Dansk Magisterforening

Se listen: 5 ting, som forældre drømmer om på jobbet

44 procent af forældre til små børn ønsker at gå på deltid, viser tal fra Akademikerbladets Forælderbarometer 2024. © Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix.

Forælderbarometer
Del artikel:

Det kan være svært at få enderne til at mødes i en familie med to fuldtidsjob og små børn. I en ny undersøgelse peger forældrene selv på fem ting, der kunne gøre livet lidt lettere.

Man behøver blot at åbne sin avis eller et debatprogram i radioen for at erfare det: Forældre til små børn synes, at det er vanskeligt at finde balancen mellem familie og arbejdsliv.

Nu viser Akademikerbladets undersøgelse Forældrebarometer 2024, der er udført af Norstat, at mere end fire ud af ti forældre har svært ved at få hverdagen med børn og arbejde til at hænge sammen. 

I den offentlige debat er der mange bud på løsninger lige fra hjemmepasning til au-pair, men hvad siger forældrene egentlig selv?

I undersøgelsen peger forældrene på fem ting, der ville lette deres hverdag:

  • 52 procent af respondenterne angiver at de i høj eller meget høj grad ønsker sig en firedages-arbejdsuge.
  • 48 procent svarer, at de i høj eller meget høj grad ønsker sig flere hjemmearbejdsdage.
  • 62 procent drømmer i høj eller meget høj grad om muligheden for at tage flere barns sygedage.
  • 74 procent angiver, at de i høj eller meget høj grad ønsker sig mere fleksible arbejdstider.
  • 44 procent ønsker i høj eller meget høj grad, at de havde mulighed for at gå på deltid.

De individuelle og de kollektive løsninger

Svarene flugter med det, arbejdslivsforsker Janne Gleerup fra Roskilde Universitet ser i sin og kollegernes egen forskning.

Det er også ting, der i høj grad drøftes og eksperimenteres med ude på arbejdspladserne. Og hun bemærker, at én ting går igen i de nævnte tiltag:

”De fleste af de her strategier er individuelle og defensive,” siger hun.

”Vi konstaterer hver for sig, at hvis jeg ikke kan få det til at hænge sammen på fuldtid, så må jeg gå på deltid. Men det, der virkelig er brug for, er løsninger, der inden for de kollektive rammer muliggør at have både det arbejdsliv og det familieliv, man gerne vil.”

Hun hæfter sig ved, at så mange ønsker fleksibilitet. Det er et tveægget sværd, påpeger Janne Glerup.

De fleste af de her strategier er individuelle og defensive

Janne Gleerup, arbejdslivsforsker på Roskilde Universitet

”Hvis fleksibilitet følges med indflydelse, så kan det være en god ting. Men jeg er skeptisk over for det, vi i forskningen kalder hyperfleksibilitet. For det betyder, at vi individualiserer løsningerne i en sådan grad, at det giver en atomisering af arbejdsforhold og fællesskab. Og det fører på den lange bane til ringere arbejdsmiljø og trivsel,” forklarer hun.

Løsninger, der kan være attraktive og ønskede i et individuelt og kortsigtet perspektiv, kan vise sig at være uhensigtsmæssige og uønskede i et kollektivt og langsigtet perspektiv. 

Forældrebarometer 2024

Forældrebarometeret er en spørgeundersøgelse med 1.010 forældre til børn på 0-6 år. Respondenterne er repræsentativt vægtet på køn, alder og region.

Dataindsamlingen er foretaget af analyseinstituttet Norstat for DM Akademikerbladet i perioden februar-marts 2024.

Det er første gang, undersøgelsen bliver lavet.

”Umiddelbart vil jeg jo gerne selv bestemme, hvornår jeg møder, så jeg kan gå i svømmehallen tirsdag morgen, og det vil lette presset i en travl hverdag. Men der er måske en frihed, der ikke er så attraktiv, hvis det koordinerede, samarbejdende arbejdsfællesskab går i stykker, fordi vi aldrig er på arbejdspladsen samtidig og kan tale sammen, så al kommunikation pludselig foregår digitalt i stedet for ansigt til ansigt,” uddyber Janne Gleerup.

Der er mange indbyggede dilemmaer i samtalen om fleksibilitet, understreger hun. 

”Fleksibilitet har på samme tid noget positiv og negativt i sig. Det er ikke den nemme løsning. Det kræver derimod, at vi finder løsninger, der ser på både de kollektive og de individuelle behov samtidig og så vidt muligt imødekommer begge.”

}