Dorthe græd, da hun blev tildelt fleksjob efter et voldsomt cykelstyrt. Men så indså hun, at uheldet kan ramme alle

Dorthe Birkelund Rasmussen blev visiteret til fleksjob efter et voldsomt styrt på cyklen, som medførte en diskusprolaps i brystryggen. Hun blev opereret syv gange inklusiv en fejloperation. I dag er hun stivgjort af skruer i skelettet fra top til tå.  

Det var et hårdt slag for hende, da det efter ulykken stod klart, at hun ikke længere kunne arbejde på fuld tid. 

”Jeg græd i mødelokalet, da jeg fik visitationen til fleksjob. Jeg kunne slet ikke se mig selv i denne form for job,” fortæller hun. 

”En følelse af værdiløshed ramte mig. Jeg trak mig tilbage, indtil min mand en dag sagde: Nu må du stoppe, for alle kan blive ramt af uheld, og kvaliteten af dit arbejde afhænger ikke nødvendigvis af, hvor mange timer du arbejder.”

Det fik hende til at se situationen i et nyt lys.

”Jeg besluttede mig for, at jeg ville bruge energi på at ændre opfattelsen af fleksjob. Fremme forståelsen for, at et fleksjob ikke kun er acceptabelt, men også kan føre til et rigere og mere tilfredsstillende liv, som det har gjort for mig.”

For Dorthe havde fleksjob nemlig været et synonym for 'andenrangsansat' og et liv fyldt med sygdom og usikkerhed.  

 ”Jeg havde aldrig hørt om nogen i fleksjob, der havde et job, der var både meningsfuldt og udfordrende.” 

I dag har 58-årige Dorthe fundet et fleksjob som beskæftigelseskonsulent i Jobindex, som er netop det.  

 Hun arbejder i et team med otte andre. Arbejdstiden er på 15 timer om ugen, og opgaverne er primært at planlægge kurser og undervisningsaktiviteter og desuden salg. 

Dorthe arbejder mest fra hjemmet i Esbjerg, men et par gange om måneden tager hun til hovedkontoret i Valby i København for at mødes med kollegerne. Så overnatter hun på et hotel.  

Hun er ansat under funktionærforhold. Og selvom hun arbejder mindre end kollegerne i teamet, så er ansættelsesforholdene lige for alle.

”Jeg har ikke følt mig forbigået i løn. Jeg får det, jeg er værd og ligger i lønforhandlinger hvert år og har også ret til kurser og efteruddannelse som alle mine kolleger. Jeg stortrives her, fordi jeg bliver mødt med respekt og får de samme muligheder, som alle andre,” siger Dorthe Birkelund Rasmussen.  

Virksomheder bør være mere åbne 

Det er langt fra hverdag at finde fleksjobbere som Dorthe.  

Ifølge nye tal er det under hver anden private virksomhed, der har en fleksjobber ansat, selvom om der på samme tid er mangel på arbejdskraft og tusindvis af fleksjobbere går ledige parate til at tage et job.  

Landets største jobportal og rekrutteringsbureau, Jobindex, går dog mod den trend. Faktisk har virksomheden lige nu fire fleksjobbere ansat.  

”Vi er en virksomhed, som er åbne over for det meste. Vores direktør siger, at han selv har været lidt speciel som ung, så han er ikke bange for selv at ansætte folk med visse udfordringer, som ofte har styrker på andre områder,” fortæller Malene Gregaard Wilsly, som er beskæftigelseschef i Jobindex.  

Hun har tidligere stiftet og drevet den socialøkonomiske virksomhed Powerjobsøgerne, der havde mange medarbejdere ansat i fleksjob på typisk 15 timer om ugen.

De var gode forbilleder, husker Malene, fordi de typisk var rigtig glade for at arbejde.

Da hun blev hentet ind som beskæftigelseschef i Jobindex, var et af ønskerne at få Dorthe med over i den nye afdeling.  

Dorthe har tidligere arbejdet med jobsøgere og været selvstændig som citychef, hvor hun arbejdede for mindre og mellemstore handelsbyer, som ikke havde økonomi til en fuldtidsansat.

”Hun har et godt netværk og kompetencerne til den stilling. Hun kan blandt andet tage rundt til jobcentre, a-kasser og jobmesser i Jylland, så det passede perfekt,” siger Malene Gregaard Wilsly.   

Hvorfor gør flere ikke som Jobindex? 

Jobindex har altså gode erfaringer med at ansætte fleksjobbere. Så hvorfor gør flere private virksomheder ikke som dem?  

”Mange arbejdspladser tror nok, det er meget besværligt at ansætte en fleksjobber. Men mange fleksjobbere har glimrende kompetencer, og det er altså ikke så svært at tilpasse, at de måske skal arbejde lidt mindre og fleksibelt,” siger Malene Gregaard Wilsly.  

Hvis flere virksomheder skal gå samme vej som Jobindex kræver det ifølge hende, at virksomheder bliver informeret langt mere og bedre mere om mulighederne.

”Virksomhederne skal også være mere åbne for andre måder at ansætte på. Der er jo mangel på arbejdskraft, så hvorfor ikke dele stillinger op i funktioner og så ansætte nogle flere fleksjobbere til at varetage dette,” siger Malene Gregaard Wilsly.   

Jeg er ikke fleksjobber 

Dorthe og Malene mødte i sin tid hinanden på LinkedIn. Dorthe søgte fleksjob, og Malene spurgte derfor, om hun havde lyst til at arbejde med jobsøgere. Siden har de haft et godt samarbejde, der nu er fortsat i Jobindex.  

 Selvom Dorthe er ansat i fleksjob, så betragter hun sig ikke som fleksjobber.  

”Min identitet er ikke, at jeg er fleksjobber. Man kan ikke være fleksjobber. Det er en ansættelsesform. Jeg er beskæftigelseskonsulent. Og jeg vil beskrive mit kollegiale samspil på Jobindex som utroligt positivt og ligeværdigt,” siger hun. 

”Jeg er heldig at arbejde sammen med fantastiske kolleger, der betragter mig som en ligeværdig del af teamet. Det gør hver arbejdsdag både inspirerende og berigende. Ærlighed og respekt er nøgleordene i vores samarbejde,” fortæller Dorthe Birkelund Rasmussen.  

Selvom der er fire ansat i fleksjob hos Jobindex, så har Dorthe dog ikke haft tid til at møde de tre andre i fleksjob.   

 ”Vi har faktisk ikke rigtig fået snakket sammen endnu, og det skal jeg virkelig have gjort noget ved. Netværk er guld for mig, og vi skal jo dele hinandens historier og erfaringer. At være i et fleksjob har ændret mit syn på ordningen markant. De almindelige myter holder simpelthen ikke.”