Hvad er din hemmelighed på kontoret?

Jeg har gennem livet haft langt flere hemmeligheder, end godt er. Det startede som barn, da jeg stod op ved daggry for at løbe til Rudkøbings bedste bager og købe en kartoffelkage med den tyvekrone, jeg havde stjålet fra min mormors pung. Da jeg begyndte at få skæg, barberede jeg mig i dyb hemmelighed uden nogensinde selv at forstå, præcis hvad jeg var så bange for at dele.

I starten af 20’erne fik jeg nok. Jeg læste bogen ‘Radical Honesty – How to Transform Your Life by Telling the Truth’ og besluttede mig for, at det var tid til at være ærlig om alt (i min ungdommelige naivitet troede jeg dengang stadig på, at amerikanske selvhjælpsbøger kan bruges til noget). Jeg skrev et brev, hvor jeg delte mine tre dybeste hemmeligheder med alle mine familiemedlemmer og nærmeste venner.

Lad os sige det sådan, at det var relativt akavet og overskred klart grænsen mellem ærlig og udleverende. Det viste sig nu alligevel at have stor effekt: Jeg følte mig fri. Det var, som om alt det, jeg sagde højt, ikke længere kunne blive brugt imod mig.

Det er senere gået op for mig, at hemmeligheder også spiller en vigtig rolle på arbejdspladsen – og her tænker jeg ikke kun på de sædvanlige kontorhemmeligheder om julefrokoster og kopirum.

Jeg er netop blevet færdig med romanen ‘Dagbog fra et tomrum’ af den japanske forfatter Emi Yagi. Hovedpersonen er Shibata, en kvinde i 30’erne, som arbejder på en paprørsfabrik, hvor hun er den eneste kvinde og derfor forventes at tage sig af alle de kedelige og usynlige opgaver som at rydde kaffekopper op og holde køkkenet rent. En dag får hun nok og lyver spontant om, at hun er gravid, og at lugten af kaffe og cigaretrøg derfor gør hende dårlig. Løgnen giver hende pludselig nye privilegier: Hun slipper for opgaverne, får lov til at gå tidligere og oplever en ny frihed i hverdagen.

Historien er måske absurd (især hvis du læser bogen til ende), men alligevel skræmmende sand. Sociologen Rasmus Willig har tydeligt dokumenteret, hvordan det er blevet sværere at udtrykke sig kritisk (ærligt) på offentlige arbejdspladser. Faktisk bruger ledelsen ofte kritikken som en boomerang og kaster den tilbage mod de medarbejdere, der forsøger at råbe op om dårlige idéer og uacceptable arbejdsforhold.

Med andre ord: Medarbejderne bliver presset til at holde deres faglige vurderinger hemmelige. I kølvandet opstår så det, som en anden dansk forsker Malene Friis Andersen forbilledligt har afdækket: skyggearbejdet, hvor dårlige rammer betyder, at ansatte må bruge skjulte tricks og usynligt arbejde for at løse opgaverne på forsvarlig vis. Det er selve deres faglighed, de må holde hemmelig, hvis de skal udføre deres arbejde ordentligt.

Nu forsøger vi på Akademikerbladet at få alle hemmelighederne i arbejdslivet frem. Så stjæler du kuglepenne med vilje? Har du været lun på din kollega i flere måneder uden at sige det til nogen? Eller omgår du i det skjulte tåbelige regler fra din chef, fordi alt andet ville være fagligt uforsvarligt?

Så vil jeg gerne høre fra dig. Skriv til mig på tko@dm.dk, eller brug formularen på dm.dk/hemmeligheder, hvis du ikke har lyst til at sende en mail. Alt er anonymt, og målet er at sætte fokus på alt det, vi bliver nødt til at holde skjult for at komme gennem arbejdsdagen – og måske få de ting frem i lyset, som vi har brug for at tale om.