Theresa er praktikant i EU: “De er ligeglade med, hvad jeg stemmer”

De er unge, ambitiøse og har fingeren på pulsen i EU’s store maskinrum. 

Til dagligt arbejder Theresa Møller og Rasmus Schou Martens så tæt på politik, man overhovedet kan. Men de befinder sig over 900 kilometer fra Christiansborg. 

Deres hverdag foregår i Bruxelles, der på mange punkter kan kendetegnes som et EU-politisk epicenter. 

Som en del af deres studie er de kommet fem måneder i praktik hos to af de i alt 15 danske medlemmer i Europa-Parlamentet.

Én gang i løbet af deres praktiktid går turen til plenarforsamling i Strasbourg. Her har vi mødt dem til en snak om hverdagen som EU-praktikant.

Theresa Cecilie Møller, studerer retorik og er praktikant hos Kira Marie Peter-Hansen

Når Kira Marie Peter-Hansen fra SF tager ordet i parlamentssalen, er det blandt andet 26-årige Theresa Cecilie Møller, der har gjort forarbejdet.

Til dagligt læser hun en kandidat i retorik på Aarhus Universitet og har en bachelor i fransk sprog, litteratur og kultur.

”Vi har meget frie rammer til at søge praktik, hvor vi vil. Så længe det er retorisk relevant. Jeg vidste faktisk ikke, at jeg kunne komme i praktik i EU med min uddannelse. Men retorik er bredt i sine rammer og handler i sin kerne om hensigtsmæssig kommunikation,” siger Theresa og forsætter:

”Jeg startede med at undersøge muligheden for praktik hos SF på Christiansborg, og faldt så over praktikpladsen i Bruxelles. Selvom jeg ikke havde det store kendskab til EU, tænkte jeg ’hvorfor ikke bare prøve at søge?’”

Nogle af de opgaver, Theresa Møller arbejder med, er at skrive debatindlæg, lave udkast til rapporter og skrive taler for Kira Marie Peter-Hansen. Hun følger også tæt med i diverse forhandlinger, processer, og når der skal diskuteres lovgivning. Her hjælper hun blandt andet til med at udarbejde tekster til forhandlingsmøderne.

”Arbejdet med Kira er tættere end jeg troede. Jeg har skrivebord lige ved siden af hende, og vi snakker meget sammen i løbet af arbejdsdagen” fortæller hun.

Skal man være politisk enig med det parti eller den europaparlamentariker, man vælger at søge praktik hos?

”Jeg tror, at det er væsentligt nemmere, hvis du er politisk enig. Men på studiet lærer vi også meget om politisk argumentation og hvordan vi skal kunne argumentere for alle og se en sag fra flere sider.”

”Da jeg blev tilbudt praktikpladsen, lagde de meget vægt på, at de er ligeglade med, hvad jeg stemmer. Man skal bare kunne se sig selv udføre det arbejde, der er behov for.”

Hvad har været den største øjenåbner for dig ved at arbejde dagligt med store politiske beslutningsprocesser?

”Der er meget, der er relationsbestemt i EU, og meget af arbejdet handler om de politiske dynamikker. Der er en del forhandling, der ikke foregår rundt om bordet, men mere ude i kulissen.”

”Der foregår en del diskussioner mellem de politiske grupper. Man skal have styr på, hvad ens parti står for, men samtidig skal man have blik for, hvad ens politiske kollegaer kommer til at stemme. Fordi det er en demokratisk institution, handler det meget om, hvor der er flertal. Så ens personlige holdning er vigtig, men du er også nødt til at gå på kompromis med nogle ting, så din stemme kan få indflydelse i en anden sammenhæng. Det synes jeg er ret fascinerende.”

Hvad er dit råd til unge mennesker, der overvejer at søge i praktik i EU?

”Søg stillingen, selvom du er i tvivl om, hvorvidt du ‘passer ind.’ Som humanist var jeg meget i tvivl om, hvorvidt SF ville kunne bruge mig til det politiske arbejde. Jeg havde en idé om, at det kun var for statskundskabere, jurister og økonomer.”

”I virkeligheden kommer praktikanterne og de politiske rådgivere, som arbejder i Europa-Parlamentet, fra vidt forskellige studiemæssige baggrunde. Du behøver ikke have været aktiv i ungdomspolitik eller vide en hel masse om EU. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at prøve kræfter med det politiske arbejde.”

Rasmus Schou Martens, studerer statskundskab og er praktikant hos Kristoffer Storm

Når Kristoffer Storm fra Danmarksdemokraterne har en kalender fyldt med møder, afstemninger og taler, er 23-årige Rasmus Schou Martens en del af det team, der få puslespillet til at gå op.

Til dagligt er han i gang med en kandidat i statskundskab på Syddansk Universitet.

”Jeg valgte at søge praktik hos Danmarksdemokraterne i EU af tre grunde. For det første er de meget lig med mit eget partipolitiske ståsted. For det andet havde jeg et personligt kendskab til Kristoffer Storm i forvejen gennem politikken. Det tredje grund er selvfølgelig, at det er utrolig spændende at arbejde med EU-politik.”

”EU er så stort og påvirker så meget, selvom man ikke lige tror det,” fortæller han.

Rasmus Schou Martens arbejde som praktikant indeholder både administrative opgaver, som at booke møder, men også politiske arbejdsopgaver såsom at sætte sig godt ind i de beslutninger, der skal stemmes om og komme med inputs til det team, der rådgiver Kristoffer Storm.

”I Kristoffer Storms team er vi meget tætte. Han går meget op i at skabe en god relation til sine medarbejdere, og at vores synergi og samspil fungerer godt.”

Skal man være politisk enig med det parti eller den europarlamentariker, man vælger at søge praktik hos?

”Som praktikant er det måske ikke så vigtigt. Jeg kender andre praktikanter i forskellige partier, som ikke har samme politiske ståsted som dem, de arbejder for. For mig selv synes jeg, at det fungerer godt at være politisk enig, fordi jeg så ser tingene fra samme perspektiv som partiet. Men det tror jeg er universelt for alle.”

Hvad har været den største øjenåbner for dig ved at arbejde dagligt med store politiske beslutningsprocesser?

”Det er nok arbejdsmængden i forhold til lovgivningsprocesser og afstemninger. Det er et utroligt kompliceret arbejde og meget kompleks med mange forskellige sider og synspunkter. Jeg blev overrasket over, hvor meget samspil, der er, og hvor meget man nogle gange skal gå på kompromis.”

Hvad er dit råd til unge mennesker, der overvejer at søge i praktik i EU?

“Man skal tage praktik i EU, hvis man gerne vil opleve, hvordan det er at være i maskinrummet på europæisk plan. Det er også en arbejdsplads, hvor man skaber relationer på tværs af kultur, politisk ståsted og nationalitet.”

”Mit råd er, at man skal sætte sig ind i de lovgivningsmæssige krav, der er tilknyttet et praktikophold i EU. Det gælder især at sætte sig ind i de regler, man skriver under på i ens kontrakt samt at være bekendt med de oplysningspligter, man har til den respektive belgiske kommune, hvor man er bosiddende under ens praktikforløb. At være bekendt med de gældende regler og krav, er også med til at vise ens arbejdsgiver, at man er godt forberedt.”