Professionshøjskoles klimakamp møder nye udfordringer

VIA University College satte sig i 2023 et ambitiøst klimamål: En reduktion af den direkte CO2-udledning med 75 procent og reduktion af indirekte udledninger med 25 procent inden 2030.

Men trods grønne strategier og konkrete mål steg udledningen fra 2022 til 2023. Derfor har VIA nu sat mere skub på indsatsen.

"I slutningen af 2023 valgte vi at sætte nogle konkrete klimamål, ansætte en klimaprojektleder og udarbejde vores første klimaplan. Og vi regner selvfølgelig med, at de aktiviteter, vi sætter i gang i klimahandleplanen, er med til at reducere vores CO2-udledning," siger Kirsten Suhr Bundgaard, der er professionshøjskoledirektør på VIA University College.

VIA har udarbejdet en opgørelse, der viser, at der særligt er plads til forbedring, når det handler om institutionens bygninger, forbrug og transport.

"Det omhandler for eksempel al vores inventar. I stedet for at købe nye møbler til et lokale kan vi genbruge det, vi har i forvejen. Vi arbejder også med at få omstillet vores biler fra diesel til el," forklarer hun.

Er I der, hvor I havde håbet på at være med udviklingen?

"Vi er godt på vej. Det kræver små skridt at gå langt. Når man arbejder med CO2-udledning, handler det i høj grad om vaner og politik, og det er jo ikke noget, man ændrer fra dag til dag. Så det tager lang tid at foretage de her forandringer," siger Kirsten Suhr Bundgaard.

"Vi er for eksempel i gang med at omstille alle vores kantiner, og det kan man godt mærke på brugerne. Salget er ikke så stort, som det har været. Vi ved, at det nok skal komme op igen, men man skal have is i maven og kigge frem mod 2030."

En ny klimatrussel

I 2023 udarbejdede VIA sin første rapport med fokus på miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed (ESG) og med konkrete tiltag til, hvordan man kan sikre en mere bæredygtig udvikling i undervisningen, i forskningen, i campusdriften og med de studerende.

I en opfølgende klimahandleplan fremgår det, at VIA ved udgangen af 2025 skal have indfriet 29 delmål på vejen mod 2030-målet.

Men det er ikke alle delmål, der er lige lette at indfri. Især på transportområdet tager tingene længere tid, bemærker Kirsten Suhr Bundgaard.

"Vi er i gang med at udarbejde en ny rejsepolitik, som matcher vores grønne ambitioner, men ét er at skrive politikken, noget andet er at få gang i processerne og implementere det," siger hun.

Særligt én ny spiller på banen sætter en stor streg i klimaregningen: kunstig intelligens (AI). Beregninger foretaget af forskere på Københavns Universitet viser, at energiomkostninger per forespørgsel fra ChatGPT er omkring 193,8 Wh, hvilket koster det samme i energi som 40 opladninger af en mobiltelefon.

Også på VIA bliver kunstig intelligens mere udbredt, men man har endnu ikke tænkt det ind i handleplanen.

"I vores klimaplan har vi taget alle de greb, vi kender i forvejen, og sætter ind for at gøre de ting, som vi ved virker."

"Når det kommer til AI, har vi det ikke med i planen lige nu, fordi vi endnu ikke ved, hvilke værktøjer der virker. Men vi forholder os nysgerrigt til brugen af kunstig intelligens og lukker ikke øjnene for det," siger Kirsten Suhr Bundgaard.

Hun forventer, at den næste klimahandleplan indeholder et afsnit om de digitale aftryk, som både kunstig intelligens og andet dataforbrug sætter.

Og når alt kommer til alt, er Kirsten Suhr Bundgaard ikke i tvivl:

"Jeg tror på, at vi når vores 2030-mål," siger hun.

"Det er svært at spå om fremtiden, men ved at udarbejde toårige klimahandleplaner, ansætte en dedikeret projektleder, have et styrket samarbejde med vores leverandører samt modet til at gå forrest og se det som vores samfundsansvar tror jeg, at det kan lykkes."