om den reform. Der er lavet mange dårlige reformer på uddannelsesområdet, men den her tager prisen som den dummeste, dyreste og mest skadelige reform, der har været. 

Reformen er lavet stik imod al viden på området. Den kommer til at gøre ufattelig skade på vores uddannelser i Danmark, som særligt kommer til at ramme vores kommende generationer hårdt, og stille os dårligere som samfund. Vi bliver fattigere, får en generation, der er dårligere uddannet end tidligere, og det er jo den helt forkerte vej at gå.” 

Hvilke fordele og ulemper ser du ved kandidatreformen? 

“De kommende generationer får dårligere uddannelsesmuligheder end tidligere generationer. Vi kommer til at ødelægge uddannelses- og forskningsmiljøer, og ender med at lave uddannelser, der ikke hænger sammen, hverken på tværs af universiteterne i Danmark eller på tværs af landegrænser. Den er lavet uden at tage hensyn til, hvordan det akademiske liv fungerer fra bachelor til kandidat til ph.d. til forsker. 

Man kan sige, at hvis reformen har ført til, at der har siddet nogen og fundet ud af, at de godt kan lave en kortere kandidat, der giver mening for dem, så er det fint. Men at presse det ned over alle andre uddannelsessteder, det gør skade.” 

Hvilken retning bør en ny regering gå, hvis man vil styrke faglighed, nysgerrighed og fordybelse i stedet for at svække dem? 

“De seneste år, er der blevet lavet flere reformer på uddannelsesområdet, som gør, at vi får en dårligere uddannet befolkninger, end vi tidligere har haft. Hvis vi skal styrke området, bør man ændre på flere ting. Jeg mener, at man bør genindføre det fleksible SU-år og lade være med at presse unge mennesker til at vælge rigtigt første gang. Og så skal der investeres mere i forskning og uddannelser og mindske den akademiker-bashing, der har kørt længe. 

Vi bør satse på uddannelse og viden. Det er det, vi skal leve af i fremtiden. Det er det, vores virksomheder bygger på og det, vi skal bruge til at takle alle de kriser, vi står overfor, hvad end det er krig, klima eller sundhed. Vi skal uddanne mere og bedre, og ikke mindre og kortere.” 

Akademikerbladet har forsøgt at stille de samme spørgsmål til politikere fra hhv. Konservative, Liberal Alliance, Socialdemokratiet og SF, men de har takket nej til at deltage grundet travlhed i forbindelse med valget.